Apple har en drøm om et stort nordisk prestige-projekt - nu er drømmen ved at blive smadret

Drømmen om en ny spektakulær ny Apple-butik i centrum af Stockholm er ved at blive knust. Bygningen er for stor og høj, lyder kritikken.

Artikel top billede

Foto: Stockholm.se

Apple har en drøm om at opføre en spektakulær ny Apple Store midt i Kungsträdgården – kongens have – i Stockholm.

En slags nordisk pendant til den ikoniske Apple-butik på Fifth Avenue i New York.

Men det ser nu ud til, at den drøm kan blive smadret af byrådspolitikerne i den svenske hovedstad, der ikke er begejstret for planerne.

Det skriver det svenske it-medie Dagens Industri Digital.

Sjælden flagskibsbutik

Apple har i forvejen tre butikker i Sverige, men butikken i Kungsträdgården er udset til at være en såkaldt flagskibsbutik, hvilket vil være den første af sin slags i Norden.

Denne type butikker er ofte større, har mere spektakulær arkitektur og indeholder flere funktioner end traditionelle Apple Stores.

På verdensplan har Apple ifølge Dagens Industri Digital blot femten butikker af denne art.

Udover at købe Apple udstyr er det planen, at den nye butik også skal danne ramme om forelæsninger og andre type arrangementer.

Ifølge Dagens Industri Digital er Miljøpartiet, Kristendemokraterne og Liberalerna i Stockholms byråd erklærede modstandere planerne, mens Socialdemokraterna og det borgerlige parti Moderaterna ikke har besluttet sig, men er kritisk indstillet til dele af forslaget.

"Kungsträdgården er en central, vigtig og smuk park i Stockholm. Der skal være til for stockholmere og besøgende, og vi vil gerne se en offentlig aktivitet på stedet. Vi ser ikke positivt på den detaljerede plan, der præsenteres. Bygningen er for stor og for høj," siger Cecilia Obermüller fra Miljøpartiet til Dagens Industri Digital.

Derfor går Apple uden om Danmark

Mens Apple har adskillige butikker i vores nabolande Sverige og Tyskland har den amerikanske gigant endnu ikke valgt at opføre en butik i Danmark.

Computerworld har tidligere talt med flere eksperter om, hvorfor Apple indtil videre er gået uden om Danmark. Her var buddene, at det kan skyldes, at det danske marked er for lille og præget af for hård konkurrence på teknologiområdet, mens et andet bud lød, at Apple blot venter på at den helt rette butikslokation bliver ledige.

Læs mere om det her:
Skovler penge ind i andre lande - men findes ikke herhjemme: Derfor er der ingen Apple Store-butikker i Danmark

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job