Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Jeg håber, at alle har sovet godt på trods af de svære tider, som verden gennemgår lige i øjeblikket.
Og så synes jeg, at det gav mening at skrive lidt om vigtigheden af søvn. Og samtidig så var det relevant at kombinere dette med information hvorfor netop IoT-devices kan være med til at forbedre din søvn.
De fleste devices er IoT-devices nu om dage og kan således få en IP-adresse. Og dermed kan disse forbindes til et netværk. Så hvordan er det lige, at dette kan forbedre din livskvalitet?
Det er videnskabeligt fastslået, at såkaldte undersovere – som i øvrigt er et globalt fænomen – lever med en masse ulemper. Ulemper som eksempelvis et forkortet liv, overvægt og fald i testosteronproduktionen.
Og har øget risiko for at blive ramt af diabetes, alzheimer og cancer.
Hvornår er man så en undersover? Her i it-branchen – og sikkert også i andre brancher – eksisterer der en udpræget macho-kultur, hvor det gælder om at udvise et stort drive.
Jeg har personligt mødt mange, der påstod, at de ikke havde brug for mere end fire-fem timers nattesøvn, og de har holdningen om, at “Jeg kan sove, når jeg er død” eller ”Jeg kan sove, når jeg bliver gammel”.
Lad mig lige slå fast, at hvis du sover for lidt, så er det videnskabeligt fastslået, at du netop ikke bliver gammel. Og risikoen for at tiltrække en af ovenstående lidelser, er væsentlig større. Og heri opstår det første paradoks: Jo kortere tid du sover, jo kortere bliver dit liv.
Jeg skal måske også lige tilføje, at de mennesker der går rundt og tror, at de kan nøjes med fire-fem timers søvn, tager grueligt fejl.
Den statistiske sandsynlighed for dette, er et stort rundt nul.
Det at være vågen, er at sammenligne med en mild hjerneskade, og den eneste måde at regenerere denne på, er at sove. Så når du læser denne klumme, så skader du faktisk din hjerne. Og det er din nattesøvn, der reparerer denne skade.
Mange går og tror, at man ligesom med kropsfedt kan ”spare op”. Og det er rigtigt, at vi som mennesker er designet til at lagre kropsfedt og dermed kunne modstå perioder med lidt eller ingen føde.
Vores kroppe er basalt set ikke skabt til ubegrænset adgang til mad, men det er en helt anden historie.
Det jeg gerne vil adressere er, at man ikke kan undersove i hverdagen, for så at indhente det tabte ved at oversove i weekenden. Skaden er irreversibel og uanset, hvor meget du forsøger at indhente, så er dette til ingen nytte. En eller flere nætters mangel på søvn, kan således ikke gøres godt igen. Og heri ligger der også et paradoks.
Mennesket er nemlig den eneste race, der helt bevidst sover for lidt. Naturen har derfor ikke indbygget en mekanisme eller et sikkerhedsnet, for at forhindre dette. Så sover du for lidt, så er du i frit fald.
Problemet er strukturelt og ikke nødvendigvis kun din egen skyld. Således findes der i alle lande natarbejde.
Natarbejde er udpræget i vores beredskab og i sundhedssektoren. Og faktum er, at natarbejde forkorter dit liv. Og oven i det, så medfører natarbejde, at du spiser mere og ofte mere usundt.
Mange lande har også en samfundsstruktur, der gør, at folk er tvunget til at tage flere jobs. Det er også en kilde til mindre nattesøvn, og dermed har man opskriften på en katastrofe.
Mange kender sikkert også situationen fra deres egen hverdag. I disse dage kører mange på skiferie om natten. De monotome vejstriber får dig til at sove, og vi tager ofte en blunder – uanset om vi vil det eller ej.
Hvis du kører i en moderne bil, så kender du sikkert ”lane-assist” funktionen. Lane-assist er basalt set opfundet til søvnige bilister.
Og det er igen et paradoks, når de fleste ved, at det at køre bil i træt tilstand er værre end at køre bil, når man er alkoholpåvirket. Din reaktionstid er simpelthen længere.
I øvrigt er det alment kendt, at særligt mænd ikke kan vurdere objektivt, om de har sovet for lidt (eller drukket for meget). Jeg tror heller jeg fornærmer nogen ved at sige, at langt de fleste har prøvet at sove for lidt.
Og når man sover for lidt, så mister man sin opfatteevne og skal læse ting flere gange for at forstå det, der læses eller bliver markant dårligere til at udføre opgaver.
En amerikansk undersøgelse har vist, at ved at ændre teenageres mødetid i skolen fra kl. 07.35 til kl. 08.55, medførte et 70 procent fald i antallet af biluheld.
Simpelthen fordi, at man er en bedre bilist, når man er udhvilet. Linket til undersøgelsen står nedenfor.
Og problemet gentager sig her i Danmark. Således husker jeg, at vores unger blev afleveret i børnehaven ved syv-tiden. Hvis det overordnede mål er, at få veluddannede og velfungerende unge, så hjælper det ikke noget, hvis vi indretter vores samfund og arbejdsliv efter at møde for tidligt.
Kigger vi på sundhedsvæsenet, så har vi heldigvis ikke ekstremt lange vagter i Danmark, men vi har vagter, der er for lange. Så skulle du være så uheldig at have brug for at komme på skadestuen, så sats på en hverdag.
Og sats på at lægen er veludhvilet. Har du brug for en kompliceret operation søndag nat, så er chancen for fejl enorm. Læg dertil, at der er ca. 10 procents narkomaner indenfor sundhedsvæsenet – de fleste for at kunne håndtere arbejdspresset fra de lange arbejdstider.
Det lyder alt sammen meget dystopisk, men fortvivl ikke, for der bliver rent faktisk gjort noget ved problemerne. Noget bliver gjort for dig, og noget skal du gøre selv.
Rent samfundsmæssigt, så har vi fjernet sommer- og vintertid. Når vi gå over til vintertid, så falder antallet af hjertetilfælde med cirka 20 procent.
Og når vi går over til sommertid, så stiger antallet tilsvarende. Så beslutningen om, at fjerne sommer- og vintertid er simpelthen gode nyheder, for det reducerer dødeligheden. Vores kroppe er med andre ord, meget følsomme overfor selv små ændringer.
De fleste har prøvet at gå med aviser, da de var unge. Og det at møde kl. 03.00 søndag morgen er meget usundt.
Heldigvis er det trykte medie ved at uddø og dermed overgå til en elektronisk form. Og det er en god nyhed for sundheden, hvis du blot husker ikke at sidde foran en skærm lige før sengetid.
Derhjemme benytter jeg nogle meget subtile tricks til at få familien i seng og dermed få en god nattesøvn. Mine tips og tricks inkluderer:
- Køb en god seng og noget godt sengetøj. Hvis du sover på en billig madras og har en hovedpude, der ligner en karklud, så ved jeg godt, hvorfor du sover dårligt.
- Regelmæssighed er ufattelig vigtigt. Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid. Hver eneste dag og også i weekenden.
- Dæmp lyset. Dæmpet lys øger melatoninproduktionen (vores søvnhormon) og sætter dermed hjernen i en tilstand, hvor den er klar til at sove. Hvis du nogensinde har set ”Nak og Æd”, så ved du, hvad jeg taler om. Husk, at ”lysforurening” er et udpræget fænomen i byerne. Mennesket er ikke skabt til kunstig og konstant belysning. Tænk i øvrigt på Smart Lightning teknologier.
- Afkøling. Hjernen skal sænke sin temperatur for at kunne sove, og derfor sover du bedst i kølige omgivelser. Tænk i øvrigt på Smart Heat teknologier.
- Det varme bad er ikke en skrøne. Det handler nemlig om afgivelse af varme fra kroppens center (din core). Jo mere afkølet din core er, jo nemmere er det at sove.
- Der er mange meninger om timingen i indtag af føde. Faktum er, at man ikke skal gå for sulten og for mæt i seng. Begge dele forstyrrer din nattesøvn.
- Undgå skærmtid før sengetid. Her kommer Streaming Media teknologien ind med muligheden for dæmpet og timet musik eller en e-bog. Hvis du læser på en smartphone eller en tablet, så udsættes din melatoninproduktion med op til tre timer. Og ikke nok med, at du falder senere i søvn – din din søvnkvalitet bliver også dårligere.
- Søvn og alkohol hører ikke sammen. Mange tror fejlagtigt, at de sover bedre i påvirket tilstand. Dette er ikke tilfældet.
Når du er på arbejde, så husk:
- ”Death by Powerpoint”. Næsten alle har prøvet at holde en præsentation lige efter frokost med gabende eller sovende tilhørere. Er det så dårlig opdragelse? Nå, såmænd ikke. Det er bare fysiologisk fastslået, at mellem ca. kl. 14.00 og 16.00, så har kroppen brug for at hvile. Det har ikke noget med fordøjelse eller et kedeligt budskab at gøre. Work-around’en er, at skal du kommunikere noget vigtigt, så gør det om formiddagen. Det samme gør sig gældende ved møder. Prøv at få dem afholdt om formiddagen.
- Når man rejser og dermed sover på hotel, så kan det være rigtig svært at falde i søvn. Dette er en ren overlevelsesmekanisme, da din ene hjernehalvdel ikke sover, når du opholder dig et fremmed sted.
Og når holder fri, så husk at:
- Din hjerte/lunge-funktion er direkte påvirket af din søvn. Forskning har vist, at man kan tabe helt op til 30 procent af sin kondition, ved at sove dårligt. Og 30 procent er et stort tal og kan i mange tilfælde afgøre, om man vinder eller ej.
- Vi er designet til at sove, når det er mørkt og være vågne, når det er lyst. Men af en eller anden grund, så følger samfundet ikke årstiderne.
- Vi er designet til to søvncyklusser om dagen. Det er genetisk bestemt, så Siesta-tanken er ikke fremmed og har ikke noget med din diæt eller fordøjelsesproces at gøre.
Du har måske hørt ordsproget om at ”sove på det”. Det er ikke for sjov. Søvn virker. Ordsproget findes i øvrigt – i variationer - på næsten alle sprog.
Sov godt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
