Her har du to fremragende danske eksempler på at den digitale transformation er på vej op i næste gear

Klumme: Den deleøkonomiske opbevaringsplatform Hamsto og det gratis vurderingsværktøj Data For Business er eksempler på, at den digitale transformation er på vej op i det næste gear. Her bliver digital forretning defineret af deleøkonomi, nærhed, bæredygtighed samt evnen til at kunne analysere og anvende data.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

I 2021 vil halvdelen af den økonomiske værdiskabelse i verden være digitaliseret.

Alle brancher vil oplever at væksten drives af digitalt-forbedrede produkter, service og relationer. Sådan lyder en af vores globale forudsigelser i IDC.

Rigtig retning og hastighed

At vi faktisk både er på vej i den rigtige retning og har den rigtige retning kan illustreres med to eksempler fra Danmark i juni 2018.

Den deleøkonomiske opbevaringsplatform Hamsto er morgendagens digitale forretning.

Hamsto formidler kontakt mellem folk, som har ekstra plads, hvor andre folk kan få opbevaret ting og sager.

Betalingen ordnes direkte et ny betalingsformat på platformen, ligesom der er en forsikring på plads.

Enkelt, simpelt og digitalt, som vi godt kan lide at beskrive digital forretning i 2018. Men Hamsto-konceptet stikker dybere:

• Deleøkonomi: Udlejerne tjener, hvad de vil være bekendt eller kan få nogen til at betale for at dele et hjørne af loftet, en garage eller halvdelen af et kælderrum.

• Lokalt engagement: Opbevaring af ting og sager hos naboen eller tæt på er en del af det lokale engagement og mindre energiforbrug, som er den næste bølge af bæredygtighed i vores forbrug.

• Økosystemer: Det lokale engagement er også et økosystem. Men vigtigst er de partnerskaber som integreres på Hamsto-platformen. Udover ejerkredsen af platformen består økosystemet blandt andet af betalingsløsningen som Nets-ejede Dibs leverer og forsikringen som kommer fra Alm. Brand.

Den tidligere direktør i 3x34 Brian Tange er idemanden.

Han har tiltrukket en gruppe erhvervsfolk som investorer. Det er blandt andet tidligere SAS og GN Store Nord-direktør Jørgen Lindegaard og business director Nina Dencker Nielsen, Rockwool.

De sidder også begge i bestyrelsen, hvor de har selskab af direktør og chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen, administrerende direktør Martin Riis fra Go Dream, vice president hos Danica Pension, Allan Tange, kommunikationsrådgiver Anna Thygesen samt betyrelsesformanden Helle Høyen, som er HRdirektør i Nets.

Zero marginal cost society

Der er stor interesse for at deltage i arbejdet med at skabe deleøkonomisk forretningsmodeller, der kan levere det næste gear, som flytter fokus fra digital til transformation.

Økonomiaktivisten Jeremy Rifkin har beskrevet det som en udvikling mod et 'zero Marginal cost society', hvor den traditionelle sammenhæng mellem økonomisk vækst og vækst i ressourceforbruget forsvinder med nye forretningsmodeller og økosystemer som den digitale transformation baner vej for.

Hamsto er det konkrete hjemlige eksempel på en ny forretningsmodel, hvor ejerne tjener penge på at formidle den transaktion, som er kontakten mellem udlejere og lejere af plads.

Det samme gør Nets og Alm. Brand. Ligesom udsigten til mersalg og nye services sikkert heller ikke er dårlig.

Udover partnerskaberne er kernen i den forretning en effektiv data-økonomi, så det også er kommercielt bæredygtigt at gennemføre transaktionerne. Den data-økonomi er helt nyt territorium for mange virksomheder.'

Effektiv data-økonomi

Derfor er projektet 'Data for Business' interessant. Her er en række gode kræfter gået sammen om at udvikle en datamodenhedsanalyse for virksomheder.

Analysen er gratis og tilgængelig online på dataforbusiness.org.

Det er blandt andet forskere fra CBS, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut, der sammen med IBM og organisationerne Networked Business Initiative samt Dansk Industri har udviklet analysen, som med et fælles sprog for værdien af data reelt gør det muligt for både små, mellemstore og store virksomheder at gøre datadreven udvikling forretning til virkelighed.

For som professor Thomas Ritter fra CBS sagde ved Data For Business Summit 2018, så er der rigtig meget data, som ikke har forretningsmæssig værdi. Kunsten er at vide, hvad der har det og hvorfor.

Det er Industriens Fond, der har finansieret udviklingen og sikrer, at værktøjet er gratis til rådighed. På den måde bindes der er en smuk lille pyntesløjfe på Industri 4.0 i Danmark eller den digital transformation i industrien.

Finansiering af produktionsmidlerne

For Industriens Fond har eksisteret siden 1898, hvor den blevet etableret som en kreditforening, der lånte penge ud til finansiering af produktionsmidler i industrien – maskiner, fabrikker – kort sagt industrisamfundets fundament.

120 år senere finansierer fonden med afkastet fra en egenkapital på omkring fem milliarder kroner blandt andet en væsentlig del af fundamentet under det digitale samfund: Viden om værdien af data.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    IT-Universitetet i København

    CIO

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk systemansvarlig / ingeniør inden for taktisk datalink

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S