Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Stor sikkerhedsbrist opdaget: CIA kan overtage kontrollen med 300 af Ciscos switch-produkter

Læk af CIA's vifte af hackerværktøjer har åbnet Ciscos øjne for, at hundredvis af selskabets switche har alvorlige sårbarheder. Læs her, hvordan du kan styrke dine Cisco-switche, inden netværksgiganten er klar med en sikkerheds-lap.

Kina er i årevis blevet mistænkt af amerikanerne for at plante software-kode i mobil- og netværksprodukter til brug i overvågning, men nu er amerikanerne selv taget med hånden langt nede i kagedåsen.

Den amerikanske netværks-gigant Cisco har hejst det røde flag og advarer nu om, at over 300 modeller af selskabets switche har en kritisk sårbarhed, der gør det muligt at plante kode, så udefrakommende gerningsmænd kan overtage kontrollen med de mange switche.

Mere specifikt er det læk fra WikiLeaks om den amerikanske efterretningstjeneste CIA's hackerværktøjer, som har ført Cisco på sporet af, at der er noget galt med hundredvis af selskabets switche.

Du kan læse mere om CIA-hackerværktøjerne her: Dansk sikkerhedsekspert efter kæmpe CIA-læk: Derfor skal du ikke frygte aflytning via dit fjernsyn

Det er Ciscos egne folk, der har fundet den kritiske sårbarhed i mindst 318 switche, efter de har gennemset og analyseret en stak CIA-dokumenter, som formodes at være stjålet fra CIA og senere publiceret på whistleblower-sitet WikiLeaks.

Dermed er Cisco den første it-gigant, der offentliggør sårbarheder, som menes at være en del af CIA's hackerværktøjer jævnfør WikiLeaks-dokumenterne, der blev publiceret for to ugers tid siden.

Det skriver Ars Technica.

Kan køre kode på udstyret

Cisco advarer på sit eget sikkerhedssite om, at sårbarheden hidrører selskabets Cluster Management Protocol (CMP), der benytter Telnet-protokollen til at levere signaler og kommandoer på et netværk.

"En sårbarhed i Ciscos CMP til kodeprocessering i Cisco IOS og IOS XE Software (netværksstyresystemer, red.)kan tillade en ikke-godkendt ekstern angriber til at foretage en reload på en berørt enhed eller eksekvere kode med forøgede privilegier," lyder det på Ciscos sikkerhedssite.

Her fremgår det også, at netværksselskabet kategoriserer sårbarheden som kritisk og ikke har en sikkerhedslap klar endnu.

Cisco forklarer, at ligeså så snart, at sårbarheden er blevet fikset, vil der blive udsendt en sikkerhedsopdatering.

Tidligere har Cisco udsendt en guide til, hvordan man kan beskytte sin Cisco IOS-enheder, som du finder her.

Du kan inde på Ciscos sikkerhedssite se switche og andet udstyr, der er berørt af sikkerhedsbristen.

Læs mere om CIA-lækket her: 
Nyt læk afslører CIA's hemmelige værktøjer til overvågning - afsløringerne kan få store konsekvenser

WikiLeaks samarbejder med tech-giganter: Deler viden for at lukke CIA's spionhuller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere