Derfor har vi brug for et kvantespring i computerkraft - og en helt ny arkitektur

Klumme: Den eksisterende computerinfrastruktur er seriel og af natur ikke egnet til skaleringsvenlig, parallel databehandling. Man kan delvist løse problemet med GPU’er, men kvantecomputere har med deres helt særegne arkitektur en unik fordel.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

I vores forskningslaboratorium, IFS Labs, foregår der mange forskellige ting.

Selv om IFS udvikler forretningssoftware, henter vi inspiration i forbrugerteknologier og forskellige brancher, som vi implementerer i vores løsninger.

Det gælder for eksempel AR og chatbots, men vi undersøger også teknologier, der ligger længere væk fra vores kunders hverdag som eksempelvis kvantecomputere.

Hvorfor er det interessant? Computerkraften er vokset helt enormt og har nu nået et niveau, hvor den nyeste ”traditionelle” supercomputer kan gennemføre 35.000 trillioner handlinger i sekundet. Har vi så overhovedet brug for kvantecomputere?

Behov for en ny arkitektur

Selvom en processorkraft på 35.000 handlinger i sekundet kan forekomme næsten abstrakt stor, så er den ikke kraftig nok til at simulere nogle af de største optimeringsudfordringer, vi står med i dag.

De kræver en arkitektur, der kan skaleres eksponentielt.

Den eksisterende computerinfrastruktur er seriel og af natur ikke egnet til skaleringsvenlig, parallel databehandling. Man kan delvist løse problemet med GPU’er, men kvantecomputere har med deres helt særegne arkitektur en unik fordel.

Kvantecomputeren er baseret på kvantemekaniske principper, hvoraf superposition (overlejring) er mest interessant i forhold til en øgning af computerkraften - men også det sværeste at forstå.

Ifølge kvantemekanikken kan objekter være i flere tilstande samtidigt: Højre og venstre, op og ned, roterende den ene og den anden vej.

Dette udnyttes i kvantecomputere, hvor en kvantebit (quebit) kan være 0 og 1 samtidig i modsætning til traditionelle computerbits, som kan være enten 0 eller 1.

Når antallet af kvantebits øges, vokser antallet af data, de kan indeholde, således eksponentielt i kvantecomputeren. Derfor er kvantecomputere enormt skalerbare.

Hvordan fungerer en kvantecomputer?

Kvantecomputere har kvanteporte, som kan manipulere med de enkelte kvantebits.

Kvantecomputeren kan manipulere alle porte samtidigt, hvilket er helt forskelligt fra traditionelle computere, som manipulerer hver port individuelt.

Hvor skaleringen i traditionelle computer afhænger af antallet af tilgængelige processorer, kan kvantecomputere derfor finde løsninger i meget store mængder input meget hurtigere.

Forestil dig, at vi har 256 mulige inputværdier, hvoraf kun én vil give maksimalt output. Hvilken?

Ved hjælp af superposition og kvantealgoritmer manipulerer kvantecomputeren alle 256 løsninger samtidigt.

Processen køres adskillige gange, indtil en af løsningerne har en meget høj sandsynlighed i forhold til de andre.

Herefter foretages en måling, som nedbruger superpositionen og producerer en klassisk løsning på problemet.

En udfordring med kvantecomputere er imidlertid risikoen for fejl.

Selv ved en fidelity på 95 procent er der en fejlrisiko på fem procent. For at fejlkorrigere er det derfor nødvendigt at køre kvanteeksperimentet adskillige gange samt validere kvanteløsningen på en traditionel computer.

Hvad kan vi bruge kvantecomputere til?

Indledningsvis vil kvantecomputere især være egnet til at gennemtrevle store datamængder.

Det kan for eksempel være inden for medicinalindustrien til at simulere adfærd hurtigere og mere detaljeret, så udviklingstiden kan reduceres for nye lægemidler, kunstgødning og lignende produkter.

Det kan også være i forbindelse med optimering af store komplekse problemstillinger inden for eksempelvis containerfragt eller til dekryptering og udvikling af nye krypteringsmetoder.

Selvom kvantealgoritmer har været under udvikling i adskillige år, er det først nu, udviklingen af den nødvendige hardware er ved at komme på plads.

Og skønt kvantecomputerne endnu ikke kan hamle op med nutidens supercomputere, så er det kun et spørgsmål om tid, før kvantecomputeren overtager førertrøjen.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job