Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Normalt får øjnene deres tredimensionelle billeder ved skiftevis at fokusere på lange og korte afstande. 3D-teknologien er udviklet til at snyde øjet, så det tror, at der er forskellig afstand til de enkelte elementer på skærmen, uden at der i virkeligheden er det.
"Det element, der er udfordrende for hjernen - og for nogle seere - er at billedet i en 3D-visning altid er på præcis den samme afstand, nemlig på overfladen af skærmen. Øjnene derimod sender det budskab til hjernen, at objektet bevæger sig frem og tilbage i rummet, men det reelle billede hvert øje ser, står stille". Det fortæller 3D-ekspert Matt Brennesholtz til Politiken.
3D-teknikken tvinger således hjernen til at se på to forskellige måder på samme tid. Det forvirrer hjernen og gør 3D-oplevelser til en pinefuld affære for nogle. En undersøgelse blandt publikum, der havde været inde og se Avatar viste således at en fjerdedel fik hovedpine eller andre bivirkninger af at se filmen.
Baggrunden for dette er blandt andet, at omkring en ud af fem har en sygdom i øjnene, der kan forårsage hovedpine, når de ser 3D-film.
Denne gruppe af mennesker har sværere ved at danne et tredimensionelt billede i deres hjerne ud af de to billeder. Hjernen tvinges dermed til at arbejde så meget at det kan forårsage hovedpine.
Producenterne afviser at der skulle være et større problem, men eksperter mener, at der bør forskes mere i konsekvenserne ved 3D-teknologien.
Kilde: Politiken
