Computerworld mener: Da debatten om robot-drevet massearbejdsløshed sidste år rasede i Computerworlds spalter, var jeg fortrøstningsfuld på Danmark og danskernes vegne.
Vi har jo før både gennem- og overlevet både automatiseringen af landbruget og globaliseringen, som ramte alt fra syersker til skibsværfter- også uden at hverken velfærdsstaten eller arbejdsmarkedet faldt helt fra hinanden.
Men de seneste par uger er jeg kommet alvorligt i tvivl.
Første gang jeg kom i tvivl
Første gang, jeg kom i tvivl, var, da jeg besøgte EET’s lager i Ballerup og så virksomhedens 44 utrættelige robotter flytte rundt på mere end 40.000 plastikkasser.
Robotterne kræver på en uge blot et par pauser på fem til ti minutter.
De robotter gør EET konkurrencedygtig og er med til at fastholde lagerets placering i Danmark. Men prisen er opsigelser, for robotterne har kostet arbejdspladser.
Når chaufføren skal afskaffes
Anden gang, jeg kom i tvivl, var, da jeg mødte Ola Källenius i Kroatien.
Ola er oprindelig svensk, og han er i dag direktør for Group Research and Development hos Mercedes-Benz Cars.
Her kunne han fortælle om de milliardbeløb, som Mercedes og andre bilgiganter kaster efter selvkørende systemer, hvis formål er at afskaffe chaufføren.
Godt nok skal vi vente helt til 2020, før Mercedes er klar med en såkaldt level 3-bil, men på den anden side er Ola overbevist om, at vi især inden for nærtransport af varer vil se byer, hvor det giver økonomisk mening at bringe varer ud med selvkørende varevogne.
Måske ikke i morgen, men snart.
Tredje gang, jeg kom i tvivl, var, da jeg for et par uger siden stod i Amazons næste fuldautomatiske supermarked kaldet Amazon Go. '
Her kunne jeg bevæbnet med en app og en Amazon-konto fylde lommerne med varer og forlade butikken uden yderligere menneskelig involvering.
10 minutter efter modtog jeg en korrekt regning, som automatisk blev trukket fra mit tilknyttede kreditkort.
Det var smart, det var nemt, og der var ikke nogen besværlige vægt- og stregkodesystemer, som man kender det fra selvbetjeningskasserne i de danske supermarkeder.
Til gengæld var der heller ikke nogen medarbejdere - når man ser bort fra den enlige høflige dame, som bad mig bevise, at jeg var over 21, hvis jeg skulle tættere end én meter på øllerne i køledisken. Af hjertet tak.
Ikke fugle på taget - men en trussel mod millioner af job
Det er ikke fugle på taget.
Det er konkrete projekter og produkter, som er lige på tærsklen til at ændre arbejdsmarkedet for de 3,5 millioner kassemedarbejdere, 1,4 millioner bude og fire millioner andre amerikanere, der arbejder med fragt.
Og udviklingen vil før eller siden også ramme Danmark.
På længere sigt er jeg ikke i tvivl om, at vi også klarer den omstilling. Nye job vil opstå, som skaber eller supplerer automatiseringens robotter.
Forskellen er, at skiftet er langt mere massivt end skiftet fra landbrugs- til industrisamfund, hvor ufaglærte og specialarbejdere i højere grad kunne skifte branche.
I 2014 producerede Danmarks Statistik en opgørelse over gennemsnitsløn og arbejdsfunktioner.
Den genfandt jeg for nylig i forbindelse med et foredrag, og tallene gjorde mig endnu mere bekymret.
I bunden af opgørelsen finder du netop lager- og butiksmedarbejdere, chauffører og salgsassistenter i butikker. Kort sagt alle dem, som Mercedes, Amazon og EET arbejder på at automatisere.
I toppen af opgørelsen finder du – kun overgået af den øverste virksomhedsledelse og læger – folk, der arbejder med softwareudvikling.
Personlige tragedier på vej
Jeg ved, at løn er en indikator for mange ting, og at det ikke udelukkende kan gøres sådan op.
Men jeg har rigtigt svært ved at tro, at vi kan løfte folk fra bunden til toppen af lønningslisten - i hvert fald ikke uden den massive efteruddannelsesindsats, som jeg – trods de gode takter i Teknologipagten – ikke ser nogen steder.
Det er skidt.
Dels for den enkelte lavtlønnede, som mister jobbet og jobmulighederne - det er ofte en personlig tragedie.
Dels for firmaerne, som ikke kan få besat de nyopståede stillinger. Allerede nu, før automatiseringen for alvor har ramt de store områder, savnes der arbejdskraft.
”Skrækscenariet er, at vi mister job til automatiseringen - og at vi samtidig ikke kan få besat de stillinger, som opstår som følge af automatiseringen. Det er et lose-lose-scenarie,” fortalte Andreas Tegge fra tyske SAP mig for nylig.
Måske er hans skrækscenarie tættere på, end vi aner – især hvis vi ikke gør mere end i dag.
Det er jeg de seneste par uger blevet noget mere bekymret over.
Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.