Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Brætspil: Send mere ilt, varme og vand til den røde planet

Terraforming Mars: Ares Expedition gør det lidt lettere at opbygge forretningsimperier på Mars.

Brætspil har som bekendt udviklet sig med stormskridt de senere år, og mange spildesignere er fantastisk dygtige til at udvikle spilmekanikker, temaer, interaktion og fortælleformer.

Men med ambitionerne følger undertiden også en vis kompleksitet, der let kan få spillets ejer – samt venner og familie! – til at tabe pusten inden reglerne er læst, gennemgået og forstået.

Tilsvarende er det ikke alle, der har tålmodighed til at bruge 3-4 timer eller mere på et enkelt spil.

Det er flere spildesignere begyndt at have in mente, når de fører deres ideer ud i livet, og det er det helt nye Terraforming Mars: Ares Expedition et eksempel på.

Vi har tidligere skrevet om det fremragende spil Terraforming Mars, der har ligget på BoardGameGeeks liste over de mest populære titler, siden det udkom i 2016.

Men Terraforming Mars er – som mange andre moderne titler – ikke noget, man tager frem, når der lige er en time eller halvanden til overs før aftensmaden. Det tegner Terraforming Mars: Ares Expedition derimod til at være.

Det nye spil har præcis samme tema og overordnede mål som ”storebror”, men er markant hurtigere at sætte sig ind i, at sætte op samt at spille.

Det er et såkaldt engine-building spil, hvor man skal forsøge at sammensætte sine kort på en måde, så de styrker hinanden og hurtigere sikrer den enkelte spiller flere point end modstanderen.

Det sker typisk ved at hæve temperatur, iltindhold og mængden af vand på den røde planet, så den bliver beboelig.

Terraforming Mars: Ares Expedition er også enklere opbygget og med en markant mindre plade end forgængeren, ligesom det er mere velegnet til spil med to-tre deltagere.

Spillet er allerede udkommet som en såkaldt Kickstarter, men bliver angiveligt tilgængeligt i fri handel på det danske marked 1. november.

Så man må formode, at det vil finde sin plads under juletræet hos mange af dem, der ser frem til den dag, hvor menneskeheden første gang sætter fod på den røde planet.

Titel: Terraforming Mars: Ares Expedition (brætspil, engelsk) / Udkommer 1. november




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere