Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Visma)

Visma-selskab rammer næsten 200 millioner i omsætning: Har brugt tocifret millionbeløb på certificering

Det Visma-ejede selskab, Visma Enterprise, omsætter for 191 millioner kroner i selskabets første selvstændige regnskab efter udskillelsen fra søsterselskabet, Visma Dataløn, tilbage i januar 2019.

Visma Enterprise, der er ejet af den norske softwarekoncern Visma, omsætter i 2019 for 191 millioner kroner, viser selskabets netop udsendte årsregnskab.

Det er første gang, at Visma Enterprise sender et selvstændigt årsregnskab på gaden, efter fission fra søsterselskabet Visma Dataløn og Visma Bluegarden i januar 2019.

Hvor virksomheden i 2018 brugte mange ressourcer på at konsolidere sig og skære ikke-rentable forretninger fra, har Visma Enterprise i 2019 fokuseret på investering og udvikling af nye forretningsløsninger, lyder det i en udsendt meddelelse.

Udover en omsætning på knap 200 millioner kroner, vækster selskabet toplinjen med seks procent og ender med en bundlinje på næsten ti millioner kroner.

Direktør for Visma Enterprise, Monika Juul Henriksen, er tilfreds med det resultat.

"Jeg er meget tilfreds med årets resultat, som også sikrer os et godt fundament for yderligere vækst," udtaler hun og fortsætter:

"Implementeringen af vores nye strategi har givet os et stærkere fokus på det, vi er bedst til. Vi har udviklet os fra at være et lønhus til i dag at være softwareleverandør og HR-partner. Det betyder, at vi er gået fra udelukkende at have en forretningsmodel, der fokuserede på lønsystemer til i dag at være en af de største udbydere af softwareløsninger inden for HRM-markedet."

Tocifret millionbeløb på certificering

I 2019 brugte Visma Enterprise blandt andet et tocifret millionbeløb på at gøre sig compliant via certificeringen ISO/IEC-27001.

"Det, at vi nu har papir på, at vi lever op til en høj
sikkerhedsstandard, gør os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner. Med ISO-certificeringen kan vi hurtigt dokumentere fastlagte processer og procedurer, der sikrer korrekt håndtering af datasikkerhed," udtaler Monika Juul Henriksen.

Visma Dataløn, der også var en del af Bluegarden, kunne forleden rapportere om et fald i omsætning efter opsplitningen.

Læs mere her: Visma-selskab taber omsætning efter opsplitning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere