Novo Nordisk Fonden skyder 40 millioner kroner i kvanteforskning: Vil søsætte Skandinaviens første kvantehub på Københavns Universitet

40 millioner kroner fra den bugnende pengetank hos Novo Nordisk Fonden øremærkes til kvanteforskning og en ny hub på Københavns Universitet, der bliver den første af sin art i Skandinavien.

Artikel top billede

Der sætters yderligere skub i de danske bestræbelser på at holde sig helt i front, når det kommer til at udnytte kvantecomputere, der hvert år bliver bedre og bedre.

Novo Nordisk Fonden, hvis formue i 2021 lød på 697 milliarder kroner, sender 40 millioner kroner afsted til nyt forskningsprojekt og kvantehub.

Sådan lyder det fra fonden i en meddelelse fra fonden.

Det er hensigten at bruge en del af bevillingen på at etablere en såkaldt 'IBM Quantum Hub' på Københavns Universitet. Det skal give forskere fra universiteter og industrien adgang til NISQ-computere (noisy intermediate-scale quantum).

Den kommende kvantehub vil give forskerne mulighed for at teste deres beregninger, algoritmer og modeller på nogle af de mest avancerede kvantecomputere, som eksisterer på nuværende tidspunkt.

Hubben i København bliver den første af sin art i Skandinavien, lyder det.

"Kvantehubben giver adgang til NISQ-computere, som gør det muligt at implementere konkrete molekylære beregninger på nogle af de mest avancerede kvantecomputere, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt," lyder det fra Lene Oddershede, Senior Vice President, Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden.

"Samtidig får et udsnit af forskere fra den akademiske verden og industrien mulighed for at lære at programmere en kvantecomputer, hvilket er instrumentelt for at forberede os på at udnytte potentialet i de fuldt funktionelle kvantecomputere, der forhåbentlig vil blive en realitet inden for en overskuelig årrække."

Stort forskningsprojekt i kvanteteknologiens muligheder

Det er især inden for life science-området, at Novo Nordisk Fonden med millionbevillingen vil have yderligere fokus på potentialerne med kvantecomputere.

Det er nemlig håbet, at kvantecomputere på længere sigt vil kunne foretage beregninger af komplekse kemiske og biokemiske processer med en nøjagtighed, hvor klassiske computere kommer til kort.

Derfor søsættes et forskningsprojekt, hvor en gruppe forskere skal arbejde målrettet med at skabe ny viden og udvikle nye metoder, der skal gøre det muligt at udnytte kvantecomputerens ekstraordinære regnekraft til at udføre kvantekemiske beregninger af molekylære egenskaber, til brug inden for eksempelvis kemi og biokemi.

Projektet er ligeledes forankret på Københavns Universitet, men også med deltagelse af forskere fra DTU og Syddansk Universitet.

Forskerne vil arbejde med en hybrid tilgang, hvor de udregninger, der har størst gavn af at foregå på kvantecomputere, vil foregå her, mens andre udregninger vil blive foretaget på klassiske computere, lyder det.

"En af de største udfordringer i projektet er at gentænke de nuværende metoder og algoritmer inden for kvantekemi i konteksten af kvantecomputere. Kvantecomputer fungerer så meget anderledes end klassiske computer, at man ikke bare kan ”overføre” algoritmer til den nye type af hardware."

"Med sådanne nyudviklede algoritmer til rådighed er det forventningen, at vi vil være i stand til at foretage simuleringer af yderst komplekse kemiske og biokemiske systemer, og derved kunne belyse problemstillinger, vi ikke er i stand til med klassiske computere," lyder det fra Stephan Sauer, professor ved Kemisk Institut, Københavns Universitet, som leder forskningsprojektet.

Danmark satser på kvanteteknologi

Danmark er gået i førersædet, når det kommer til kvantecomputere med navnlig Niels Bohr Instituttet i front.

Det er også planen, at regeringen vil lancere en egentlig kvantestrategi senere i år.

Kvantecomputere er gennem årene blevet forfinet og fået mere og mere regnekraft.

IBM, som satser benhårdt på at kvanteteknologien, er ret sikker på, at selskabet inden for de kommende par år vil kunne præsentere en brugbar og konkret kvantecomputer, som vil kunne anvendes til konkrete formål.

Senest lød meldingen, at IBM regner med at kunne levere en 4.000+ qubit kvantecomputer i 2025.

Målet er at bygge en kvantecomputer på en million qubit.

IBM meddelte i 2020, at selskabet inden 2023 ville være klar med en 1.121 qubit-computer.

IBM har længe regnet de 1.000 qubit for at være det punkt, hvor kvantecomputerne for alvor kan anvendes til kommerciel brug.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Jyske Bank

    IT Specialist til IT Drift

    Københavnsområdet

    Digitaliseringsstyrelsen

    Senior it-arkitekt til fællesoffentlig digital arkitektur

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS