Test: Yamaha WX 010: MusicCast for begyndere

Yamaha udfordrer branchens multirum-firmaer med et sortiment, som begynder på niveau med Sonos’ baby, men fortsætter hele vejen op til super-high-end.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Multirum, streaming og trådløse højttalere er de tre ting, der rykker i lydverdenen lige nu. Det dominerende mærke på disse områder er Sonos, som tilbage i 2002 – mens hi-fi-firmaerne stadig prøvede at fylde deres kunders stuer med masser af stereo- og surroundgrej – bare ville gøre det nemt og bekvemt at høre musik derhjemme.

Operationen lykkedes, og patienten døde ikke. Tværtimod har amerikanske Sonos sekunderet af Bose som en anden gøgeunge skubbet de traditionelle spillere ud af reden og er løbet med en stor del af omsætningen på markedet for lydprodukter.

En alt for stor del, mener japanske Yamaha, som tidligt så potentialet i streaming og casting, og lancerede sin MusicCast-teknologi i 2003. Derefter skete der dog ikke alverden før i 2015, da MusicCast blev relanceret med et ordentligt brag som firmaets overordnede platform for størstedelen af dets brede sortiment.

Hvad er MusicCast?

MusicCast er Yamahas bud på en multirum streaming-teknologi, der kan forsyne op til 10 kompatible produkter i lige så mange rum med trådløse audiosignaler via et almindeligt Wi-Fi-hjemmenetværk. Produktprogrammet omfatter ikke bare trådløse højttalere i forskellige størrelser, men også lydbarer, AV- og hi-fi-receivere, trådløse streaming-forstærkere og aktive netværkshøjttalere.

Aktuelt er der 38 medlemmer, og det gør MusicCast til markedets klart største streaming-familie med alt, hvad du behøver til at møblere et helt hjem med lyd til alle rum fra en ambitiøs hjemmebiograf og ned til køkkenet eller soveværelset.

Med 38 produkter i MusicCast-familien har Yamaha aktuelt markedets
bredeste og dybeste sortiment til alt fra hjemmebiografer til natborde.

Lydkvaliteten er heller ikke begrænset til Bluetooth-niveau eller andre komprimerede formater.

Alle MusicCast-enheder understøtter High-Resolution Audio op til 24-bit/192 kHz. Dette kan lyde som overkill i forbindelse med små højttalere og systemer, men det er uhyre smart, hvis man har downloadede eller rippede lydfiler i cd-kvalitet eller højere. Så slipper man for at tage hensyn til afspillernes eventuelle begrænsninger eller arbejde med flere formater, når man vil streame fra en computer eller NAS-server.

Noget af det unikke ved MusicCast er det store antal kilder, som teknologien kan håndtere, samt mulighederne for at linke signalerne på kryds og tværs i et system. Denne fordel er ikke begrænset til digitale signaler.

Yamaha WX 010 i hjemmet

Hvis du f.eks. spiller vinyl på en pladespiller, som er tilsluttet AV-receiveren i hjemmebiografen, kan du også høre denne musik over enhver anden MusicCast-enhed på det samme netværk.
Yamaha samarbejder med flere streaming-tjenester. Her i Danmark vil Spotify nok være det mest oplagte valg, men Napster, Qobuz og JUKE! popper også op på kildemenuen.

App-betjening

Når du kommer hjem med din første MusicCast-enhed, fortæller en meget kortfattet brugervejledning dig i Ikea-stil, at du skal downloade en app og installere den på din Android- eller iOS-enhed, som selvklart skal være sat op til at køre på det Wi-Fi-netværk, der også skal levere musik.

Derefter handler ibrugtagningen om at følge anvisningerne – på manuelt oversat dansk – på skærmen. Den enkelte MusicCast-enhed har en CONNECT-knap, som gør den modtagelig for parring, og når den efter lidt søgning bliver fundet af din smartphone eller tablet, går resten af sig selv. Du skal hverken indtaste netværks-navn eller adgangskode – eller bruge routerens WPS-funktion.

Når parringen er gennemført, kan den enkelte MusicCast-enhed personaliseres. Den kan beholde sit pigenavn (model og nummer) eller navngives efter sit rum – stue, køkken, værksted osv.

