Forstå 5G - og undgå at blive skuffet

Klumme: Teleselskaber og kunder kan godt indstille sig på, at risikoen for skuffede forventninger til 5G lurer lige om hjørnet. Her får du overblikket over både falske og sande sandheder om 5G.

Artikel top billede

(Foto: TDC NET)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

Teleselskaber og kunder kan godt indstille sig på, at risikoen for skuffede forventninger til 5G lurer lige om hjørnet. Det skyldes dog ikke hverken selskaber eller teknologi, men den hype, som 5G er blevet omgærdet med de seneste par år.

Den hype fokuserer nemlig på egenskaber som er helt uden for rækkevidde af de brugere som først får adgang til 5G, nemlig os almindelige forbrugere.

Overskrifterne lover for meget

Et lille udpluk af overskrifter siger alt: "5G er 100 gange hurtigere end 4G", "5G overfører data i real tid", "Med 5G kan du downloade en helaftensfilm på sekunder",... rækken af anprisninger fortsætter i det uendelige.

OK, som forbrugere ved vi godt, at der skrues godt op for markedsføringen, når nye produkter skal ud på markedet, og måske trækker vi lidt fra. Og her opstår problemet, for mange af overskrifterne er faktisk både sande og falske.

Det afhænger af omstændighederne og forudsætningerne, og det er netop det, som jeg vil dykke mere ned i.

Falske og sande nyheder samtidig

Mest fokus er der på den båndbredde 5G kan give. 100 gange i forhold til 4G svarer til omkring de 10 GBit - hvis vi sammenligner med en "almindelig" 4G telefon med rimelig god dækning.

Og det er faktisk sandt nok - 5G vil teoretisk kunne levere båndbredder i den størrelsesorden, men der er to meget væsentlige forudsætninger som skal være opfyldt: Teleselskabets licenser og telefonens egenskaber, og det er forudsætninger som jeg godt tør love, aldrig opfyldes.

Først teleselskabernes licenser: At levere 10 GBit gennem en 5GNR (den nye radio) vil kræve et radiospektrum på omkring 500MHz. Så meget spektrum har intet mobilselskab i dag, og så længe salget af spektrum ligger i de prislag, som vi har set, kommer det næppe til at ske.

Selv om man for eksempel i Danmark besluttede at forære licenserne væk, vil udnyttelsen i en telefon kræve mindst otte individuelle antenner (det der kaldes MIMO), og det er faktisk muligt med den teknik, som vi kender i dag - men hvad skal en telefon med 10 GBit?

Det spørgsmål leder direkte over i den anden forudsætning: Hvor hurtigt tillader telefonens egenskaber at den kører?

Producenterne ved selvfølgelig godt, at 10 GBit ikke er særlig praktisk i en telefon. Det vil dræne den for strøm på meget kort tid og vil fylde alt hvad der kan proppes i af lager, på minutter.

Derfor begrænses telefonernes ydeevne, og de opdeles i "kategorier" efter hvor meget data de kan overføre.

Hastighedsklasser

Der er defineret en række kategorier for båndbredden på 5G-telefoner, som det fremgår af den tabel, som du finder her. Tabellen viser den datahastighed der kan opnås i den enkelte kategori, hvis den får adgang til det fulde radio frekvensspektrum.

Tabellen indeholder hastighedskategorier som tillader mere end 10 GBit til både downlink og uplink - det kategorierne 17 for downlink og 19 for uplink.

Dykker man mere ned i tabellen (via linket) kan man se, at Kategori 17 og 19 ikke er en tilladt kombination. Den nærmeste kombinationer er 17+14 dvs. 25 GBit DL og 9,5 GBit UL - så teoretiske er vi tæt på de 10 GBit i begge retninger. Men igen: Det sker kun hvis teleselskabet har licens til det fulde radio spektrum.

I hvilken kategori er min 5G telefon?

Så hvor hurtigg din telefon kan overføre data, afhænger altså af både teleselskabets licenser og af telefonens hastighedskategori.

Underligt nok skilter producenterne ikke ret meget med denne vigtige parameter, og jeg har brugt timer på at opspore klasserne for de mest populære 5G-telefoner på markedet lige nu.

Og det er ikke lykkedes.

Enten oplyses kategorien slet ikke, eller også henvises til at "hastigheden afhænger af land, operatør og lokale forhold", hvilket man ikke bliver klogere af.

Men hvis de nye 5G telefoner ikke understøtter de høje båndbredder som vi har sat næsen op efter i 5G, giver det så overhovedet mening at bygge 5G netværk der har så høje teoretiske kapaciteter?

Mere kapacitet til deling

Det giver rigtig god mening, at 5G-telefonerne har indbygget en hastighedsbegrænsning, fordi det gør telefonen mindre energikrævende, mindre kompliceret at konstruere, og dermed billigere at producere.

Som forbruger mærker du desuden meget sjældent forskel på, om du køre 500 MBit eller 1 GBit, fordi de fleste netværksservere begrænser alligevel den båndbredde, som den enkelte bruger har mulighed for at opnå.

Til gengæld betyder de højere hastigheder fra teleselskabet, at den kapacitet, der er til stede i netværket, kan øges, så flere brugere får glæde af båndbredden, når de går på nettet samtidig.

Det bringer os frem til konklusionen: 5G handler ikke om båndbredder, men om kapacitet.

Telefonerne har nået et niveau, hvor det med dagens anvendelser er tilstrækkeligt og praktisk at kunne overføre omkring 1 GBit, og hvis teleselskaberne ellers blot sørger for, at kapaciteten frem til masterne kan følge med, så mener jeg faktisk, at 5G opfylder sin mission - i første omgang i hvert fald.

Når de kommende releases af 5G rulles ud, får vi formodentlig også gjort de optimistiske udsagn om latenstid og jitter sande, og de industrielle anvendelser af 5G kan for alvor tage fat.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S