Her er Nokias comeback-telefon: Masser af kræfter til fornuftig pris

Nokia er tilbage på markedet med en toptelefon til en skarp pris og - igen - med tysk kameralegende bag sig

Artikel top billede

Den finske mobillegende Nokia er klar med dens fjerde telefon i rækken af modeller i dens comeback-korstog.

Og Nokia ser ud til at ramme plet med den seneste lancering, Nokia 8.

Nokia 8 er en smartphone, der kan rivalisere Samsungs bedste: Den har et velkendt, lidt nostalgisk Nokia-udseende i metal, specifikationer i topklassen samt kamera med Carl Zeiss-optik.

Inde i telefonen finder du 2017’s indtil videre hurtigste processor, Qualcomm Snapdragon 835, samt 4 GB RAM.

Særligt opsigtsvækkende er processorens køling, der sker via en heatpipe-løsning, som holder telefonen kold.

Microsoft har også forsøgt sig med dette i sin Lumia 950-telefon, og det kan være ingeniør-rester fra Microsoft-samarbejdet, der viser sig her.

Desuden har telefonen et batteri på 3.090 mAh og Quick Charge 3.0, hvilket er meget standard. Desværre er telefonen ikke vandafvisende. Dog har den en minijack-port.

Kamera med tysk glas

Nokia og Zeiss havde i mange år en lille romance kørende, før Microsoft købte Nokias mobilafdeling.

Den kærlighed er blusset op igen, og Nokia 8’s dobbelte 13 megapixel, F/2,0 optik kamera er da også udstyret med glas fra Zeiss.

Ligesom på Huaweis modeller er det ene kamera sort / hvid, og sammen med en heftig efterbehandling skulle det give flotte fotos. Det er en teknik som Huawei tidligere har vist fungerer ganske godt på sine P10, Mate 9 Pro og Honor 9-telefoner. 

Læs også: Test af Huawei P10: Huawei brillerer med supermobil til en lav pris - men der mangler noget

Ingen dikkedarer med Android

Som det er tilfældet med Nokias tre andre nye Android-telefoner, Nokia 3, 5 og 6, er der overhovedet ikke pillet ved Android-styresystemet.

Ingen ekstra animationer, overgange, grænseflader, eller apps. Intet.

Det betyder, at Nokia hurtigere kan levere opdateringer til forbrugeren end andre producenter, som først skal tilpasse Android til sine smartphones.

Nokia 8 kommer til at koste 599 euro - cirka 4.500 kroner.

Det er 500 kroner mindre end en abonnementsfri Samsung Galaxy S8 og 1.200 kroner mindre end HTC U 11.

Nokia 8 lander i butikkerne i begyndelsen af september.

Læs også: Test af OnePlus 5: Stadig vanvittig meget telefon for pengene

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura