Spilanmeldelse: I Dreams sættes der få grænser for digitale kreatører

Media Molecule er langt om længe tilbage og kreativiteten er ligeså imponerende som altid, samtidigt med at der bliver stillet spørgsmål ved hvad et konsolspil egentligt er.

Artikel top billede

Art’s Dream er en slags demonstration af hvad der er muligt i Dreams, men fungerer så godt at man hurtigt glemmer at man selv vil kunne skabe alt hvad man ser efterfølgende.
Foto: Media Molecule.

Uanset hvor mange ord eller forklaringer jeg fylder i denne tekst, vil det være noget nær umuligt for mig at forklare hvad Dreams helt præcist er og kan blive i fremtiden. Det kan lyde som en lidt højtflyvende måde at starte en anmeldelse af et spil på, men sjældent har en konsol-udgivelse forsøgt så succesfuldt at pille ved hele ideen om hvad et spil egentligt er.

Lidt mere håndgribeligt er det derfor at fortælle at Dreams er den nyeste udgivelse fra engelske Media Molecule, der tidligere slog deres navn fast med fantastisk opfindsomme spil som Little Big Planet-serien og Tearaway.

Lighederne mellem Dreams og de tidligere udgivelser er da også til at få øje på. Trods at her er tale om en nærmet uendelig dyb oplevelse, er det hele nemlig også her præsenteret i en legesyg indpakning af britisk humor, simple opgaver og smukke omgivelser. Inden man ved af det, er man således blevet lokket til at prøve sig frem.

Og Dreams er i høj grad en oplevelse hvor det gavner at lege og eksperimentere med alt hvad man får stillet til rådighed.

Hvor andre udviklere med knap så meget kreativitet på kontoen, nok havde beskrevet en udgivelse som Dreams som et slags lav-dit-eget-spil-projekt, er mulighederne her mange flere, og udførslen så langt mere ambitiøs at den slags simpelthen ikke rækker.

Inden man går i gang med selv at lave spil, malerier, scener, film eller en kombination af det hele, kan man således med fordel give sig i kast med ”Art’s Dream”. Her præsenteres med for en spilbar historie, der konstant skifter mellem forskellige spilgenrer, mens det fortæller en overraskende sørgmodig og fængende historie.

Art’s Dream er Media Molecules egen demonstration af nogle af de ting der kan udrettes med Dreams mange værktøjer, og er så fabelagtigt udført at det for det første nærmest ville være fornærmende at kalde det for en træningsbane, og for det andet kunne være videreudviklet til dets eget enkeltstående udgivelse. Det er fra tid til anden fabelagtig smukt og på alle tidspunkter velfortalt.

Mest imponerende ved Art’s Dream er dog at man hurtigt glemmer at hvert sekund af den cirka tre timer lange spilbare historie, repræsenterer noget man efterfølgende selv vil kunne bygge.

Inden man går i gang med selve at forme verdner, kan det på det kraftigste anbefales at gennemgå nogle af de mange forklaringer, hvor man langsommeligt guides gennem brugen af de mange værktøjer og muligheder. Der er en del at holde styr på, men man har altid muligheden for at tage en pause og lege med de ting man har lært, før man dykker dybere ned i mulighederne.

Har man styr på værktøjerne man savner inspiration, kan den slags findes i spandevis ved at kaste sig ud i det enorme udbud af kreationer som allerede nu findes i spillets online-kartotek. Dreams er i høj grad et projekt som er blevet stablet på benene for at brugere over hele verden skal kunne dele, bruge og opleve hinandens eventyr og det virker upåklageligt.

Udbuddet af forskellige skabninger er allerede eksploderet, og mest imponerende er det at brugerne af Dreams ikke kun har kastet sig over at skabe deres egne spil, men også har brugt de mange muligheder til andre former for oplevelser. Nogen har skabt musikvideoer, andre har skabt digitale teaterstykker og en tredje gruppe har kastet sig over at skabe utroligt smukke, interaktive malerier – for bare at nævne et par få eksempler.

Det er også ved at bevæge sig online at man finder en af de virkelige genistreger ved Dreams, for er der andre der har skabt den perfekte gengivelse Supermand, Ferrarien du altid har drømt om, eller måske noget mere abstrakt som et Cthulhu inspireret vanvidsscenarie, står det til fri benyttelse af alle andre Dreams-brugere.

Alt indhold der skabes i Dreams er frit at bruge for alle andre og kan kopieres på sekunder, hvilket betyder at man hurtigt kan komme i gang med projekter med langt større ambitionsniveau, end hvad der tidligere har været muligt på konsol.

Det har tydeligt gavnet udviklingen af Dreams at Media Molecule løbende har ladet brugere lege med ufærdige versioner af spillet gennem dets udvikling, for hele oplevelsen virker allerede på nuværende tidspunkt mere poleret end hvad der havde været rimelig at forvente af en udgivelse med dette ambitionsniveau.

Mest imponerende og lovende i forhold til spillets fremtid, er dog kreativiteten som allerede nu er udsprunget fra det verdenspublikum som har kastet sig over hele oplevelsen. Uanset om man selv har planer om at kreere eller ej, er Dreams således allerede fuld af så mange forskellige oplevelser, at man sagtens kan få dagevis til at gå med blot at søge på forskellige temaer i dets online-kartotek for at se hvordan disse på kreativ vis er blevet tolket i interaktiv form.

Dreams vil ikke være for alle og nogen vil ganske sikkert synes det for spraglet og udefinerbart til at kunne se noget underholdende i det. For alle med blot en smule lyst til selv at sammensætte eventyr eller opleve hvad der sker når en nærmest uendelig robust, digital værktøjskasse slippes løs online, findes der ikke meget bedre oplevelser end Dreams.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

Business Central 2026: AI, Power Apps og branchemoduler

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

Sikkerhed | København S

Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

Sikkerhed | København

Identity Festival 2026 - København

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS