Foto: Christoffer Lund-Hansen

Vestager bekræfter: Er i spil til EU-topposter

EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er ved at positionere sig til kampen om topposterne i EU forud for Europa-Parlamentsvalget i maj.

Der har længe været spekuleret i, om EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), efter Europa-Parlamentsvalget i maj, ville træde yderligere op ad karrierestigen i EU-organet.

Torsdag stiller Margrethe Vestager sig i spidsen for sin partiorganisation Alde.

Det betyder, at danskeren bliver partiorganisationsens ansigt frem imod Europa-Parlamentsvalget i slutningen af maj.

Efter valget skal topposterne i EU uddeles - herunder formandsposten for EU-Komissionen - og her er Margrethe Vestager altså et af partiorganisationen Aldes mest prominente politikere.

Over for Politiken har hun bekræftet, at hun er med på holdet.

Det bekræfter hun nu for første gang, i et interview med Politiken.

"Jeg er en del af holdet," siger Maregthe Vestager til den danske avis.

Læs også: Vestager er i krig med verdens it-giganter på femte år: "Hvis alle er døde, inden retfærdigheden sker fyldest, så nytter det ikke så meget"



Sådan udpeges EU's næste konkurrencekommissær
Dermed er Margrethe Vestager ved at blive positioneret til den kamp om EU-topposter, som kommer til at herske efter valget.

Danskeren har gentagne gange givet udtryk for, at hun gerne fortsætter som konkurrencekommissær, men det er kompliceret.

Læs også: Vestager om muligt topjob hos it-giganter efter EU-post: "Det ville være virkeligt, virkeligt mærkeligt"

Processen begynder med Europa-Parlamentsvalget, der i Danmark afholdes 26. maj 2019.

I juni afholdes der EU-topmøde, hvor Det Europæiske Råd, som består af EU-landenes regeringschefer, skal pege på den næste komissionsformand.

Når Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd så er enige om at godkende den nye kommissionsformand, vil komissionsformanden offentliggøre sine prioriteter for den kommende valgperiode.

Herefter vil de 27 tilbageværende EU-lande - efter Storbritanniens udtrædelse - hver især fremsætte navnet på den politiker, landet ønsker, skal have en kommissær-post hos EU.

Læs også: Vestager sendte brev med konkrete betalingsanvisninger til Google: Sådan udskriver man en bøde på 32 milliarder til en af verdens største it-virksomheder

Alle 27 EU-lande får hver sin kommissærpost. Denne proces vil sandsynligvis ske i løbet af juli og august.

I september og oktober vil der så være høringer, hvor det nye Europa-Parlament skal godkende de næste kommissærer.

Målet er, at den samlede kommission skal være på plads til 1. november, men det er før set, at processen er blevet forlænget ind i det nye år, fordi visse kommissærer ikke er blevet godkendt.

Når Margrethe Vestagers chance for at fortsætte som kommissær er lille, skyldes det, at den siddende regering sædvanligvis peger på en politiker fra et af regeringspartierne.

Margrethe Vestagers chancer afhænger derfor højst sandsynligt af, at hendes parti, De Radikale, bliver en del af den danske regering, efter det kommende danske Folketingsvalg, der senest bliver afholdt til juni.

Socialdemokratiet var i regering med De Radikale, da Margrethe Vestager blev indstillet som Danmarks bud på en kommissær i 2014, men Socialdemokratiet har meldt ud, at partiet går efter at sidde alene i regering efter det kommende valg.

Læs også: Margrethe Vestager på vej med rekordbøde til Google for misbrug af Android



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
Datatilsynet vil ikke forholde sig til danske skolers brug af Microsoft 365: "Det er lidt ud over det normale pensum"
Interview: Datatilsynet vil ikke komme med en klar anbefaling til, om danske skoler kan bruge udenlandske cloud-løsninger, før man har set konkrete eksempler. “Det er helt bestemt et område, der har vores bevågenhed og hele tiden bliver vurderet.”
Computerworld
Huaweis topchef: Vores nye styresystem er betydelig hurtigere end Android
Huawei er svært tilfreds med selskabets nye operativsystem, der hedder Hongmeng. Systemet er meget hurtigere end Android, lover topchefen, og Huawei vil udbrede det til en masse andre enheder.
CIO
The Digital Edge: Ørsteds CIO Michael Biermann styrker it-afdelingen: "Vi får en masse nye kollegaer med kompetencer, som vi overhovedet ikke har set før. Det er virkeligt spændende"
The Digital Edge: Et styrket fokus på it-arkitektur, agile og værktøjer som design thinking har på få år sat fart på den 780 personer store it-afdeling hos energikoncernen Ørsted. Hør hele historien om transformationen og hvad fremtiden byder direkte fra CIO Michael Biermann.
Job & Karriere
Nye danskkrav får ansøgertallet til at falde på IT-Universitetet
Et nyt sprogkrav, der skal begrænse antallet af internationale studerende, har betydet, at 16 procent færre har søgt om at blive optaget på en bacheloruddannelse på IT-Universitetet i København.
White paper
Hvad er prisen for gammeldags netværk?
Netværk får mere og mere at lave. Derfor øges besværet og risiciene med traditionelle netværksenheder - ofte med forskellige proprietære regler og indstillinger. Alternativet er virtuelle netværk. I dem skal hardwaren bare udføre instruktioner fra et koordinerende program, der styres fra et centralt panel. I denne rapport fra VMware og Forrester beskrives de økonomiske aspekter ved at gå over til virtuelle netværk.