Når teknologien buldrer afsted, halter økonomistyringen ofte langt bagefter: Morgendagens CIO skal plukke i CFO’ens værktøjskasse  

Klumme: Selvfølgelig stiger omkostningerne, når it og digitalisering bliver rygraden i forretningsmodellen. Men når cloud og services supplerer en on premise-installation, bliver det komplekst, og ustyrligheden banker på døren.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Hvis en it-ansvarlig er synligt stolt over at holde sig på budget år efter år, så er et par kontrolspørgsmål meget relevante: Hvordan ser det ud med it-gælden? Hvordan går det med værdiskabelsen?

At benchmarke bedre end konkurrenter på den isolerede it-omkostning er temmelig meningsløst, hvis prisen er, at virksomheden står teknologisk i stampe, og digital forretningsudvikling er en by i Rusland.

Hvis du er CIO og ser din primære opgave som at overholde investeringsbudget og driftsbudget, så er du i virkeligheden en driftschef, og du lever i fortiden, hvor it var en infrastruktur-omkostning til hardware, software og hoveder i it-afdelingen.

Grib ned i CFO’ens værktøjskasse

I dag er digitalisering en central værdiskaber, og skal derfor måles i tæt samspil med forretningen.

Det er en svær og dynamisk styringsopgave, for brugen af cloud-leverancer og service-baserede leverancemodeller komplicerer billedet.

CIO'en må gribe dybt ned i CFO’ens værktøjskasse for at undgå ustyrlighed og ukontrollabel vækst i digitaliseringsomkostningerne.

Set-up’et skal kombinere finance og it.

Baseret på pris og mængde bør der ske en ”show back” til forretningsenhederne i et internt regnskab, så man både viser resultater (værdiskabelse) og omkostning.

Nogle koncerner foretager decideret ”charge back”, hvor it-funktionen sender faktiske fakturaer på leveret funktionalitet.

Skygge-it

Når it-funktionaliteten leveres i forretningen som en cloud-baseret service, stiger risikoen for ”skygge-it”.

En forretningsenhed kan nemt trække på flere og større ydelser, og her ligger en yderligere risiko for uforudset vækst i it-omkostningen – uden mulighed for styring fra it-afdelingens side eller sikring af faktisk værdiskabelse.

Også her er der brug for en central model for governance baseret på et fælles begrebsapparat.

Ressourcer og services skal beskrives i en samlet ramme, så organisationen får mulighed for at skabe datadrevne beslutningsprocesser, hvor både omkostninger og værdiskabelse indgår i ligningen.

Førerfeltet er langt foran

Hvis vi ser på danske virksomheder, så er der ingen nyheder i denne klumme til et lille førerfelt, som er stukket helt af fra resten.

Virksomhederne i førerfeltet har enten haft et kolossalt omkostningspres fra digitalisering eller et særligt behov for at transformere, og derfor er de helt fremme i bussen.

I det meget store midterfelt er der opmærksomhed om problemet, men fordi ”det kører meget godt”, har man ikke for alvor bygget en dynamisk og intelligent ramme om økonomistyringen af digitaliseringen.

De skal nok komme videre, og det kommer til at ske inden for få år.

Nogle virksomheder sover i timen her. De er ikke med og hænger fast i fortidens opfattelse af, hvad it og digitalisering egentlig er for en størrelse.

Og det er en smule bekymrende i forhold til at skabe den ønskede digitalisering af SMV’er, offentlige institutioner og – ja faktisk også – ganske store private virksomheder.

Frigør penge

Jeg tror, at gennemsigtighed i omkostninger og værdiskabelse er nøglen til at frigøre penge til faktisk at styrke konkurrenceevnen gennem digitalisering.

Frigørelsen af midler fra ”døde” teknologier og ikke-tidssvarende systemer er afgørende for, at vi kan flytte os.

Morgendagens dygtige ”teknologer” interesserer sig for meget mere end selve teknologien.
De fokuserer på den samlede værdi for kunder, medarbejdere og virksomhed.

Jeg foreslår et tæt partnerskab med it-controllere i økonomiafdelingen eller in-sourcing af controllere med finance-profil i selve it-funktionen.

Og husk lige, at der er et pænt stykke vej at gå, før man opnår transparens, når det teknologiske landskab bliver stadig mere spraglet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Netic

    Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

    Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos