Morgen-briefing: Sundhedskortet stryger til tops i App Store / Dansk virksomhed når højeste internationale cyber-sikkerhedsniveau / B&O opjusterer: Forventer tocifret millionoverskud

Sundhedskortet stryger til tops i App Store. Dansk virksomhed når højeste internationale cyber-sikkerhedsniveau. B&O opjusterer: Forventer tocifret millionoverskud. Nu er der mobildækning i Københavns metro. Opkøb af digital parkeringstjeneste godkendes.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Her kommer onsdagens morgen-briefing fra Computerworld.

I går lancerede de danske myndigheder det gule sundhedskort som app, og vi lægger ud med historien om, at lanceringen med al tydelighed har vist, at apps fra det offentlige er populære hos danskerne.

Sundhedskortet stryger til tops i App Store

Det digitale Sundhedskortet, der blev lanceret mandag morgen, er strøget direkte ind i på førstepladsen på listen over de mest populære gratis apps i Apples App Store.

Kaster vi et blik på de øvrige apps på listen, står det samtidig klart, at danskerne er flittige til at hente nye apps fra det offentlige.

For på de efterfølgende pladser finder vi på andenpladsen den officielle coronapas-app, mens kørekort-appen indtager tredjepladsen.

På henholdsvis fjerdepladsen og sjettepladsen finder vi MinSundhed og NemID nøgleapp.

Dansk virksomhed når højeste internationale cyber-sikkerhedsniveau

Den danske datadiode-virksomhed Arbit, der leverer produkter til militære tjenester, kan nu som de første i Danmark bryste sig af at have en af de højeste sikkerhedsklassificeringer i verden.

Arbit er blevet godkendt til en Common Criteria for Information Technology Security Evaluation (CC) - en international standard for certificering af cybersikkerhed. Inden for CC er der sikkerhedsniveauer (EAL) mellem 1 og 7+, hvor Arbits hardware-datadiode nu ligger på niveau 7+, som er det højest opnåelige.

”At nå 7+ vil nok åbne endnu flere døre for os, for det betyder, at vi nu kan være med alle steder,” siger Arbits direktør og stifter Rasmus Borch til Computerworld.

B&O opjusterer: Forventer tocifret millionoverskud

Det danske elektronikselskab B&O, der i løbet af de seneste år har specialisteret sig i trådløse hørertelefoner og højttalere, opjusterer nu sine forventninger til sit årsregnskab for 2020/2021.

Nu forventer selskabet et overskud på mellem 25 og 50 millioner kroner, mens forventninger hidtil lød på mellem et underskud på 25 millioner kroner og et overskud på 25 millioner kroner.

“Jeg er tilfreds med, at vi har leveret tocifret vækst og igen gjort B&O profitabelt. Dette er en vigtig milepæl for os, og jeg er stolt over, at vi har opnået dette blot et år efter, vi lancerede vores strategi og begyndte vores turnaround,” skriver selskabets topchef Kristian Teär i en selskabsmeddelelse.

Nu er det mobildækning i Københavns metro

Nu kan du langt om længe bruge din mobil på hele strækningen i den københavnske metro.

Det skriver lokalmediet KøbenhavnLiv.

Mobildækningen er dermed først blevet etableret halvandet år efter, at metrodørene første gang gled til side på de nye stationer.

"Det er dejligt for københavnerne, at der nu er fuld mobildækning i metroen. Det er en gevinst for københavnernes frihed," lyder det ifølge mediet fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er integrations- og beskæftigelsesborgmester i København.

Opkøb af digital parkeringstjeneste godkendes

EasyPark Groups opkøb af den globale digitale parkeringstjeneste Park Now er nu blevet godkendt af myndighederne.

Det oplyser EasyPark i en pressemeddelelse.

EasyPark Group oplyser, at opkøbet giver selskabet bedre muligheder for at blive en af de førende globale spillere inden for digital parkering, opladning af elbiler og mobilitetstjenester.

De to selskaber er i øjeblikket tilsammen tilstede i 3200 byer i verden.

Om dagen i dag: Første amerikanske rumsonde lander på månen

Den amerikanske rumsonde Surveyor 1 landede på månen den 2. juni 1966.

Sonden var den første amerikanske rumsonde, der landede på månen, men Sovjetunionen kom dog først og havde fire måneder tidligere landet sonden Luna 9 på månen.

Tre år senere måtte Sovjetunionen dog som bekendt se sig slået af den frie verden, da amerikanske Neil Armstrong den 20. juli 1969 gik på månen som det første menneske.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI-led Growth Leader for Intelligent Industry NCE

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Platform Engineer hos PET

    Københavnsområdet

    Fjernvarme Fyn Holding A/S

    Chef for Digital Innovation & Udvikling

    Fyn

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S