Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Altid opdateret på dine yndlings-sider

OutPosted giver dig besked, når der er nyt på dine ynglings-sider.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke alle hjemmesider, der opdateres dagligt eller for den sags skyld ugentligt. Følger du sådanne sider og vil gerne have besked, så snart der er ændringer, men gider ikke klikke forgæves ind på dem gang på gang, kan du med fordel alliere dig med programmet OutPosted, som tjekker siderne for dig og sender dig en mail, hvis der er sket noget siden, du var der sidst.

Opsætningen er ganske nem. Du skriver blot de sider ind, som du kunne tænke dig at følge, på den mail-adresse du vil have sendt opdateringerne til, og til sidst dine server-indstillinger.

Du kan vælge, hvor tit der skal sendes notifikationer på din mail, og hvor store ændringer, der skal være sket for at en given side er med i notifikationerne.

Meget mere kan programmet ikke, men til gengæld er det simpelt at gå til, og gør hvad det skal, for at du er up to date med, hvad der sker på dine ynglings-hjemmesider.