Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Finsk lysterapi-headset modvirker vintertristhed

Valkee 2 leder
klart lys til hjernen via øregangen, så vi trives bedre i årets mørke
måneder, hvor vi ikke får tilstrækkeligt med dagslys.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med sit nye, flotte design i lommestørrelse, høje komfort og brugervenlighed markerer Valkee 2 ifølge producenten en milepæl inden for behandlingen af vinterdepression. På baggrund af bl.a. feedback fra brugerne har Valkee 2 fået helt nye ørepropper med forbedret pasform, et stilfuldt design i børstet aluminium samt en række forbedrede brugerfunktioner.

”Vi lancerede vores første lysterapi-headset for tre år siden og kan i dag tælle 45.000 Valkee-brugere i mere end 20 lande verden over,” fortæller Pekka Somerto, der er CEO hos Valkee. ”Imponerende 87 pct. af disse brugere anbefaler Valkee til andre. Med udgangspunkt i denne succes, tilstræber vi med Valkee 2, at stadig flere mennesker skal opleve bedre trivsel i årets mørke måneder – dette ved at forsyne hjernen med den nødvendige dosis daglige lys på den mest effektive og behagelige måde.”

Valkees lysterapi-headset er udviklet på baggrund af mange års videnskabelig forskning og placebo-kontrollerede undersøgelser samt en lang række publicerede forskningsprojekter inden for klart lys. Denne forskning har stået på siden 1980´erne. De hidtil offentliggjorte resultater viser, at lys stimulerer hjerneaktiviteten, og at øregangen er en effektiv kanal til at lede lyset ind til de lysfølsomme områder af hjernen.

”Forskning har vist, at der, udover medicin, er tre måder at stimulere hjernens aktivitet på: Elektricitet, magnetfelter og klart lys. Hver unødvendig pille der kan undgås takket være Valkee, er en sejr for både os og lysterapien som helhed”, forklarer Juuso Nissilä, chefforsker og medstifter. "Efterhånden er der flere og flere mennesker, der benytter sig af teknologi til at måle og forbedre deres trivsel, og der er et hurtigt voksende marked for ”medicinske iPods”, som er intuitive, brugbare og stilfulde enheder, der appellerer til et langt større marked end blot til et begrænset antal pionerer.”

I samarbejde med Oulu Universitet i Finland fortsætter Valkee deres forskning for at få en bedre forståelse af, hvordan lys påvirker den menneskelige hjerne. Der forskes ligeledes i at udvide brugen af lysterapi til andre områder som velvære og forbedret ydeevne. I øjeblikket er Valkee i gang med kliniske forsøg inden for lysets virkning af jetlag, kognitive præstationer og forskellige depressionstyper.

Valkees lysterapi-headset er EU-certificeret som medicinsk udstyr i Klasse 2a mod vinterdepression og er klinisk testet. Valkees videnskabelige program og resultater kan findes på http://www.valkee.com/about/science.

Valkee 2 kan forudbestilles hos udvalgte forhandlere samt i Valkees webshop på http://www.valkee.com. Forventet levering primo oktober. Vejl. pris for Valkee 2 er DKK 1.499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere