Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

GlobalConnect leverer millionunderskud i det bedste år nogensinde

På trods af, at omsætningen brager i vejret hos GlobalConnect, ser verden noget anderledes ud på bundlinjen. Her går fiberselskabet nemlig fra et plus på 38 millioner til et minus på 19 millioner kroner. "Paradoksalt," lyder det fra direktøren.

Hos fiberselskabet GlobalConnect skriver man fakturaer på livet løs. Faktisk blev der sidste år faktureret mere end nogensinde før.

Det betød, at virksomheden i 2017 landede en omsætning på 694 millioner kroner mod 607 millioner kroner året forinden. Men selvom toplinjen brager opad, så følger bundlinjen ikke med.

Faktisk går det i den helt modsatte retning for GlobalConnect. Det viser virksomhedens seneste regnskab.

Det viser nemlig et underskud efter skat på 19 millioner kroner. I fjor landede selskabet et overskud efter skat på 38 millioner kroner.

Læs mere her: Fusion af Nianet og GlobalConnect trækker ud på nu ottende måned: “Jeg har det forfærdeligt,” siger direktør

"Det er det stærkeste regnskab, vi nogensinde har afleveret. Men det er også første gang, vi har et minus på bunlinjen. Og det er jo helt paradoksalt," slår administrerende direktør Christian Holm Christensen fast over for Børsen.

Han peger på en række faktorer, der driver bundlinjen ned på det negative tocifrede millionbeløb.

Det ene er ejerskiftet, hvor virksomheden overgik til kapitalfonden EQT, hvilket har kostet dyrt i indfrielse af et lån samt betaling af rådgivere.

Den anden årsag er en skattebetaling på 28 millioner kroner.

"Det stærke årsregnskab er et bevis på, at GlobalConnect med EQT som ejer er den bedst mulige konstellation for virksomheden. Med EQT i ryggen er vi trådt ind i en ny fase, hvor fokus ligger på at styrke den eksisterende forretning i Danmark og investere i international ekspansion. I 2017 oplevede vi således et stort kundeindtag med mere end 200 nye virksomheder på kundelisten, og vi har samtidig øget salget til eksisterende kunder,” siger Christian Holm Christensen i en udsendt pressemeddelelse.

Han forventer fortsat omsætningsvækst gennem hele 2018.

Læs også: Dansk it-millionær sælger: Landets største datacenter-virksomhed GlobalConnect solgt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere