Mogens Nørgaard: Her er mine forudsigelser for 2019: Det store røveri vil fortsætte og GAFAM/FAANG vil smadre alle bikse - og meget andet

Klumme: 2019 bliver et spændende år med gode eksempler på suveræne business cases, der lever op til de tre danske D'er: Dyrt, Dumt og Dårligt...og hvor GAFAM/FAANG vil smadre alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter

Nu skal vi igen til at forudsige ting, fordi en måned ved navn december snart slutter. Det er virkeligt åndssvagt, så det gør alle.

Jeg forudsiger følgende om 2019:

1.
Stakkels Microsoft. Hvad jeg i sin tid døbte GAFAM (Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft) er nu officielt og globalt blevet til FAANG (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google). Vi taler selvfølgelig om de fem vigtigste tech-bikse i Verden.

Bemærk, hvad der skete med Microsoft, da vi gik fra GAFAM til FAANG. Det hjælper dem heller ikke, at Amazon (AWS) og VMware nu slår sig sammen imod dem.

2.
Alt ryger på nettet. I 2019 tillige butiksdøden (retail apocalypse), på grund af Amazon, og selv om diverse webshops er SÅ klar til at samarbejde med Amazon, er det kun en stakket frist for dem, selvfølgelig.

Vi har set i årtier i Danmark, hvor ivrige vi har været for at handle i IKEA og dermed smadre samtlige lokale små, ordentlige detail-butikker.

Amazon er IKEA på steroider minus kødboller. Det har IKEA fattet, plus at de lige har opdaget, at deres kunder nu bor i byer og ikke har bil, så NU laver de sig om til noget med køb på nettet og udbringning. Ligesom BR/Top-Toy. Smart. Sent. Synd.

3.
Regeringen nedsætter et cyberudvalg (godt!), og sætter ihvertfald 42 kroner yderligere af til at sikre civilsamfundet mod tusindvis af daglige cyberangreb.

Fordi de 42 kriminelle udlændinge er MEGET vigtigere, og fordi Halalcatraz godt må koste lidt over en milliard. Det ved alle. Faktum. Og et lille nik.

4.
Det Store Datadrevne Røveri fortsætter: GAFAM/FAANG smadrer alle bikse i blandt andet Danmark med hjælp fra de nyttige, lokale idioter i lobbyist-organisationerne, der varmt går ind for.... Ja, I ved.... FAANG vil altså fortsat tage alle pengene og føre dem væk via snedige lande og konstruktioner, og efterlade lidt brødkrummer i form af 4,2 procent skattebetaling (max).

5.
Og hvorfor skulle vi egentlig også klage? Vi får jo dusinvis af jobs i forbindelse med de seks store og brutalistisk dekorative datacentre.

Lad os tage et par af disse forudsigelser, og sætte lidt ord på. Og lad os begynde forneden og se, hvor længe vi gider blive ved:

5. Datacentre:
Der bygges seks af dem.

De fylder 100-200 fodboldbaner. Hver. Nogle af dem dog endnu mere.

Udseendemæssigt får de erhvervskvarteret i Taastrup til at ligne en landsbyidyl med stokroser.

De vil sluge strøm svarende til 1,75 millioner danske husholdninger, og det vil vel at mærke være grøn strøm fra nye vindmølleparker på vand. Så uden disse seks datacentre kunne vi altså nå alle mulige klimamål på ingen tid og uden problemer.

Til gengæld får vi disse to yderligere fordele af dem:

- Vore egne datacentre udkonkurreres. Med venlig støtte fra dansk erhvervslivs organisationer og fra politikerne.

- De skal kun betale fem øre (5) i afgift per kWh, mens borgerne skal betale 92 (niti-to).

Hvis den grønne strøm blev dirigeret til husholdninger ville det give skatteindtægter på 6,5 milliarder kroner, mens de seks datacentre i alt kommer til at betale - wait for it - 28 millioner kroner. Og selvom svaret er 42, så er 28 millioner i forhold til 6,5 milliarder desværre 0.43 procent. Beklager.

- Der kommer reelt ingen arbejdspladser ud af det.

Gad i øvrigt gode vide, hvad der skal ske, når de engang skal fjernes? Alt i alt en helt suveræn businesscase, der lever op til de tre danske D'er: Dyrt, Dumt og Dårligt...

4. Det Store Datadrevne Røveri:
FAANG snyder ikke i skat.

De gider bare ikke betale noget som helst til os, som de får en masse penge af.

De bruger skattefiduser kaldet ting som "double dutch" om "reverse Irish" og hvad ved jeg for at undgå at betale noget som helst.

Google betalte (naturligvis) 4,2 millioner kroner i skat sidste år til den danske stat baseret på en omsætning på mere end to milliarder kroner (de lyver og siger, at det kun var 227 millioner kroner).

Jeg vil også have sådan en ordning. Jeg vil i det hele taget have lov til at opføre mig som Danske Bank og betale som FAANG'erne.

EU er som sædvanlig de eneste, der har cajones til at prøve at gøre noget ved de store bamser.

Danske politikere tør ikke, for så kan de ikke få jobs bagefter i diverse nævn, styrelser og lobbyistorganisationer ude i Den Store Vandgrød.

Vi er nødt til at tænke nyt - eller gå tilbage til jordbeskatning
EU har meget fornuftigt foreslået, at FAANG'erne på Fortet skal betale en smule skat baseret på deres omsætning, fordi de kan lyve og snyde med alle andre tal (og gør det).

Et udmærket tiltag, og noget, der nødvendigvis vil blive standarden globalt efterhånden som hele den gamle verdensorden med hensyn til beskatning bliver disruptet, og vi enten skal tænke nyt eller gå tilbage til ren jordbeskatning.

Men Danmark har sagt klart nej til dette. Ligesom et par andre små lande (Sverige, eksempelvis).

Lad mig illustrere det med en historie fra Det Vilde Vesten:

Gulp City
Dalton-brødrene rider en dag ind i Gulp City (pop. 420), skyder sheriffen i foden, og meddeler, at de nu står for al forretning i byen og ikke skal betale skat ligesom alle andre. De rider dagligt ud af byen med en sæk penge over skulderen.

Befolkningen affinder sig med det og arbejder videre. Alle vil SÅ gerne arbejde for Dalton-konglomeratet.

Den lokale husmorklub optager endda alle fire brødre og deres hund som medlemmer og strikker søde sweatre til dem.

Lucky Luke kommer efter nogle år ridende, og giver borgerne mulighed for både at konkurrere med Dalton-monopolet (han har sin seksløber klar og han ved, hvordan man bruger den) OG få dem til at betale skat til byen, så den kan få en kirkegård, en skole, en telegraf og en jernbanestation.

Daltonbrødrene er skræmte fra vid og sans og går til husmorklubben, som synes det vil ødelægge den hyggelige hverdag, så de meddeler Lucky Luke, at han skal pakke sit pikpak og tage tilbage til de lovløse prærier.

Husmorklubbens mænd skynder sig at sige, at det er de så sandeligt også enige i. Husfred er vigtigt, fordi ellers får man ikke noget senere.

Det er en god historie, ikke?

Og her kommer de gode nyheder
Vi kan tage punkt 3, 2 og 1 på et tidspunkt, hvor den gamle redaktør synes, at det er betimeligt. Nu skal vi have nogle gode nyheder!

For hvad sker ellers i 2019?

- Indiens BNP bliver større end UK's.

- Mere end en tredjedel af verdens befolkning vil afgive deres stemme ved demokratiske valg.

- Brexit sker alligevel ikke.

- Veganer-hejs, slow social media, LQDTGCFBEF mv. bliver endnu mere hipster, end det allerede er (der kommer også noget fra UN med oprindelige folk & sprog, så Jylland får et ordentligt sygt boost), og regeringer og virksomheder vil gøre alt for at tækkes disse trends.

- Halalcatraz vil blive endnu dyrere end planlagt, og det samme bliver (selvfølgelig) DSB, Skat og Det Syge Væsen.

- Danske Bank... Nej, det tør jeg ikke sige noget om. Enten kommer DoJ fra USA efter dem, og så får de rigtige problemer, eller også slipper de med en ATEA-manøvre ("Vent lige et par timer, og hold jeres kæft imens - så har I så rigeligt betalt for jeres brøde, og vi kaster igen penge efter jer - mvh Det Offentlige").

Har jeg glemt noget?

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.






Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
Se listen: Disse ti selskaber misbruges mest i mailsvindel
Kendte brands over hele verden misbruges hver dag i svindel-mails til at narre penge og oplysninger ud af virksomheder. Men hvilke virksomhedsnavne er de mest populære at misbruge? Se hele listen her.
Computerworld
TDC ruller fiber ud til flere tusinder husstande - tilbyder gratis opkobling på disse adresser
TDC går i gang med fiber-udrulning til 2.500 husstande på Fyn og Sjælland. Se hvilket husstande, der snart får mulighed for at koble sig på.
CIO
CIO Jesper Riis fra DSV: Sådan arbejder jeg med governance så omkostninger og kompleksitet kan begrænses
Der er dømt stram governance hos Jesper Riis, CIO for verdens femtestørste transportvirksomhed. Men det er samtidig en betingelse for innovationen slår han fast. Hør mere om ledelse, performancekultur og vision hos globale DSV med de danske rødder.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
It-sikkerheden afhænger af dig!
Du kender det sikkert. En kollega vil dele en fil med navne, mailadresser og andre personlige data fra jeres Salesforce database, med en partner i EU. Vedkommende beslutter at smide en Excel-fil i DropBox og sender et link til partneren til download. En anden kollega skal bruge en kundes bankoplysninger for at kunne lave en overførsel, så kunden sender selvfølgelig en e-mail med alle bankoplysninger. Ovenstående er blot to eksempler på det, der sker flere gange dagligt. Nemlig tilfælde hvor der skal deles følsomme oplysninger, hvor der er meget dårlig datasikkerhed. Det er en konstant stressfaktor for de sikkerhedsansvarlige i it. Derfor er det en absolut nødvendighed, at have de rigtige værktøjer og teknologier, for at gøre samarbejdet med andre virksomheder, så smertefrit som muligt. Det kan du læse mere om, hvordan du opnår i dette white paper.