Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Smart berøring fra HP

Nyt og brugbart design af berøringsfølsomme computere fra HP leder os ind i en ny måde at bruge computer på.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er altid en fornøjelse, når et af de store computerfirmaer tager chancen og forsøger et nyt design af computere. I dette tilfælde er det HP, der reagerer på udviklingen mod berøringsfølsomme skærme.

I løbet af de seneste par år er berøring virkelig kommet på mode til betjening af computere. Det er især, fordi de fleste af os er blevet bekendt med det via vores smartphones.

Det har vænnet os til at bruge hænderne og lært os, hvordan det i nogle situationer kan være langt smartere end brugerflader med mus og tastatur.

Men på en almindelig bordcomputer er berøring normalt ikke så praktisk. Hvis skærmen skal læses ubesværet, så står den faktisk så langt væk, at du ikke bare kan række hånden ud og berøre den. Det gælder især, hvis du har en skærm på 20" eller derover.

For det første kan du ikke helt nå skærmen, for det andet er det temmelig anstrengende at holde armen udstrakt i længere tid.

Det hele bliver ordnet med denne nye model af en all-in-one computer fra HP. Den hedder Touchsmart 610, og den mest fascinerende detalje ved den er, at skærmen kan stilles i mange positioner. En af dem er næsten vandret som et tastatur, og her vil berøring være næsten lige så ubesværet som at skrive på samme tastatur.

Det giver mulighed for at ændre skærmplacering, alt efter hvilke typer opgaver man laver. Hvis man skriver et dokument, er det næsten altid mere praktisk at gøre det på et tastatur, mens websurf eller billedredigering kan være meget lettere at gøre med fingrene.

Skærmen er endda en 23" fuld HD med en opløsning på 1920x1080 punkter. Computeren leveres med Windows 7 Home og kan fås med en lang række forskellige processorer fra både Intel og AMD.

Der er selvfølgelig indbygget alt, hvad hjertet kan begære af webcam, dvd, WiFi osv. Det er muligt at opgradere til Blu-ray, og man kan få et særligt tv-kort til maskinen også.

HP laver desuden en version til professionelt brug med den særlige skærm. Den hedder TouchSmart 9300 og kommer med de nye Sandy Bridge processorer, SSD og andre dyrere alternativer.

610 koster i øjeblikket 900 $ i USA for den billigste version. Den professionelle version er ikke prissat endnu. Det er uklart, hvornår nogen af modellerne kommer til Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere