Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Walkman’en er ikke lige sådan til at slå ihjel. Efter 80’ernes kasetteafspillere muterede den til en transportabel cd-afspiller for senere at svinde ind til et stykke software i Sonys smartphones.
Nu er den tilbage i fysisk form som en bærbar musikafspiller til musikentusiasten, der ikke kan affinde sig med streamingstjenesternes underlødige lydkvalitet.
Høj lydkvalitet
Den nye Walkmans trumfkort er, at den kan afspille musik i en kvalitet, der overgår ikke bare streamingstjenesternes komprimerede mp3-lyd men også den gode gamle cd.
Afspilleren går således ind under kategorien af hi-res-produkter, som Sony har slået sig stort op på de seneste år. Produkter der alle har det tilfælles, at de kan spille lyd i høj opløsning.
Lyd i denne kvalitet kommer typisk i formater som FLAC, DSD og ALAC, der alle understøttes af Walkman’en, ligesom MP3, WMA, AAC og andre komprimerede formater også kan afspilles.
Musikken overføres på gammeldags manér fra computeren. Der er 128 GB internt lager til rådighed, og kapaciteten kan udvides med microSD-kort. Det kan hurtigt blive en nødvendighed, hvis du overfører musik i høj opløsning. Et album med musik i 24-bit, 96 kHz, som er minimums-kriteriet for ”hi-res” kan snildt fylde 1,5-2 GB.
Lang batteritid
Afspilleren er virkelig velbygget og solid, måske lige bortset fra displayet, som let får småridser. Du styrer det hele via fysiske knapper, og selvom det ærlig talt føles lidt som at bevæge sig 10-15 år tilbage i tiden, vænner man sig hurtigt til det.
Batterilevetiden er heldigvis også som før de moderne touchstyrede apparaters tid. Musikken kører let et par døgn, før Walkman’en går død.
Hovedtelefoner tilsluttes analogt i den guldbelagte indgang eller trådløst vis Bluetooth og NFC.
Juster lyden
Det vigtigste er selvfølgelig lydkvaliteten. Den kan man ikke klage over. Sony har brugt kvalitetskomponenter og propfyldt afspilleren med egenudviklet teknologi til at optimere lyden.
Det er muligt at opskalere komprimerede filer, så de lyder af ”hi-res”, og du kan justere EQ samt give lyden surroundeffekt m.m. Clear Audio + optimerer på alle parametrer med et enkelt tryk, men indstillingen skal bruges varsomt – i nogle tilfælde kan den give fine resultater, i andre tilfælde det stik modsatte. Generelt fungerede det bedst selv at eksperimentere sig frem til de rette indstillinger.
Vi kan ikke prale af at kunne skelne nuancerne, når vi bevæger os meget over 24-bit, 44 kHz. Men det er da også væsentligt over, hvad streamingtjenesterne tilbyder, så i den kontekst får man valuta for pengene.
Meget afhænger dog af dine hørebøffer. Vi skal op i den høje klasse før der ydes retfærdighed til musik i høj opløsning, og selvom Sonys egne in-ear-hørebøffer lyder rent og flot, fanger de altså ikke de helt små detaljer i en hi-res-optagelse.
Bruger du Sonys egne in-ears kan du dog drage fordel af afspillerens indbyggede noise cancelling, som byder på omfattende indstillingsmuligheder og ret effektiv støjisolering.
Holder det?
Der er som sådan ikke en finger at sætte på Sonys afspiller. Det den gør, gør den rigtig godt, og på sin vis er det den ultimative transportable musikafspiller.
Spørgsmålet er blot, hvad vi egentlig skal med den? Er det værd at træde et teknologisk skridt tilbage for at få musik i høj opløsning? Og er det værd at bruge tid og penge på at anskaffe – eller genanskaffe – musik i de helt høje opløsninger? For det er du nødt til. Du kan kun få musik i de høje hi-res-opløsninger, hvis du går ud på specialiserede webtjenester og køber den.
For de fleste vil bekvemmeligheden ved streaming nok vinde, men for de få, der sætter lydkvaliteten over alt andet, kan Sonys Walkman fint anbefales.
Den er bygget som en tank, den lille lommeafspiller fra Sony, som kan leveres med støjisolerende in-ears.
