Det mest interessante ved Apples store iPhone-event var slet ikke den nye iPhone, men Apple-TV

ComputerViews: Jo jo, der kom nye iPhones på scenen ved Apples hovedkvarter, men det er Apples nye Apple-TV 4K, der kan få den største betydning

ComputerViews: Hvis det skulle være gået under din radar, lancerede Apple nye iPhones tirsdag aften dansk tid: Tre nye styks æble-computer i lommeformat i velkendt Apple-design og til en høj pris.

Apple selv brugte langt det meste af sin tid på at tale om iPhone X (10), der er selskabets jubilæumstelefon, der byder på både trådløs opladning, ansigtsgenkendelse og en kantløst OLED-skærm til en skyhøj pris.

Det kan du læse mere om her: Derfor bør du vælge et fjernsyn der kan vise HDR

Det er en telefon for de absolut mest entusiastiske Apple-fans, som lige har 9.000-10.000 kroner til at ligge og flyde.

Men hvis du har et 4K fjernsyn eller overvejer at købe et, så er iPhone slet ikke det mest interessante produkt Apple præsenterede i går

Det var det nye Apple-TV, Apple-TV 4K.

AppleTV 4K mere interessant end iPhone?!
Det nye Apple-TV kan, som navnet antyder, vise video i 4K-kvalitet, hvis du samtidig ejer et 4K-tv. Har du samtidig erhvervet dig et 4K-TV med HDR-support, understøtter det nye Apple-TV også dette.

Du kan læse mere HDR her: Derfor bør du vælge et fjernsyn der kan vise HDR

Så hvorfor er det mere vigtigt end en ny iPhone med hurtigere processor, flot skærm og muligheden for at låse telefonen op med dit ansigt i mørke?

På grund af Apple-effekten.

Uanset om man kan lide Apples produkter eller businessplan (at sælge markant dyrere produkter med større indtjeningsmargin end konkurrenterne) eller ej, har Apples iPhones og lignende haft en mærkbar effekt på resten af markedet.

- Nokia havde allerede en app-butik længe før iPhonen, men det var iPhone og Apple, der sparkede app-manien og -økonomien i gang. 

- Der fandtes allerede kamera-telefoner før iPhonen, men det var iPhonen, der for alvor fik folk til at droppe de rigtige kameraer og sende fotos til hinanden.

- Der fandtes allerede biometriske sensorer i smartphones inden iPhonen, men efter introduktionen af iPhone 5 med touchID, er det blevet nærmest obligatorisk i en hver smartphone uanset styresystem.

Og netop Apple-effekten kan være med til at skubbe gang i det stadig lidt haltende 4K-marked. 4K-indhold er fedt, og ser vidunderligt ud, hvis du har et 4K-TV, men der er stadigt kun meget begrænset indhold, og ofte koster 4K-film mere at leje eller købe.

Et Netflix-abonnement med 4K-adgang koster eksempelvis 30 kroner mere om måneden.

Med Apple-TV 4K går Apple ind og tilbyder 4K/HDR til alle uden at det koster mere, at indholdet er 4K (fra Apples egen filmbutik), og vil ud over sin egen butik også understøtte både Netflix og Amazon Prime, de to største 4K-leverandører i dag.

Jeg ejer personligt et 4K-fjernsyn, som jeg benytter sammen med en Chromecast Ultra til mit 4K-indhold, imens min kæreste benytter et ældre Appl-TV med hendes iPhone. 

Og selvom jeg ikke selv har tænkt mig at erhverve et Apple-TV 4K, så er jeg spændt på at se, hvad der sker, når nu Apple endeligt er med på 4K-vognen.

For det kan meget vel betyde, at jeg kommer til at kunne se mere 4K via min Chromecast Ultra.

Til dem som er interesseret kommer det nye Apple-tv 4K i to udgaver - en med 32 gb og en med 64 gb. De to udgaver kommer til at koste henholdsvis 1.499 danske kroner og 1.699 kroner.

Læs også: Planen er klar: Sådan vil Apple sikre, at både iPhone 8 og iPhone X storsælger på samme tid



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
KMD: Derfor har vi opsagt tryghedsaftalerne for medarbejderne: Se det fulde svar fra selskabet efter kritik
KMD vil ikke stille op til interview i sagen om selskabets opsigelser af to tryghedsaftaler med en del af selskabet medarbejdere. Men i en lang mail afviser KMD den kritik, som arbejdsmarkedsforsker Bent Greve har fremsat. Han mener blandt andet, at KMD som en direkte konsekvens af de opsagte tryghedsaftaler kan miste flere medarbejdere.
Computerworld
KMD tæt på milliardaftale med IBM: Klar til at outsource infrastruktur og hundredevis af medarbejdere
Ifølge Computerworlds oplysninger er KMD tæt på at outsource selskabets infrastruktur og driftsopgaver til IBM. Det betyder, at flere hundrede medarbejdere vil blive berørt af den flerårige aftale, som har en årlig værdi på omkring 500 millioner kroner.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Du slipper ikke … digitaliseringen rammer også dig og din virksomhed. Men gå ikke i panik, for de fundamentale færdigheder er (næsten) de samme som altid
Hvordan slipper industrivirksomheder i alle størrelser igennem det minefelt af markedskræfter, stadig mere krævende digitale kunder, konkurrencepres og digitale forventninger? Nøglen er at begynde med det fundamentale. Mennesker, smidige processer, digitalt lederskab og tilfredse kunder. Læs dette whitepaper fra Columbus med bidrag fra eksperter og få indsigt i relevant benchmarking. 24 sider på engelsk.