Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Klima-indsats kræver komplekse konsekvens-beregninger – og ambitioner

Klumme: Vi kommer til at se efter muligheder for at nedbringe CO2-aftrykket i digitaliseringen selv. Digitalisering og arbejde i skyen er nemlig ikke er så klimaneutral, som vi måske af bekvemmelighed har gået og bildt os selv og hinanden ind.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

I begyndelsen af maj nåede regeringen og støttepartierne til enighed om delmål på den ambitiøse 2030 klimaplan. Allerede om fire år skal vi være nede på omkring halvdelen af den udledning, vi har i dag.

Det kommer til at kræve, at vi trækker i mange forskellige håndtag både som private borgere og som virksomheder.

Samtidig må vi belave os på, at vi kommer til at leve med konsekvenserne af den udledning og de afledte temperaturstigninger, som den hidtidige udvikling har medført.

I de store banker verden over er man begyndt at forholde sig til ”climate risk” – altså den indbyggede risiko, som klimaforandringerne medfører for investeringer og virksomheders forretningsgrundlag.

Det kræver en masse regnekraft og er en kompleks disciplin.

Når historien ikke kan spejle fremtiden

Data-analyse er jo som oftest baseret på historiske data, men de bliver jo netop mindre og mindre valide i takt med, at vores verden forandrer sig.

Tidshorisonten er usikker, det samme er graden, hvormed menneskelige indsatser vil kunne ændre, bremse eller måske endda accelerere forskellige faktorer i regnestykket.

Derfor bliver der tale om en konstant monitorering, og at man kontinuerligt skaber nye modeller, der kan indregne de forskellige faktorer med forskellig tyngde i scenarier.

Ligesom man som ledelse må forsøge at forholde sig til, hvordan risici forandrer sig i takt med klimaforandringerne som en ekstern faktor, stiger kravene til virksomhederne i forhold til eget bidrag til indsatsen.

Vi må eksempelvis forvente, at virksomheder vil blive afkrævet ret præcise afrapporteringer om deres klima-aftryk og hvordan de vil arbejde med at nedbringe det.

Ikke mindst de offentlige kunder, som skal være med til at løfte de politiske klimaambitioner, kommer til at stille krav til dokumentation og fremdrift. Igen er der brug for gode udregningsmodeller,

Skyen er nede på jorden

Et af stederne, vi kommer til at se efter muligheder for at nedbringe CO2-aftrykket, er i digitaliseringen selv.

Digitalisering og arbejde i skyen er nemlig ikke er så klimaneutralt, som vi måske af bekvemmelighed har gået og bildt os selv og hinanden ind.

Allerede før corona-krisen fik parkeret en stor del af verdens flypark mere eller mindre permanent på landingsbanen, havde vores brug af digitale redskaber, streamingplatforme med meget mere overhalet flyindustrien som udleder af CO2.

Skyen bor jo et sted – nemlig i alverdens datacentre, som jo er lige så jordbundne som vi andre. De skal gennemtænkes og klimaoptimeres.

Her er Microsoft, som min virksomhed SAS Institute samarbejder med på cloudområdet, en af de ambitiøse spillere.

Ifølge topchef Satya Nadella går virksomheden efter at være negativ CO2-udleder om ni år – og i 2050 skal virksomheden have ’ryddet op efter sig’ ved at have fjernet klimaudledninger svarende til Microsofts bidrag siden begyndelsen i 1975.

Dét er ambitiøst – og sætter barren højt for hele branchen på en måde, som jeg kun kan bifalde.

Samtidig må vi også som digitale forbrugere tænke på, hvordan vi kan mindske vores forbrug på en klog måde – lige som nogle af os måske har lavet større mellemrum mellem bøfferne på ugens madplan.

Vi er for længst holdt op med at printe vores e-mails ud (ikke?).

Hvis vi også holdt op med at sende meget korte beskeder som ’tak’ eller ’set’ tilbage, vil det kumulativt kunne gøre en forskel.

Det samme gør det, hvis du systematisk gennemgår dine nyhedsbreve og får afmeldt dem, du alligevel ikke læser eller tænker over hvor meget du streamer. Måske vi skal tænke over vores dataforbrug på samme måde som vi tænker over vores vand- og energiforbrug?

Der skal løftes i flok

Så digital omtanke bliver også et forbrugeranliggende.

Men først og fremmest skal de store virksomheder, som også har tjent godt på digitaliseringen, hjælpe med at løse udfordringerne og mindske C02-aftrykket. Det gøres bedst i storskala - for eksempel i datacentrene.

Digitalisering er helt sikkert en del af løsningen på klimaudfordringerne, hvis vi kan udskifte ’sort’ transport og aktivitet med digitalisering, der fra begyndelsen er tænkt grønt og langsigtet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Sådan: Sæt din fakturahåndtering på autopilot
Accounts payable automation frigør ressourcer i bogholderiet og minimerer risikoen for fejl, men hvordan kommer du i gang? Læs med her og få bud på, hvordan du opnår ”touchless flow.”