Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Forleden eftermiddag monterede jeg en computer på en selvkørende støvsuger. Ikke hjemme i garagen, men i arbejdstiden på min arbejdsplads i Københavns Nordhavn.
Overraskende nok tog det kun en eftermiddag at få teknikken på plads.
Der er nemlig masser af hjælp at hente på nettet.
Nu suser roomba’en hen over gulvet og trækker et spor af data efter sig ved hjælp af det on-boardede kamera, som sidder i en Raspberry Pi mikrocomputer til 300 kr.
Vi har en del projekter i gang med lokalisering indendørs, hvor GPS-tracking ikke er mulig.
Eksakt geografisk lokalisering inde i bygninger åbner for en lang række muligheder for at effektivisere og automatisere.
IoT med enormt potentiale
Nok er jeg stolt over at have leget Georg Gearløs, men det bliver næppe mit prægtige forsøg, som for alvor løser udfordringen med at lokalisere nogen og noget inde i bygninger.
Dette er blot et lillebitte eksempel på, hvor kort vej, man behøver gå, for at skabe noget nyt.
For kan man egentlig ikke godt forestille sig, at en dataproducerende støvsuger kan bidrage til rengøringsfirmaets nye forretningsmodel med at sælge rene kvadratmetre og ikke 1.000 timers rengøring?
Og hvor mange tusinder af forskellige datadrevne, sensorpåhæftede processer i en masse brancher kunne man ikke forestille sig?
Jeg kan i hvert fald forestille mig en hel del, og en brandvarm trend som Internet of Things (IoT) får jo præcis sin næring fra dette potentiale.
Fanget i eksekvering
Hvis man kigger ud over det almindelige arbejdsliv, så ser vi ud til at være fanget i eksekvering.
Vi har som regel slet ikke tid til at eksperimentere med at gøre tingene anderledes.
Billedligt talt har de fleste travlt med at rende rundt ude på lageret og tælle varerne op, mens et lille mindretal er ved at bygge den intelligente drone, som affotograferer alle varehylder og leverer en fuld og komplet lageropgørelse uberørt af menneskehånd. Og gør det én gang i timen 24/7.
Jeg tror, at Georg Gearløs skal flytte ind i flere operationelle funktioner og være med i mange roller i den moderne virksomhed. Det lukkede laboratorium for innovation er mere et indelukke for forandringen end en reel og bevidst ledelsesmæssig satsning på at innovere.
Vildskab og uforfærdethed
Dansk mentalitet egner sig efter min mening ganske godt til den vildskab og uforfærdethed, som denne digitale innovation stiller krav om.
Vi har i global sammenligning et afslappet forhold til autoriteter, og vi forventer, at vi kan sige vores mening.
Sådan for det meste i hvert fald. Har danske ledere mon egentlig fat i, hvad der skal til?
Den digitale innovation af helt små processer og af hele forretningsmodeller kan komme fra alle steder i huset. Men det kræver en kultur, som gøder og fodrer den selvstændige tanke. Risikovilje, vovemod og appetit på at fejle er kreativitetens brødre og søstre.
Lav fejl i en fart
Jeg synes, at det er meget inspirerende at høre om Googles ledelsesmæssige fokus på at fejle.
Helt bevidst at forsøge vanvittige ting for hele tiden at udvide grænserne for det mulige. Selvfølgelig bliver det så vigtigt at eksperimentere og fejle i en fart.
Det gør nemlig ikke noget, at man fejler 99 gange, hvis forsøg nummer 100 ændrer verden.
Det kræver, at vores arbejdspladser er psykologisk trygge rum at bevæge sig i, hvor man ikke bliver fyret for at fejle.
Vi er nok mange lysår fra den kultur i mange virksomheder, hvor det operationelle styrer hverdagen.
Men som sagt, så tror jeg, at danskerne vil være gode til denne nye værdiskabelse i digitaliseringens æra.
Mere Georg Gearløs. Nu.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
