Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Nyhedsværdien er væk. I dag skal en tablet kunne opfylde vores behov i mindst lige så høj grad som for eksempel en bærbar computer. Det er ikke nok, at den er let, ser fiks ud og starter øjeblikkeligt. Siden 2013 er det globale salg af Apples iPads ifølge analysevirksomheden IDC faldet med cirka en fjerdedel. Det er et faktum, der taler for sig selv.
I samme periode er salget af store smartphones steget ganske meget. Disse såkaldte phablets kan i mange situationer fungere som en udmærket erstatning for tablets. Dertil kommer konkurrencen fra de meget tynde bærbare computere med touchskærm og ”næsten-tablets” som
2 i 1-computere og konvertible computere.
Læs også: 7 råd der sikrer dig den bedste tablet
Undgå de allerbilligste
Men tabletten har ikke tabt. Langtfra! Den svarer igen ved blandt andet at udfolde sig i mange størrelser, kvaliteter og priser. Det viser denne stortest, hvor vi ved at dele produkterne op i to prisgrupper hjælper dig til at finde en tablet, du kan bruge som praktisk værktøj og ikke blot som smart teknologi.
Læs også: Forkæl din nye tablet
De helt billige tablets skal du holde dig fra, men allerede ved priser mellem 2000 kroner og 3000 kroner finder man seriøse produkter. I prisklassen mellem 3000 og 5000 kroner bliver skærmkvaliteten markant bedre, og enhederne kan håndtere selv udfordrende opgaver som videoredigering. For generelt er tabletten blevet en ret stærk computer.
Læs testene her:
// 2000-3000 kroner: praktiske tablets til alt det basale.
// 3000-5000 kroner: kraftfulde tablets med flot skærm.