Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

"Stofa har simpelthen ikke den skala, der skal til for at drive en sund forretning på den lange bane i Danmark"

Flere folk i butikken og et unikt indhold, kunderne finder relevant, er vejen frem for Stofa. Det vurderer analytiker, der understreger, at selv den helt rigtige plan kan blive svær at få til at lykkedes for Stofa.

Diagnosen, som direktør for SE Niels Duedahl har stillet for Stofa, er fuldstændig korrekt. Hvis Stofa skal have succes kræver det, at selskabet får flere kunder i butikken, og at det leverer det rigtige indhold.

Det mener Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sybank og følger markedet tæt. 

Alligevel kan det blive en svær opgave at få kureret patienten, der kæmper med internationale streamingtjenester og danskere der i massevis opsiger den store tv-pakke.  

"På papiret er det for mig at se det helt rigtige, men det er noget helt andet at føre det succesfuldt ud i praksis i det marked, som vi ser," siger Morten Imsgard.

Læs mere her: Stofas redningsplan efter milliard-nedskrivning: Vil kæmpe mod Netflix med regionalt indhold

Mere tyngde

En del af planen er, at Stofa vil øge antallet af kunder for at få en bedre position i på markedet. Den del er Morten Imsgard enig i. 

"Stofa har som en mindre aktør nogle særskilte udfordringer, fordi selskabet er så lille i forhold til Yousee. Det kan godt være, at Stofa klart er nummer to, men selskabet er langt efter, og det er et marked, hvor volumen og kundemassen virkelig betyder noget, hvis man skal strikke de rigtige indholdspakker sammen til de rigtige priser," siger han. 

Derfor understreger Morten Imsgard også meget tydeligt betydningen af, at Stofa får godkendt det planlagte køb af Boxer. Hvis købet godkendes, vil det give Stofa 280.000 nye kunder, og det vil kunne mærkes. 

"Det er meget afgørende. Selv om det er en lidt anden distributionsplatform, så giver det bare Stofa noget mere kritisk masse i forhandlingssituationen, så det er rigtigt afgørende. Stofa har simpelthen ikke den skala, der skal til for at drive en sund forretning på den lange bane i Danmark," siger Morten Imsgard.

Læs mere her: SE-direktør fastholder at Stofa-opkøb var en god investering: "Jeg ville gøre det samme i dag"

Relevant indhold

Foruden flere kunder har direktør for SE Niels Duedahl et tiltag yderligere i ærmet.

Han har planer om at tage kampen om mod de internationale streamingtjenester som Netflix og HBO ved at skræddersy relevant indhold til de danske kunder. Indholdet skal i følge direktøren have regional relevans, men det tiltag lævner Morten Imsgard ikke de store muligheder.

"Det er typisk det modsvar, man hører fra de danske selskaber, at de kan noget på den lokale bane, som de store internationale ikke kan eller vil prioritere. Kendskabet til kunderne kunne altså give de danske selskaber en fordel, men jeg har svært ved at få øje på, at det bliver en effekt, der for alvor kan ændre noget i markedet," siger han.

Et umuligt marked

Niels Duedahls plan for at gøre Stofa til en succes kan som sagt vise sig at blive vanskelig.

Markedet har de seneste år nærmest været i opløsning og kunderne drager i stor stil mod streamingtjenesterne. Så hos Stofa skal man i følge Morten Imsgard ikke regne med at planlægge langt ud i fremtiden. 

"Man skal passe på med at tro, at man kan lave en eller anden forkromet strategiplan, der løber over nogle år. Jeg vil næsten vædde med, at markedet om to-tre år ikke er til at kende, fra hvor vi er i dag. Det betyder, at den løsning, der kan virke som den rigtige lige nu, kan vise sig ikke at slå til, fordi markedet ændrer sig hurtigere, end man på nuværende tidspunkt regner med," siger han og fortsætter:

"Man skal ikke dumpe planen, men man skal være realistisk omkring, at selv den rigtige plan kan være meget vanskelig at implementere i et konkurrencepræget marked."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere