Alt for få danske virksomheder har fuldt overblik over assets i deres netværk

Klumme: I mit daglige arbejde med cybersikkerhed taler jeg med virksomheder i alle størrelser – både private og offentlige. Og der er noget, som virkelig undrer mig: Kun de færreste har fuldt overblik over al hardware og software i deres netværk. Det er næsten så nakkehårene rejser sig, for manglende inventory er ofte den direkte årsag til alvorlige cyberangreb.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Problemet dukker op igen og igen: Direkte adspurgt er det kun de færreste virksomheder, der kan bekræfte, at de har styr på alle assets i deres netværk.

Nogle har måske en Configuration Management-database (CMDB) eller et manuelt regnark, der skal holdes opdateret af de respektive systemejere – men det sker sjældent. Som i: Nærmest aldrig.

Hvorfor er det så vigtigt at have et 100 procent opdateret inventory?

Svaret er enkelt: Fordi du ikke kan beskytte, hvad du ikke ved, du har.

Du kan ikke opdatere og patche alle assets uden fuldt overblik.

Tag et fænomen som ransomware: Her bruger hackerne næsten udelukkende kendte sårbarheder til at trænge ind i systemer og netværk.

Så hvis man opdaterer og patcher alle assets med rettidig omhu, falder risikoen for ransomware-angreb til tæt på nul.

Det kan man dog kun gøre ud fra et fuldt opdateret inventory – som hovedparten af de danske virksomheder ikke har.

Hvad så med IoT, OT & ICS-systemer?

Når man udfører sårbarhedsskanninger, bliver nye assets automatisk inkluderet, men kun i de netværkssegmenter, der skannes.

Det er ikke godt nok, for ofte findes der også mange assets, som aldrig får en IP-adresse eller befinder sig i adskilte netværk.

Det kan for eksempel være produktionsnetværk med OT, som ikke sårbarhedsskannes af frygt for nedbrud.

For at få disse assets med i et fuldt inventory og en fyldestgørende CMDB, skal der andre metoder til. For eksempel analyse af dataflow som opfanger alle enheder i netværket og lister alle sårbarheder for hvert asset.

Det er forholdsvist enkelt at håndtere. Med de rette procedurer og værktøjer er det inden for alle virksomheders rækkevidde at opretholde et fuldt og konstant opdateret inventory.

Derfor undrer det mig også, at mange virksomheder – trods manglende inventory – er mere interesserede i at bruge ressourcer på detection, respons og andre mere avancerede cybersecurity-løsninger.

Denne blinde vinkel er en af hovedårsagerne til, at de alligevel forbliver sårbare over for ransomware og anden cyberkriminalitet.

Få styr på de grundlæggende sikkerhedskontroller FØRST

Det giver rigtig god mening at afsætte de nødvendige ressourcer til at opbygge og vedligeholde et komplet inventory, som styrer al opdatering og patching.

Den holdning deler jeg med amerikanske non-profit Center for Internet Security (CIS), som er globalt anerkendt for deres "CIS Controls".

CIS Controls er i korte træk et prioriteret sæt af handlinger og ”Best Practice”-kontroller, der er udviklet af et globalt it-fællesskab. CIS Controls består af 18 kritiske sikkerhedskontroller, hvoraf de første syv er:

#1: Inventory & Control of Enterprise Assets

#2: Inventory & Control of Software Assets

#3: Data Protection

#4: Secure Configuration of Enterprise Assets & Software

#5: Account Management

#6: Access Control Management

#7: Continuous Vulnerability Management

Formålet med CIS Controls er at skabe god "sikkerhedshygiejne" og et stærkt fundament for alle andre sikkerhedstiltag.

Her er det værd at bide mærke i, at de to første grundregler direkte handler om inventory, og som nummer syv på listen kommer sårbarhedsscanning.

Mit råd er: Få et fuldt og konstant opdateret inventory på plads, så jeres opdatering og patching til enhver tid når ud i selv de fjerneste hjørner.

Beskriv og opdatér løbende de nødvendige procedurer, så de hele tiden afspejler alle forretningsprocesser og netværksændringer.

På den måde opnår I et stærkt grundlag for jeres øvrige cyberforsvar og smækker et væld af oversete døre i hovedet på de cyberkriminelle.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Bliv IT-projektleder i Forsvaret og sæt retningen for fremtidens digitale løsninger

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en incident og problem manager til DeMars (SAP) i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS