Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Her går det som regel helt galt, når du forsøger at implementere WiFi

Klumme: Det er altid godt med planlægning af en WiFi-implementering, men på et tidspunkt skal du ud i den virkelige verden. Og den har det med at overraske en.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

I min seneste klumme - som du kan læse her: Drop dine 'guesstimates' og SPT-analyser (slag-på-tasken): Sådan får du dit WiFi til at spille - så vi på nogle af de generelle råd til en god WiFi implementering.

I denne klumme bliver jeg mere specifik og adresserer nogle kendte faldgruber.

Planlægning af en WiFi-implementering er godt, men på et tidspunkt skal du ud i den virkelige verden. Og til trods for god planlægning, så har den virkelige verden det med at overraske en.

Faktum er, at vi er vant til at være ”hyper connected”. Således er god, stabil og hurtig WiFi-dækning blevet er ”must-have” alle steder - uanset om du er på et stadion, til festival, i et indkøbscenter osv. Uden forbindelse og uden sikkerhed har man ingenting.

Man fristes til at spørge sig selv, om det overhovedet er relevant at lave god WiFi-dækning i disse corona-tider? Svaret er ”ja, selvfølgelig”.

Snart er hele nationen vaccineret, og så er det slut med at sidde hjemme i en to-dimensionel verden. Og snart er det slut med tilskuerløse fodboldkampe, manglende koncerter og lukkede indkøbscentre.

Vi er kort sagt på vej mod et åbent samfund. Endelig.

Uanset hvad, så kommer her mine observationer og hvad jeg typisk ser af problemstillinger med WiFi:

1) Begynd altid med at opgradere til den seneste firmware

Mange teknologi-produkter har fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder. Disse løses ofte med en firmwareopgradering, og du kan ligeså godt få det overstået inden, du begynder implementeringen.

Implementeringer har også brug for at være konsistente, og konsistens begynder med ensartet hardware og software.

2) Mærk altid alle enheder tydeligt

Access Points konfigures typisk i en ”top-down” eller en ”bottom-up” konfiguration. Særligt hvis de hænges i et loft, så sørg for, at man kan identificere dem og aflæse informationen på afstand.

Væsentlig information er blandt andet MAC-adresse, IP-adresse, navn og serienummer.

Og tag også gerne et billede.
Mennesker er visuelle og har nemmere ved at finde ting, når vi har set det på et billede.

Hvis du laver meget store implementeringer, så er dette af kritisk betydning. Hvis du har et par access points derhjemme, så er det af lav betydning.

Brug altid den indsamlede information til at skabe en god dokumentation. Det er mere reglen end undtagelsen, at dokumentation er en mangelvare. Man sparer enorme ressourcer (læs: tid og penge), hvis dokumentationen er i orden.

3) Bag ethvert godt trådløst netværk er der et godt trådet netværk

En stor fejlkilde til problemer på det trådløse netværk skyldes ofte, at der ikke er styr på dimensioneringen og konfigurationen af det bagvedliggende trådede netværk.

En klassiker er, at dit PoE (Power over Ethernet) budget ikke er stort nok til at drive alle dine AP’ere. En anden udfording er, at man ikke har styr på sin Layer-3 switching. Sikkerheden er ofte også en udfordring

4) Mange antagelser viser sig ikke at holde stik

I WiFi-verdenen er man nødt til at lave mange antagelser. Antagelser er ikke noget stort problem på dit private WiFi, men kan være et stort problem på offentlige steder, hvor der ofte jokkes i WiFi-spinaten.

Klient-sammensætningen er ofte vidt forskellig. I nogle lande er MacOS og IOS meget udbredt. I andre lande er Android og Windows dominerende osv.

Et eksempel kunne være, at man afvikler en international fodboldkamp, og gæsterne er fra et land, der anvender en specifik version af Android. Her risikerer du at løbe ind i problemer.

Problemerne er ofte forbundet med roaming. For eksempel har IOS en meget forudsigelig roaming-funktion, hvorimod Androids roaming-funktion er vidt forskellig og afhængig af chipset, build etc.

Roaming er generelt et meget misforstået emne. I mobiltelefonens verden er det suverænt antennemasterne, der bestemmer, hvornår der skal roames.

I WiFi-verdenen er det suverænt klienten, der bestemmer, hvornår der skal roames.

Nogle klienter har det – desværre – med at være alt for ”sticky” og holde fast i det første access point, som denne er forbundet til. Det medfører ofte, at nogle access points er overbelastede, mens andre access points intet laver.

Et andet eksempel kunne være Melodi Grand Prix.

I 2014 blev det besluttet, at Eurovision Song Contest skulle afvikles i Danmark i B&W-hallen i København. Og med en betonbygning med højt til loftet, deltagere fra 37 lande og 13.600 tilskuere, så har du forudsætningerne for en meget svær WiFi-implementering.

Man skal huske på, at verden er dynamisk, og at brugere, lokaler og access devices ændrer sig hele tiden.

5) Kabelkvalitet

Alt for mange WiFi (og LAN) implementeringer er plaget af for dårlig kabelkvalitet. Brug altid penge på nogle ordentlige kabler.

Dette er et generelt råd og mange supportudfordringer bliver løst ved at skifte til et fungerende kabel.

6) Kanalvalg

2,4GHz båndet har godt nok 14 kanaler, men kun tre kanaler der ikke overlapper hinanden. Derfor kan kun kanal 1, 6 og 11 anvendes.

5GHz båndet har mange flere ikke-overlappende kanaler (24 for at være præcis).

I en optimal verden, så skulle al trafik på 2,4GHz-båndet droppes, men mange devices bruger stadig dette bånd.

Dette har man taget hensyn til i 802.11ax-standarden. Hvor 802.11ac udelukkende anvender 5GHz, så er den nye 802.11ax-standard baseret på anvendelse af både 2,4GHz- og 5GHz-båndet.

7) Antennevalg

Antenner er lidt af en videnskab.

Selv om en antenne er en passiv enhed, så er de i mange tilfælde helt uundværlige.

Antenner deles op i omni-direktionelle (typisk dem der sidder på dit SMB-AP), direktionelle og meget direktionelle (begge sidder typisk på enterprise-AP’ere).

Antennevalg er typisk kun relevant i udendørs implementeringer. Eksterne antenner ses ikke ofte indendørs. Antenner er i øvrigt en dejlig manuel ting. Disse skal drejes for at få det bedste signal. Ergo, så vidste dine bedsteforældre, der rykkede rundt på tv-antennen, altså noget om signalstyrke.

8) Som ejendomsmæglerne altid siger: Lokation, lokation, lokation
Private huse er som regel statiske, både hvad angår devices, indretning etc. og er dermed nemme at lave WiFi i.

Etageejendomme er som regel rimelig svære, og hvis du gerne vil være supersej, så hjælper du din overbo, underbo, naboer etc. med at sætte deres WiFi op.

Automatisk kanalvalg er oftest den største synder.

Generelt skal man aldrig bruge automatisk kanalvalg. Det kan ikke siges ofte nok, men vi brugere er så vant til at vælge ”auto” og dermed tro, at teknologien har de bedste forudsætninger for et valg. Dette er bare ikke tilfældet, når vi snakker WiFi.

9) Signalstyrke

Vi er vant til, at maksimal styrke må være det bedste i alle livets henseender.

Men i WiFi’ens verden handler det om at levere den rette styrke og ikke den højeste styrke.

Derfor skal den styrke som access point’et sender og modtager med, modsvares af den styrke som klienten sender og modtager med.

Der findes alt for mange installationer, hvor et AP har et for kraftigt signal i forhold til hvad klienterne kan sende og modtage med.

Menneskekroppe påvirker signalstyrken.Mange antager at WiFi implementeringen er korrekt og velfungerende, når man har testet denne uden brugere.

Men prøv lige at fylde et kontor, et indkøbscenter eller et stadion med mennesker. En menneskekrop dæmper signalet med ca. -3dBm. Og skal signalet gennem fem mennesker, før det rammer dit WiFi-device, så risikerer du at få problemer.

Husk at signalstyrken for WiFi er negativ og følger den logaritmiske skala.

Det nemmeste at sammenligne med, er Richter-skalaen for et jordskælvs styrke. Denne skala er også logaritmisk.

Hvis man for eksmpel måler et jordskælv til 6,0 i styrke på Richter-skalaen, så vil et jordskælv målt til 7,0 på Richter-skalaen være 10 gange så kraftigt.

På samme måde, så ville et WiFi-signal på -50dBm svare til at sidde meget tæt på access point’et. Et WiFi-signal på -67 dBm ville jeg betragte som stabilt, men samtidig den laveste grænse for, hvordan god signalstyrken skal være.

Når man skal vurdere WiFi-signalstyrken, så skal man huske på 3-reglen og 10-reglen:

  • Et -3dBm tab svarer til en halvering af signalstyrken
  • En -3dBm øgning svarer til en fordobling af signalstyrken
  • Et -10dBm tab svarer til en 10 gange så svag signalstyrke
  • En -10dBm øgning svarer til en 10 gange øgning af signalstyrken

Flere reaktioner
Der har været en del reaktioner på den seneste klumme, og jeg vil meget gerne adressere nogle af disse:

1)
En læser spurgte om, hvad forskellen var på en WiFi Extender og en WiFi Repeater?

En WiFi Extender er en kablet enhed, der er forbundet via Ethernet til dit access point.

En WiFi Repeater er en ikke-kablet enhed, der kommunikerer et radiosignal videre. Så en klient vil kommunikere via et radiosignal, som så igen kommunikerer via et radiosignal. Dette er selvsagt meget ineffektivt og notorisk langsomt.

Både Extendere og Repeatere ses primært på det private marked og ville næsten aldrig finde vej til professionelle installationer.

2)
En læser spurgte til netværk gennem elkabler, det såkaldte PowerLine.

Det kan ofte godt lade sig gøre at benytte de strømkabler, vi allerede har liggende i væggene som netværkskabler.

Metoden er simpel: Strøm i Danmark bliver sendt ud i elnettet ved 50Hz. PowerLine Ethernet bliver typisk transmitteret ved 2-86Mhz.

Så kan man sagtens sende et Ethernet-signal gennem strømkabler. Når det så er sagt, så er Powerline sprængfyldt med både konfigurationsmæssige og sikkerhedsmæssige faldgruber, så det ville jeg aldrig nogensinde anvende i en professionel installation.

3)
En læser spurgte om fordelene og ulemperne ved at anvende det samme SSID (Service Set Identifier, navnet på dit WiFi).

Det er et utrolig godt spørgsmål. Faktisk så godt, at jeg gemmer svaret til sidste klumme i denne serie, som omhandler WiFi sikkerhed.

4)
En læser spurgte om, hvordan læser betegnelserne 1x1, 2x2, 3x3 og 4x4. Det er ligetil, da et access points hardware består af:

  • 1x1 = 1 radio og 1 antenne
  • 2x2 = 2 radioer og 2 antenner
  • 3x3 = 3 radioer og 3 antenner
  • 4x4 = 4 radioer og 4 antenner

De nye WiFi6 access points er faktisk dobbelt 4x4-baserede.

Der er således fire radioer og fire antenner til 2,4GHz båndet og fire radioer og fire antenner til 5GHz båndet.

Så kapaciteten er forøget i WiFi6. Og det er basalt set det, som WiFi6 giver dig: En superoptimering af din WiFi kapacitet og en adressering af en verden, hvor flere og flere devices er forbundet via WiFi.

Vi har dog endnu til gode at se effekten af WiFi6. For mens flere og flere access points er baseret på WiFi6, er det de færreste access devices, der understøtter WiFi6. Problemet er prisen, da WiFi6-chips er stadig signifikant dyrere end andre WiFi-chips.

Husk, at Danmark har mange WiFi-kyndige virksomheder, der kan hjælpe dig.

Det er med konsulenter, som det er med alle øvrige faggrupper i denne verden: Dét, som du betaler for, er erfaringen med at implementere trådløse netværk.

Og denne erfaring er for manges vedkommende opbygget gennem mange år og gennem mange user-cases. Så hvis du nogensinde synes, at timeprisen for en konsulent er høj, så er det altså erfaringen og vedkommendes know-how, du betaler for.

Næste gang er emnet WiFi sikkerhed.

Læs også: Drop dine 'guesstimates' og SPT-analyser (slag-på-tasken): Sådan får du dit WiFi til at spille

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Premium
Efter lang tids tøven ruller kunderne nu ind på SAP S/4: "Vi har fået flere nye S/4-sager i det seneste halve år, end vi havde af S/4-kunder i forvejen"
En af de absolut største SAP-partnere i verden og på dansk jord, det tidligere Itelligence, nu NTT Data Business Solutions, ser markant fremgang i antallet af S/4HANA-projekter. Overgangen til SAP's nyeste ERP-motor har ladet vente på sig, men ser nu ud til for alvor at rykke. "Vi har fået flere nye S/4-sager i det seneste halve år, end vi havde af S/4-kunder i forvejen," siger direktør Per Falck Jensen.
CIO
Der findes ikke noget vigtigere for din virksomhedskultur end psychological safety
Klumme: Forskningen er entydig: Vidensarbejde er mere effektiv, når du tør stille spørgsmål, rejse kritik og indrømme fejl helt uden frygt for at blive straffet eller gjort til grin. Hvis du ikke har fokus på denne del af din virksomhedskultur, så lever din virksomhed og dine medarbejdere ikke op til deres fulde potentiale.
White paper
Helt nye spilleregler: Sådan får du succes på cloudrejsen
Skiftet til cloud udfordrer din forretning og stiller helt nye krav til, hvordan du håndterer projektet – teknisk og strategisk. Få overblik, råd og konkret viden her.