Desuden kan den vises med et billede, som kan komme fra Yamahas store fotoarkiv i appen, eller du kan selv tage et foto med din smartphones/tablets kamera og bruge det på app-skærmen. Skulle du være den lykkelige ejer af et fuldt ethernet-kablet hjem, byder MusicCast også på en standard RJ45 netværksport.

Tovejs Bluetooth

MusicCast er et såkaldt proprie-tært eller lukket system i den forstand, at dets faciliteter kun kan udnyttes fuldt ud af kompatible enheder fra Yamaha. Imidlertid er MusicCast ikke så proprietært som nogle af konkurrenternes løsninger. Alle enheder understøtter Apples Wi-Fi-baserede AirPlay, og de kan ikke alene gengive Bluetooth-streamede signaler fra smarte enheder.

Selv hvis du har trådløs hovedtelefon eller en Bluetooth-højttaler af et andet mærke, kan den også integreres i dit MusicCast-netværk, men højttaleren kommer naturligvis ikke til at spille bedre af den grund. Du bør desuden være opmærksom på, at Bluetooth-signaler ikke rækker nær så langt som Wi-Fi og reelt kræver ”øjenkontakt” mellem sender og modtager.

Sonos lookalike

I design, pris og basisudstyr har Yamaha WX-010 så meget til fælles med Sonos Play:1, at japanerne kunne overveje at forfatte sådan en Hollywood-disclaimer: ”Enhver lighed med nulevende eller afdøde hi-fi-mærker eller faktiske produkter er tilsigtet og et resultat af et bevidst valg. Ingen gravhunde har fået høreskader under lyttetest i forbindelse med udviklingsarbejdet.”

WX-010 gør et meget gedigent indtryk. Højttaleren er forholdsvis tung og oser af høj byggekvalitet. Endnu et positivt førstehåndsindtryk er, at den kommer med et standard-netkabel – ikke endnu en grim, ekstern strømforsyningsklods til at ligge og flyde.

Som man kan vente fra et traditionsrigt hi-fi-mærke, er det tekniske udstyr i WX-010 ret potent. Højttaleren er en tovejs-konstruktion med en 2,5 cm diskant og en 9 cm bas/mellemtoneenhed, som drives af to forstærkere på henholdsvis 10 W og 15 W. Desuden er der en såkaldt passiv radiator eller slavebas i hver side til at sætte gang i lydbilledets bund.

Hvis gæster vil spille deres medbragte musik, bør Bluetooth og AirPlay række, men det kunne dog være rart med en analog jackbøsning. Om ikke andet for at tjekke, at højttaleren virker, hvis parringen skulle drille.

 

WX-010 er en monohøjttaler, og to af slagsen kan parres til at udgøre et stereosæt. Dette gøres ved at opkoble dem begge til det samme netværk og derefter bestemme, hvilke enheder der skal være venstre og højre. Processen er ikke intuitiv, men den er beskrevet i PDF-manualen, som kan downloades fra Yamahas support-site.

Den lille højttaler spiller meget civiliseret med en god balance mellem bas, mellemtone og diskant. Kombinationen af kontrabas, Diana Krall og fingerknips i ”My Love Is” gengives i en imponerende kvalitet, som ingen venter fra så kompakt en konstruktion. Men ét er kvalitet, noget andet er kvantitet, og her kommer WX-010 som ventet til kort.

Der er rigeligt med lydtryk til afslappet lytning i en mindre stue, men heller ikke mere. Til gengæld har Yamaha sørget for, at lyden aldrig bliver grim, eller at højttaleren tager skade.

Nøgletal

Yamaha WX-010

Pris: 1589 kr.
Forstærker: Bi-Amping med separate sektioner for bas/mellemtone og diskant, Klasse-D
Udgangseffekt (opgivet): 25 W, 10 % THD
Tilslutninger: Bluetooth 2.1, Wi-Fi 2,4 GHz, LAN (RJ45), microUSB (service)
Mål: (B x H x D) 120 x 160 x 130 mm
Vægt: 1,7 kg

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

SAP logistikproces specialist til Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen

Københavnsområdet

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Data Engineer at Metroselskabet

Københavnsområdet

KMD A/S

Product Owner

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S