Reparer Windows med ét nemt værktøj

På trods af det umiddelbare indtryk har Windows 10 ikke lagt Kontrolpanelet i graven. Man bliver effektivt skubbet i retning af den nye – og forbedrede – Indstillinger-dialogboks, som først så dagens lys i Windows 8, men det gamle Kontrolpanel gemmer sig stadig i kulissen, og det giver adgang til stort set hver eneste systemindstilling, der findes.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom en anselig del af dets funktionalitet nu er indbygget i Indstillinger, vil man stadig ofte få brug for Kontrolpanel, når man skal justere visse dele af pc’en.

I nogle tilfælde kan man finde direkte links til nogle Kontrolpanel-applets i selve Indstillinger. Søg efter ‘Avancerede indstillinger’. I denne guide fokuserer vi dog på at afdække vigtige indstillinger, der skjuler sig bag kulisserne. Her kan du lære mere om dem, og du får adgang til de vigtigste.

1 Åbn kontrolpanel, og få systemoplysninger
Den hurtigste måde at åbne Kontrolpanel på er at højreklikke på ‘Start’-knappen og vælge ‘Kontrolpanel’. Man kan også gøre den endnu nemmere at finde ved at skrive ”Kontrolpanel” i søgefeltet og højreklikke på det og vælge ‘Fastgør til start’ eller ‘Fastgør på proceslinje’ [Billede A].

AOD10_win01
>> System i Kontrolpanel viser vigtig information om din version af Windows og dens systemtype (32-bit eller 64-bit).
Det kan man se ved at højreklikke på ‘Start’-knappen igen og vælge ‘System’ eller ved at klikke ‘Start,’ højreklikke ‘Stifinder’ og vælge ‘Egenskaber’. Man kan også ændre sit aktuelle netværksnavn arbejdsgruppe ved at klikke på ‘Skift indstillinger’.

2 Få adgang til systemgendannelse
Man kan slå Systemgendannelse fra som standard i Windows 10: Man får adgang til indstillingerne ved at klikke ‘Systembeskyttelse’ i Kontrolpanel eller ved at skrive ‘genoprettelse’ i søgefeltet og klikke på ‘Genoprettelse’ efterfulgt af ‘Konfigurer Systemgendannelse’. Vælg dit systemdrev, og klik ‘Konfigurer.’ Slå funktionen til, og alloker 5-10 procent af drevpladsen, før du klikker ‘OK’ [Billede B].

AOD10_win02
>> Gendannelses-appletten gør det muligt at oprette et genoprettelsesdrev, der kan hjælpe med at løse problemer, når Windows ikke vil boote. Hvis man markerer ‘Sikkerhedskopiér filer til genoprettelsesdrevet’, får man brug for et større USB-drev, men til gengæld kan man geninstallere Windows fra drevet. Det virker imidlertid ikke altid. Hvis du lader funktionen være umarkeret, kan du oprette et basalt drev kun med fejlfindingsfunktioner.

3 Gendan PC og brug avancerede indstillinger
Man kan også åbne Systemgendannelse via Gendannelses-appletten, og man kan bruge den til at rulle den vrangvillige pc tilbage til et tidligere tidspunkt. Vælg et punkt, klik ‘Søg efter påvirkede programmer’, så kan du se, hvad der bliver påvirket. Gendan derefter pc’en. Hvis det svigter, kan du prøve et tidligere gendannelsespunkt. Klik ‘Vis flere gendannelsespunkter’, så kan du se alle gendannelsespunkter. Du kan også blot fortryde ændringen og prøve en anden vej frem.
>> Man kan få adgang til flere systemindstillinger via knappen ‘Avancerede systemindstillinger’ under ‘System’, eller man kan skrive ‘avanceret’ i søgefeltet. Klik ‘Indstillinger’ under ‘Ydelse’, hvis din pc døjer med grafikeffekter. Du kan også ændre virtuelle hukommelsesindstillinger. Klik ‘Indstillinger’ under ‘Start og Genoprettelse’, så undgår Windows automatisk at genstarte efter en blå dødsskærm.

4  Find det gamle Handlingscenter og backupfunktionen
Beskedcentret synes – på overfladen – at have erstattet det gamle Handlingscenter, men sagen er, at Handlingscentret simpelthen er blevet omdøbt til ‘Sikkerhed og vedligeholdelse’, Billede C], og den hurtigste vej til det går via menuen Hurtig adgang (højreklik på ‘Start’-knappen). Det er stadig stedet, man opsøger ved sikkerheds- og vedligeholdelsesspørgsmål, og det er her, man praktiserer fejlfinding.

AOD10_win03
>> Windows 10 understøtter Windows 7’s Backup-funktioner, men det favoriserer Filhistorik via søgefeltet og Indstillinger. Hvis du foretrækker den ældre backupfunktion, skal du skrive “Windows 7” i søgefeltet. Når du har klikket ‘Konfigurer sikkerhedskopiering’, højreklikker du på Proceslinje-genvejen og vælger ‘Fastgør programmet til proceslinjen’. Så får du fremover nem adgang til funktionen.

5 Kombiner drev og håndter standard-apps
Med Lagerpladser kan man kombinere to eller flere mindre drev til ét stort virtuelt drev (eller yde beskyttelse mod tab af data uden at skulle opsætte et raid-array). Skriv ‘lager’ i søgefeltet, og klik ‘Lagerpladser’. Klik ‘Opret en ny pulje og lagerplads’, vælg de drev, du vil bruge (læs advarslen om sletning af data), og overlad resten til Windows.
>> Skriv ‘standard’ i søgefeltet, og klik på genvejen ‘Standardprogrammer’. Her får du adgang til dine indstillinger til apps og Automatisk afspilning. Vælg en app ved at klikke ‘Angiv standardprogrammer’, læs, hvilke standarder den har, og – om nødvendigt – vælg alle de tilgængelige standarder for at sikre, at den kører korrekt. Vælg ‘Skift indstillinger for automatisk afspilning’ og angiv, hvad der skal ske, når du indsætter cd’er og andre medier.

6 Programmer og funktioner
Har du brug for at reparere eller ændre et program frem for at afinstallere det? Indstillinger slår ikke til. Højreklik i stedet på ‘Start’-knappen, og vælg ‘Programmer og funktioner’. Nu kommer du til det mere effektive Kontrolpanel [Billede D]. Herfra kan du også håndtere (eller fjerne) Windows-opdateringer, og du kan slå Windows-funktioner til eller fra, for eksempel XPS-fremviseren.
>> Spekulerer du på, hvor Windows gemmer alle de kodeord, der bliver gemt automatisk? I Kontrolpanel finder du ‘Styring af legitimationsoplysninger’ og klikker på det. Åbn ‘Legitimationsoplysninger til websted’ og se, hvilke kodeord der er blevet gemt af Edge, Internet Explorer og andre apps (og Windows). Du kan se dem eller fjerne dem, idet du bruger kodeordet til din brugerkonto, når du bliver bedt om det.

AOD10_win04

7 Rediger audioindstillinger og omgå loginskærmen
Der er ingen speciel lydsektion i Indstillinger, men det er nemt at komme til det gamle Kontrolpanel fra meddelelsesområdet. Højreklik på volumenikonet, og vælg ‘Afspilning’. Her kan du vælge din standard, konfigurere højttalerindstillinger og justere avancerede egenskaber såsom lydniveau og kvalitet.
>> Skriv “netplwiz” i søgefeltet, og klik på den tekst, der giver adgang til Kontrolpanelet Brugerkonti [Billede E]. Hvis du er den eneste bruger af din pc, kan du konfigurere Windows, så du omgår låse- og loginskærm. Vælg dit brugernavn, og fravælg den funktion, der kræver brugernavn og kodeord. Klik ‘Anvend’, skriv kodeordet (omhyggeligt!), og klik ‘OK’.

AOD10_win05

8 Arranger tale, og tilføj permanente genveje
Skriv ‘Tale’ i søgefeltet, og klik ‘Talegenkendelse’ under ‘Indstillinger’. Du skal bruge et headset eller en mikrofon. Klik så ‘Start talegenkendelse’, hvorefter du trin for trin bliver ført gennem indstillingerne og samtidig lærer Windows at genkende dine tale kommandoer [Billede F]. Her er også et træningsprogram, der hjælper Windows med at forstå dig.
>> Til sidst føjer du dine foretrukne Kontrolpanel-elementer til Hurtig adgang-menuen. Download Win+X Menu Editor (http://winaero.com/download.php?view.21), udpak programfilerne, og kør x64-versionen (64-bit) eller x86-versionen (32-bit), afhængig af dit Windows-system. Vælg ‘Tilføj et program > Tilføj et Element i Kontrolpanel’, hvis du vil tilføje en Kontrolpanel-applet til menuen.

AOD10_win06

Læses lige nu

    Danoffice IT

    Netværksarkitekt med kundeflair

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Aller Media A/S

    IT Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en incident og problem manager til DeMars (SAP) i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS