Artikel top billede

Danske Logimatic overtages af kapitalfond: Skal lægges sammen med Picca fra København

Den nordjyske softwarevirksomhed Logimatic overtages af kapitalfond, som vil lægge selskabet sammen med et af kapitalfondens andre selskaber.

Kapitalfonden Axcel overtager den nordjyske software-virksomhed Logimatic-

Logimatic står bag en række automations-løsninger til forskellige industrier og har for tiden 30 medarbejdere under ledelse af administrerende direktør Troels Severinsen.

Med salget afslutter Logimatic en lang historie som selvstændigt selskab, i det selskabet blev etableret helt tilbage i 1987.

Axcel indlemmer med købet Logimatic i sin såkaldte automations-gruppe.

Her skal det nordjyske selskab nu lægges sammmen med Søborg-selskabet Picca Automation med 120 medarbejdere.

Desuden kommer den nye gruppe til at bestå af svenske Acobia, som Axcel overtog i foråret.

Logimatic meddeler, at ‘ejere og ledere fortsætter som hidtil med en betydelig ejerandel.’

“Med fusionen vil den samlede stab fremover bestå af 150 medarbejdere fordelt mellem Aalborg, Værløse, Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers,” hedder det.