Artikel top billede

Det er skuespilleren Terry Crews der har lagt ansigt og stemme til hovedpersonen i Crackdown 3, og hans entusiastiske personlighed fungerer fint i et spil der ikke tager sig selv for seriøst.
Foto: Microsoft. (Foto: Thomas Nielsen)

Spiltest: Crackdown 3 er mere tro mod originalen end genrens moderne eksempler

Sumo Digital er blevet sat på redningsaktion, og resultatet er et udmærket resultat der dog mest vil tiltale de der allerede har kendskab med serien i forvejen.

Der er ikke mange kombinationer af spil og udvikler, der er lige så tæt forbundet som Rockstar Games og Grand Theft Auto-serien, og det kan derfor være nemt at glemme at den hæderkronede udvikler faktisk ikke var skaberen af den populære serie - den ære tilfalder i stedet DMA Design.

Den skotske udvikler der i sin tid etablerede sit navn med spil som Lemmings og Hired Guns, blev dengang styret af den kreative spydspids David Jones. Det var selvsamme Jones der over en længere periode arbejdede på et simpelt koncept om biljagter politiet og tyveknægte i mellem, der senere skulle blive til det første Grand Theft Auto.

Da Rockstar Games overtog DMA Design og omdøbte dem Rockstar North, valgte David Jones også at sige farvel og for personen der vidt og bredt var kendt som det kreative geni bag en af de mest populære spilserier på markedet, var tilbuddene mange.

Realtime Worlds, det nye studie skabt af Jones, gik således hurtigt i gang med to nye projekter. Den store satsning var en ambitiøs online-version af alt det bedste fra Grand Theft Auto-serien, der senere skulle få navnet APB. Langt mindre ambitiøst var det andet, der var en slags blanding af platformsspil, frihed til at gøre hvad man vil og tegneserie-humor, der alt sammen blev samlet under titlen Crackdown.

Få havde dengang forventet at det var Crackdown der skulle ende med at blive hittet de to titler i mellem, og mens APB af flere forskellige årsager aldrig levede op til dets store potentiale, overpræsterede førstnævnte titel.

Læs også: Hitman 2 anmeldelse: En problematisk fortid spænder ikke ben for elegante snigmordere

Med en sådan en baggrund skulle man tro at fokusset for seriens tredje titel ville have været knivskarp, men alligevel har seriens første nye udspil i ni år også været en større omgang igennem under dets udvikling.

David Jones var således først involveret, men takkede senere af da det blev tydeligt at de helt store ambitioner ikke kunne indfries, og siden da blev projektet givet videre til de talentfulde udviklere hos Sumo Digital, der fik den utaknemmelige opgave at få det hele til at fungere.

Og måske netop fordi at en ny udvikler er blevet bedt om at samle trådende så sent i processen, viser seriens tredje kapitel sig hurtigt som værende ekstremt tro mod originalen, både på godt og ondt.

Iført et futuristisk politipanser, sendes man i afkræftet form afsted for at rydde op i gaderne i New Providence, hvor kriminelle syndikater har overtaget stort set alt af værdi. Som man har set det så mange gange før i tredjepersons-actionspil, betyder det masser af skyderi og generelt kaos, mens man gradvist befrier strategiske punkter der åbner op for flere udfordringer.

Vejen frem er stort set din at bestemme, men en stigende sværhedsgrad gør at man gør bedst i at sørge for et par opgraderinger inden man kaster sig i flæsket på særligt gemene skurketyper, og det er her det nye spil fungerer bedst.

Som i originalen opgraderes ens evner således ved at indsamle kulørte kugler, der via deres farvekode hver repræsenterer en af flere egenskaber som styrke, helbred og evner med forskellige typer våben. Ydermere tjener man flere af de forskellige typer kugler ved at bruge de forskellige evner, hvilket altså bliver en selvforstærkende proces, hvor man hurtigt bliver bedre til det man bruger mest.

De mest lokkende af disse opgraderingskugler, er dog de grønne af slagsen der som stjernerne i et Mario-eventyr, er gemt de mest udspekulerede steder og kun afslører sig selv ved at afgive en lokkende lyd. At jagte dem bliver hurtigt et slags underholdende meta-spil, og fordi de bruges til at opgradere heltens bevægelighed, er jagten på dem altid svær at opgive når man først har fået færten.

Det er dog utvivlsomt ikke alle vil bryde sig om at et spil i 2019 funktionelt ligger sig så tæt op af et spil fra 2010. Sammenligner man Crackdown 3 med nogle af de mere moderne eksempler på actionspil i en åben verden, er der således ikke nogen tvivl om at det hele virker en smule gammeldags, tomt og simpelt. Her er altså i høj grad tale om en efterfølger til fans af de oprindelige spil, som har savnet en efterfølger.

Hvorvidt Crackdown 3 således vil være et spil for dig, afhænger helt og holdent af om at du var fan af originalen, eller om du i højere grad værdsætter simpelt action og plaformshopperi i dine tredjepersons-actionspil, frem for kompleksitet og muligheder.

Hører du til førstnævnte gruppe vil Sumo Digitals nyeste udgivelse være et fint mellemstop indtil nogle af årets tungere sværvægter-titler begynder at udkomme.

Se også: Computerspillene fra din ungdom: Her er de 12 mest berømte spil nogensinde


Loading ikon