Topnyhed:Her er afgørelsen: Datatilsynet siger nej til Helsingør Kommunes brug af Chromebook i skolerne

Artikel top billede

(Foto: Adrien)

Microsoft opdager alvorlige sikkerhedsbrister i udbredte Android-apps: Millioner har downloadet

Microsoft har fundet sårbarheder i en række Android-apps, som er blevet downloadet millioner af gange.

Microsoft 365 Defender Research Team har delt detaljer om flere alvorlige sikkerhedsbrister i en række populære Android-apps, som allerede er blevet downloadet millioner af gange og endda nogle, der er pre-installeret på Android.

"Microsoft afslørede alvorlige sårbarheder i et mobilt framework ejet af Mce Systems og brugt af flere store mobiltjenesteudbydere i forudinstallerede Android System-apps, der potentielt udsatte brugere for eksterne (omend komplekse) eller lokale angreb," skriver Microsoft i en meddelelse.

Der er tale om apps fra selskaber som AT&T, Rogers Communications, Bell Canada, Telus og Freedom Mobile, som kører på det sårbare mobiludviklingsnetværk.

De ovennævnte selskaber har rettet problemerne, og derfor er det nu op til brugerne at opdatere.

"Vi opfordrer disse udbyderes kunder til at opdatere til de nyeste versioner af disse apps fra Google Play Store," skriver Microsoft.

Disse apps

De alvorlige sårbarheder, som har en Common Vulnerability Scoring System (CVSS)-score på 7,0-8,9, er nu identificeret som CVE-2021-42598, CVE-2021-42599, CVE-2021-42600 og CVE-2021-426021-42601-4.

Eksempler på ramte apps inkluderer, men er ikke begrænset til:

  • Mobile Klinik Device Checkup.
  • Device Help.
  • MyRogers.
  • Freedom Device Care.
  • Device Content Transfer.
"Derudover kan pakken com.mce.mceiotraceagent blive installeret af flere mobiltelefonværksteder. Mobilbrugere rådes til at kigge efter appnavnet og fjerne det fra deres telefon, hvis de findes," oplyser Microsofts sikkerhedsteam.

Microsoft har arbejdet tæt sammen med Mce Systems' sikkerheds- og ingeniørteam for at afbøde disse sårbarheder, fremgår det.




CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital