Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når regeringen i hvert år i slutningen af august kommer med sit forslag til finanslov, er det lidt en festdag for politiske nørder.
Det handler om hurtigt at finde ud af, hvad de vigtigste slagsmål bliver i den kommende politiske sæson.
Og for lobbyister og andet godtfolk, der arbejder i diverse interesseorganisationer, er der et kapløb i gang om hurtigst at finde ud af, hvad man skal mene om udspillet, så man kan skynde sig at få et citat med i pressen.
Som regel fører det til udmeldinger fra organisationerne i stil med: ”Der er mange gode takter, men vi havde gerne set, at der var afsat flere midler til forsvaret/folkeskolelærere/forskning/fodterapeuter osv. Det vil være rigtig vigtigt for fremtidens Danmark, og vi håber, at [indsæt selv vigtigt emne] vil blive prioriteret i de kommende forhandlinger. ”
For selv om det er op til Folketinget at beslutte, hvordan statens husholdningsbudget for 2022 endeligt kommer til at se ud, så kan man være ret sikker på, at regeringens udspil på lange stræk er det, der bliver vedtaget.
Hvis man skal illustrere det med tal:
Finansloven anviser, hvordan Danmark vil bruge ca. 1200 mia. kr. på alt fra kongehuset over universiteter til fængsler.
Og regeringen har afsat 1,2 mia. kroner i såkaldt forhandlingsreserve, som er det beløb, som kan bruges på ønsker fra de øvrige partier. Partierne vil forsøge at vride mere ud af statskassen på, hvert deres ønsker, men i grove træk er det altså en promille af budgettet, de øvrige partier kan komme med forslag til.
Men nu sidder du jo og læser på Computerworld.dk og du længes formentlig ikke efter at høre, hvordan Regeringen vil finansiere ældrepleje eller lokalteatre.
Nej, du vil selvfølgelig høre, hvad de vigtigste digitale elementer er i regeringens udspil ”Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad”.
Og der er faktisk spændende ting, som du kan læse om nedenfor. (Du kan selvfølgelig også selv gå på opdagelse i de 3778 sider lige her)
Folketinget skal forhandle om digitalisering
For det første er det værd at bemærke, at Regeringen i udspillet taler om ”sin” kommende digitaliseringsstrategi for hele Danmark.
Normalt er digitaliseringsstrategierne et resultat af et laa-angt forløb mellem Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, og man gør sig meget umage med altid at kalde strategierne ”fællesoffentlige” (skrækkeligt ord, som aldrig bør bruges igen).
I Finanslovsudspillet tager Regeringen komplet ejerskab til strategien, der skal komme som opfølgning på det allerede meget omtalte Digitaliseringspartnerskab.
Derfor kan Regeringen også tillade sig som led i forhandlingerne om finansloven for 2022 at invitere til drøftelser med folketingets partier om strategien.
Det er faktisk nyt, at Folketinget ligefrem skal drøfte strategien. Det kan blive interessant, for det er meget sjældent, at de digitaliseringspolitiske emner faktisk bliver genstand for forhandlinger.
Der vil garanteret være it-ordførere, der glæder sig som forårskåde køer til at komme på græs efter en lang vinter i stalden.
Nye store udbud på vej
For det andet er der i finanslovforslaget lagt på til store investeringer i nye systemer.
Arbejder du hos en af de større leverandører af it-systemer til det offentlige, kan du se frem til et par raske positioneringskampe om at komme i betragtning til at levere nye systemer til bl.a. SU og til modernisering af it i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der er afsat over en halv mia. alene til de to projekter, så det er da ordrer, der er værd at kæmpe om.
I den mindre ende er der også afsat penge til bl.a. en hotline for digitalt identitetstyveri (40 mio. kr.) og til et nyt system til socialpædagogisk støtte (38 mio. kr).
Så det er bare om at gøre udbudsteamet skarpt og klar til en intens kamp.
Besparelser aflyst
Regeringen er tidligere blevet kritiseret for bl.a. at ville spare på Datatilsynet, der ellers har haft nok at se til med GDPR og alt, hvad der følger med.
De besparelser bliver nu erstattet af et løft på små tre mio. kr., der især skal bruges til etablering af en whistleblowerordning.
Det vil sikkert blive mødt med stor ros, at besparelserne er aflyst, for når både Forbrugerrådet, Dansk Industri og bl.a. Venstres Christoffer Melson som til Enhedslistens Eva Flyvholm har kritiseret besparelserne.
Ingen penge til bredbåndspuljen
Der er tradition for et mindre hundeslagsmål om bredbåndspuljen.
Puljen, der i 2015 blev sat i verden for at sikre hurtigere bredbånd til især landdistrikterne, har således været kampplads mellem der mente, at puljen enten var overflødig eller forvred konkurrencen på telemarkedet og dem, der mente, at puljen var vital for især landdistrikternes udvikling.
I hverken 2019 eller 2020 havde regeringen penge med til puljen i sit finanslovsudspil, men de blev taget op i forhandlingerne igen af de øvrige partier, og puljen endte begge gange med at overleve.
Og nu ser historien ud til at gentage sig. Der er i hvert fald ikke afsat penge til puljen, men bl.a. Dansk Energi og Landdistrikternes fællesråd har allerede været ude at kritisere det, og vil sikkert forsøge at finde politisk vilje til at finde nye penge til puljen, der nægter at dø.
Så der er i den grad noget på spil både for politikere og virksomheder i de kommende forhandlinger.
Fra denne plads skal der blot ønskes: God kamp!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
