Computerworld mener: Lige før sommerferien indgik regeringen og Dansk Folkeparti en medieaftale for 2019-2023, som blandt andet fordeler mediestøtten til de danske medier.
Medieaftalen er dårligt nyt for os, der er bekymrede over Google og Facebooks gigantiske indflydelse, og en dårlig løsning for digitale medier.
Nu kan man mene, at statsstøtte i sig selv er en dårlig ting, som helt bør afskaffes. Det er fair nok, for markedskræfterne er det centrale omdrejningspunkt for den unikke vækst og velstand, som Vesteuropa har gennemlevet siden Anden Verdenskrig.
Det er derfor, at vi på Computerworld i foråret lancerede Premium, som er en mulighed for at tegne et abonnement for at få adgang til endnu flere og endnu bedre it-historier.
Men samtidig er virkeligheden, at dansk identitet, sprog og kultur ingenting betyder på det hæsblæsende globale marked. Vil man værne om det eller skabe vækst, kræver det støtte.
Spørg bare de samlede danske medier, hvis totale digitale omsætning i dag langt overgås af Google og Facebooks danske omsætning - og meget af udbyttet havner i udlandet via lande med en anden skatteprocent end den danske.
Spørg også bare Kulturministeriet – det ministerium, som fordeler mediestøtten, og som i 2017 selv fik udarbejdet rapporten ”Globaliseringen af mediebranchen – De internationale aktørers betydning for det danske mediemarked, medieudbyderne og medieudbuddet.”.
Her skriver forfatterne direkte, at mens markedet for online-annoncering er i kraftig vækst, er det også klart, at ”… stort set al vækst på online-markedet vil tilfalde Google og Facebook – estimeret 75-90 procent i et globalt perspektiv.”
75-90 procent af væksten vil altså tilfalde to firmaer, som i dag er globale amerikanske vækstmotorer med en næsten eksponentiel vækst i de teknologiske muligheder.
Der er tale om firmaer, som ikke er mediefirmaer, ikke er tilmeldt pressenævnet eller underlagt mediernes lovgivning - men som udelukkende styrer efter økonomi og amerikanske værdier, der ligger til grund for deres holdning til alt fra nøgenhed til hvem de vil dele dine data med.
Den problemstilling lukkede parterne bag medieaftalen for 2019-2023 øjnene fuldstændig for.
I stedet kastede de sig ud i et opgør med DR, placeringen af radiokanaler og andre hjemlige og trygge, politiske opgør.
Det er en skam i en tid, hvor der er behov for specialisering, viden og selvstændig kritisk dansk stillingtagen som modvægt til sensationsjagt, forargelse og globale spillere, hvis etik dikteres af de økonomiske muligheder.
Læs også dansk medie-eksperts vurdering af dansk millionkrav til streamingtjenester: Det er meningsløst, dumt og spild tid at tvinge Netflix til at investere i dansk indhold
