Nu er videokameraet også projektor

Projektorer var engang store, tunge og dyre. Nu er de på alle måder skrumpet og dukker op i mange overraskende sammenhænge. Her tester vi Sony Handycam PJ810, der er verdens første videokamera med indbygget projektor.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Optag en videofilm, og oplev den på et lærred eller en lys væg i storformat – sekunder efter. Det lyder umuligt, men kan i dag lade sig gøre med videokameraet Sony Handycam PJ810, der har indbygget miniprojektor.
Engang var projektorer både tunge og store og ikke mindst hundedyre. Sådan er det ikke længere. Nu begynder projektorer i miniformat at dukke op alle mulige steder – også indbygget i andre elektronikprodukter.

Sony er dog stadig alene om at tilbyde videokameraer med indbygget projektor, og det, mener vi, er lidt ærgerligt efter at have prøvet kameraet. I Sonys videokamera er projektoren indbygget i LCD-panelets bagplade, der også har plads til en søger og til betjeningsknapper. Det er altså et ret smalt område, og alligevel har man fået plads.

Projektoren sidder bag på LCD-skærmen. Den kan projicere billeder i op til 200” størrelse.

Du kan tilmed tilslutte eksterne kilder til kameraet og anvende projektoren til for eksempel at gengive en film fra Blu-ray-afspiller, et computerskærmbillede eller noget helt tredje. Da projektoren sidder i LCD-panelet, der er hængslet, så det kan vippe, er det en ukompliceret proces at stille videokameraet på et bord og derefter vinkle projektoren op mod en væg, så billedet vises ordentligt.

God til ferie og træning

Trods mulighed for ekstern tilslutning er der ikke tale om en projektor, der kan anvendes som hjemmebiograf eller som erstatning for en tv-storskærm. Projektoren har begrænset lysstyrke, og opløsning og kvaliteten er på ingen måde sammenlignelig med en god projektor, viser vores test.

Rent teknologisk er det imponerende, at det overhovedet kan lade sig gøre at kombinere en projekter med et videokamera. Der er bare nogle begrænsninger indbygget i denne parring. Sony Handycam PJ810 har blot 50 lumen lys. En god hjemmebio-projektor har mindst 700 lumen og ofte mere. Dernæst er opløsningen på 854 x 480 pixel, hvilket er langt fra HD eller full HD som er på 1920 x 1080 pixel.

Er du og familien på tur, er den indbyggede projektor til gengæld genial. Du kan projicere ned til en halv meters afstand og op til 200 tommer i størrelse. Det betyder, at du reelt kan ligge i et telt og bruge teltdugen som et lærred. Eller i sommerhuset, hvor man kan se dagens optagelser om aftenen, når det er blevet mørkt, og de 50 lumen er rigelig lysstyrke (det er de ikke i dagslys).

På teltturen, på hotelværelset eller i sommerhuset kan videokameraet i en håndevending bruges som alternativ storskærm, og den lille familie kan alle følge med i filmen, som afspilles fra computeren.

Er du løbetræner eller skal lære andre nogle færdigheder, er projektoren også oplagt. Du kan filme dem, der trænes, og optagelserne kan straks bagefter analyseres i detaljer. Det er langt hurtigere end at skulle tilslutte ekstern skærm eller at skulle se videoklippet på kameraets lille LCD-monitor. Du kan endda læne dig tilbage og nyde optagelserne, for det hele kan nemlig styres med den medfølgende fjernbetjening: stoppe, pause, spole osv.

Projektoren er let at tage i brug. Når du åbner LCD-skærmen, får du øje på en knap på siden af kamerahuset: ”Projektor”. Tryk på knappen, og projektoren tænder. Nu kan du vælge, om du vil se en video lagret i kameraet eller fra ekstern kilde. Du stiller skarpt med en lille aflang knap på toppen af LCD-skærmen. Ganske enkelt.

Ikke alt er logisk

I det hele taget er der få knapper at tage stilling til, men betjeningen af andre funktioner end projektoren er alligevel ikke så intuitiv, som vi kunne ønske. Trykker du for eksempel på ”Play”-knappen lige under ”Projektor”-knappen, bliver projektoren slået fra. Det er ikke logisk.

Projektoren er både imponerende og det modsatte. Imponerende, når man tænker på, hvor lille den er, og at den alligevel fungerer. Men har du høje forventninger til kvaliteten af projektorbilledet, bliver du skuffet.

I et halvmørkt rum – en stue med dæmpet lys – står farverne nogenlunde pænt, og kontrasterne er gode. Opløsningen er slet ikke på niveau med en ”ægte” projektor, men absolut brugbar, når du ikke gør billedet større end 30-40”. Det er godkendt. Men så snart billedet bliver større, eller der kommer mere lys i stuen og omgivelserne, er det tydeligt, at de 50 lumen ikke rækker langt.

Effektiv antiryste-funktion

Er du udendørs eller i omgivelser med meget lys, kan du jo altid bruge den udmærkede LCD-skærm, der er indbygget, som betragter. Så det er ikke en enten-eller-løsning – nærmere en både-og.

Sony Handycam PJ810 er god til at optage. Den har en ret avanceret antiryste-funktion, som ifølge producenten betyder, at den stabiliserer 13 gange mere end traditionel stabilisering. Det er et vanskeligt tal at forholde sig til, men vi kan konstatere, at selv i ringe belysning står billedet pænt rent og klart. Det tyder ikke blot på gode stabiliseringskredsløb, men også en lysfølsom billedsensor.

Kameraet vejer ikke mere end 460 gram, så du kan nemt tage det med ud på en feriedestination eller til en kunde, hvis du anvender det professionelt. Opløsningen er 6140 pixel i 16:9-format, og det er rigeligt til at generere et flot billede på et full HD-tv med skærmstørrelsen 50-55”. Farverne er især flotte i højlys, hvor detaljerne bevares og ikke brænder ud.

Desuden er kontrasten over middel for prisklassen omkring de 6000 kroner.
Sony Handycam PJ810 klarer sig generelt godt sammenlignet med markedet i samme prisklasse, og da projektoren ikke er en voldsomt fordyrende feature, kan vi bestemt anbefale dette innovative produkt.

Kompakte modeller er det nye inden for projektorer. Denne Philips PicoPix PPX1430 måler ikke mere end 10 x 10 x 3,2 centimeter og vejer blot 290 gram. Den har blot 30 lumen lysstyrke og understøtter de fleste gængse videoformater. Opløsningen er 800 x 600 pixel, og der er endda indbygget højttaler.

 

Miniprojektoren fra Philips koster cirka 1800 kroner.

Projektoren er på vej ind i nye produkter. På CES-messen i januar viste Lenovo en computer med indbygget projekter i skærmhængslet (øverst), og blandt nyhederne var også en fiks, lille højttaler med indbygget projektor.

 

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse