Dit tv er det nye mål for it-kriminelle

Danskerne køber i stor grad smart-tv med apps til Netflix, HBO og Youbio. Stuealteret bliver intelligent via apps, der har adgang til nettet. Det betyder også, at it-kriminelle nu kan forsøge at få adgang til dine informationer via tv’et. I værste fald kan de optage dine gøremål via webcam direkte i stuen eller soveværelset.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ifølge BFE står der omkring en halv million smart tv alene i Danmark, når året er omme. Ifølge IHS iSuppli er hvert andet solgte tv på verdensplan i 2015et smart tv, mens 75 pct. af danskerne ifølge Sydfyns Elforsyning ønsker et smart tv næste gang, de køber et tv. Dermed bliver angreb via smart tv interessant for de it-kriminelle. De går efter volumen for at få mest ud af deres kriminelle aktiviteter. Noget andet, der lokker, er penge.

Vores digitale livstil gør det mere naturligt for os at købe og forbruge online tjenester. I Danmark anslås det af Sydfyns Elforsyning, at omkring en tredjedel af hustande har eller har haft et abonnement hos tjenester som Netflix, HBO og Viaplay. Der hvor der flyder penge, vil der altid være kriminelle. Derfor er smart tv en ny vej ind for de it-kriminelle – en vej ind, der ikke er særligt godt beskyttet pt.

”Så længe tv’et bare var en dum skærm, behøvede man ikke være urolig for ubudne gæster via tv’et. Men i takt med, at udbredelsen af smart-tv øges, er både brugere og branchen nødt til at sætte fokus på sikkerheden. Vi kender det fra pc-verdenen, hvor der er stort fokus på at holde de it-kriminelle ude. Det samme fokus er ved at komme på smartphones og tablets, men stort set ingen overvejer sikkerhedssituationen i forhold til smart-tv,” siger Kim Lindberg, dansk landechef hos Trend Micro.

Adgang til netbank og webcam

De it-kriminelle kan komme ind på netværket via smart-tv for derfra at gå videre til computere, mobiler og på den måde gå til angreb på netbank, hacke kodeord mv. Smart-tv er nemme at hacke, fordi koderne ofte er korte. Det kommer sig af, at fjernbetjeningen er besværlig til at skrive på. Et andet problem er apps – tv-producenterne tænker ikke sikkerhed ind, fordi de ikke har erfaring som pc-producenterne.

”I takt med at flere apparater har netadgang, åbner vi flere døre for de it-kriminelle. Kommer de ind, kan de få adgang til et webcam eller Kinect. Dermed kan de følge med i og optage, hvad der sker i stuen eller soveværelset hos den ramte. Det kan så igen blive brugt til afpresning, hvis de har billeder af private gøremål i hjemmet – ikke en rar tanke,” siger Kim Lindberg.

Den bedste måde at beskytte sig på er at bruge sin sunde fornuft. Derfor giver Kim Lindberg fem gode råd med på vejen:

Brug stærke kodeord til alt – både Wi-Fi, online tjenester, sociale medier mv. Det betyder mindst et ciffer, et stort og et småt bogstav samt et tegn – og mindst otte tegn

Sæt et klistermærke på webcam’et/smart tv-kameraet, så de it-kriminelle ikke kan se med

Svageste led: Sørg for, at alle i hustanden bruger deres sunde fornuft – bare én svipser og alle er potentielt udsat for inficering

Opdater software og apps med de nyeste sikkerhedsopdateringer: Tænd for Windows Update, opdater software på pc og Mac og opdater apps på mobilen, tabletten og smart-tv

Søg online på app navnet og skriv ”malware” efter det for at se om andre har haft problemer med app’en.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks