Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Columbus' forretning skrumper - men indtjeningen stiger markant: "2021 bliver et vellykket år for Columbus"

Omsætningen i Columbus går tilbage med otte procent i løbet af årets første tre måneder, men samtidig stiger driftsresultatet med 40 procent. Få indblik i regnskabet her:

Columbus' forretning skrumper en anelse i første kvartal, men til gengæld tjener selskabet langt flere penge.

Det viser selskabets netop offentliggjorte kvartalsregnskab for årets første tre måneder.

Toplinjen falder med otte procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Omsætningen daler fra 457 millioner kroner til 421 millioner kroner i kvartalet.

Samtidig tager resultatet af den primære drift et ordentligt spring fremad med en stigning på 40 procent, hvilket bestyrelsesformand og storaktionær Ib Kunøe også hæfter sig ved.

"På trods af et samlet fald i omsætningen på otte procent i første kvartal 2021 leverede Columbus en betydelig EBITDA-vækst på 40 procent."

Driftsresultatet stiger fra 39 millioner kroner fra samme kvartal sidste år til 55 millioner i år.

Ib Kunøe peger på flere parametre, der til sammen tegner et billede af et fornuftigt 2021 for det børsnoterede it-selskab.

"Med et profitabelt resultat, forbedret kundetilfredshed, den indledende fase af Focus23 i første kvartal og den kommende onboarding af vores nye administrerende direktør, Søren Krogh Knudsen, er vi overbeviste om, at 2021 bliver et vellykket år for Columbus," siger Ib Kunøe i forbindelse med regnskabet.

Selskabets længeventede koncernchef tiltræder 7. juni. Selskabet har været uden topchef siden, at Thomas Honoré blev fyret 27. august 2020. Indtil nu har Columbus' CFO, Hans Henrik Thrane fungeret som konstitueret CEO.

Rekordstor udbytte-betaling

Tilbage i marts 2021 foreslog Columbus med bestyrelsesformand Ib Kunøe i spidsen, at selskabet ekstraordinært skulle udbetale seks kroner i udbytte per aktie.

Læs mere her: Columbus forgylder sine ejere: Vil betale 747 millioner kroner i udbytte efter salg af To-Increase

Årsagen til det ekstraordinært høje udbytte skal findes i selskabets salg af To-Increase, der var Columbus interne software-selskab, som specialiserer sig i Microsoft Dynamics 365-løsninger.

To-Increase blev solgt til hollandske Gilde for 855 millioner kroner tilbage i december. Dette efterlod Columbus med en bugnende kassebeholdning.

Derfor foreslog Ib Kunøe, at udbetale det ekstraordinære udbytte på hele seks kroner per aktie, hvilket er lidt under halvdelen af en enkelt akties værdi.

Sammenlagt sender Columbus omkring 747 millioner kroner efter selskabets investorer i form af udbytte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere