Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Din nye kollega hedder hr. compubot

Computere kan i dag løse flere opgaver end nogensinde. Derfor er også flere bange for, at digitale medarbejdere skal møve sig ind på vores arbejdspladser. Undersøgelser og rapporter er dog uenige om, hvorvidt og hvornår det sker.

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er alle sammen født lidt bekvemme. Og så snart vi har set vort snit, har vi sat andre til at lave det hårde arbejde. Slaver, heste og motorer. Eller robotter og computere.

I dag står der fabriksrobotter ved samlebåndene, og intelligente programmer holder styr på lagerlogistik og tidsbestillinger. Computerintelligens hjælper såvel bilister med at køre, piloter med at flyve og styre undergrundstog og få køreplaner, sikkerhed og tider til at gå op. Samtidig er flere store aviser som Los Angeles Times begyndt at bruge robotskrevne nyhedsmeddelelser.

Det er derfor ubestrideligt, at robotter kan overtage en masse knoklearbejde, så vi får frigjort tid og ressourcer til mere spændende sager som udvikling og konstruktion, forskning og sundhed og meget andet godt. Problemet er kun, at vi ikke alle kan være forskere og konstruktører.

Der vil altid være brug for folk, der kan få noget fra hånden. På den anden side er robotter nu efterhånden blevet alsidige nok til ikke bare at kunne overtage størstedelen af alt manuelt arbejde, men næsten et hvilket som helst job, det skal være. Sandt at sige er det næsten svært at slå ned på et job, som en computer/robot ikke teoretisk i hvert fald kunne bestride.

En om end lidt ældre amerikansk undersøgelse fra MIT påviser, at der for hver installeret robot i USA mellem 1990 og 2007 forsvandt mellem tre og seks amerikanske job. Undersøgelsen konkluderer også, at én robot i gennemsnit stjæler to arbejdspladser i industrien. Men hvad er den tørre sandhed om dagens og fremtidens jobsituation med hensyn til automatisering af vore arbejdspladser?

Her går det godt

Selv om Danmarks statistik for nylig har opgjort, at 2.728.800 mennesker er i fuldtidsjob herhjemme, kan det alligevel meget vel være et noget lavere tal, der gælder om nogle år. Flere økonomer og arbejdsmarkedsforskere bærer nemlig brænde til en mørkeprofeti om, at 360.000 fuldtidsstillinger i små og mellemstore virksomheder navnlig i udkantsområderne kan erstattes af robotter og ny teknologi, hvilket ikke mindst vil berøre jobs inden for industri og anlægsarbejde, mange service- og transportfag samt handel.

Reelt kan software, der er programmeret til at løse opgaver ved at observere, hvordan vi gør, efterhånden magte så mange ting, at ikke mange mennesker kan vide sig sikre på sit job. Intelligente maskiner kan sluttes sammen, så de kan lære af hinanden, og hvis den ene maskine lærer noget, kan den give sin indsigt videre til sine medmaskiner, så de også er med på holdet. Samtidig vil de kunne vedligeholde sig selv og derved holde længere. I fremtiden behøver du faktisk ikke tilegne dig noget som helst, for computeren kan lynhurtigt finde alle de informationer, du kan have brug for.

En omfattende McKinsey-rapport, der kortlægger digitaliseringens mulige konsekvenser for det danske arbejdsmarked, viser, at robotter formentlig vil erstatte 470.000 danske jobs frem mod 2030, men de vil samtidig skabe 495.000 jobs altså en stigning på 25.000 jobs på 12 år. Desuden vil der ud over de 495.000 jobs, der kommer, opstå 165.000 helt nye jobtyper.

Rapporten konkluderer også, at en branche, der ikke er klar til at favne den nye teknologi, vil miste konkurrenceevne. Robotter koster derfor ikke jobs, men er tværtimod en forudsætning for at skabe flere både mere spændende (robotterne laver jo alt det kedelige) og kortere arbejdsdage (robotterne er jo langt hurtigere).

Veluddannede kinesere har brug for kunstig intelligens

Ikke alle ser skeptisk på robotternes jobindtog. Det kinesiske styre, som om nogen hører computerne banke på, er klar med ”Made in China 2025”. Det er en strategi, der skal gøre op med billedet af Kina som en verden af små arbejdere ved samlebånd. Kinas regering har indset, at fremtiden ikke kan baseres på manuel arbejdskraft, som bliver både dyrere og færre som følge af étbarnspolitikken.

Regeringen vil derfor investere i massive mængder af automation, kunstig intelligens og andre digitale vestlige teknologier. Siden 2013 har Kina da også været verdens største marked for robotter, og dette marked er ifølge International Federation Robotics (IFR) ikke ligetil at mætte. Hvad det kommer til at betyde for Kinas p.t. 900 millioner store arbejdsstyrke, er der lige nu ingen, der ved.

Optimisme

McKinsey angiver, at 40 % af den danske arbejdsstyrke allerede nu kan erstattes af robotter. Og det er vel at mærke ikke kun hårdt fysisk arbejde, der er tale om. I dag kan computere også overtage de mere tænkebetonede opgaver på kontorer og mange andre steder. På globalt plan påregner den internationale organisation World Economic Forum (WEF), at fra de 15 lande, der er omfattet af organisationen, forsvinder syv millioner jobs ind i computerne.

Derfor er det uomtvisteligt, at digitaliseringen vil få jobmæssige konsekvenser for mange, der må ud i omskoling og efteruddannelse for at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Men samtidig vil der opstå to millioner nye jobs inden for bl.a. it, matematik, teknologi og design. WEF anslår eksempelvis, at 65 % af de børn, der begynder skolen i dag i de 15 lande, vil få stillinger, der slet ikke kendes i dag.

Situationen er på den måde lidt den samme, som da mekaniseringen overtog mange opgaver i landbruget, flyttede folk blot til byerne og fik for manges vedkommende i stedet job på kontorer og fabrikker, hvor der var brug for folk til helt nye opgaver.

Også en forholdsvis ny tysk undersøgelse har positive briller på og indikerer, at robotter i årene 1994 til 2014 ikke har haft en negativ indvirkning på jobskabelsen i landet. Undersøgelsen er foretaget ved at samkøre data om udbredelsen af industrirobotter med data om beskæftigelse og lønindkomst for cirka én million industriarbejdere.

På den anden side afslører undersøgelsen også, at hvor ingeniører og andre højtuddannede har oplevet en lille lønstigning, har både de ufaglærte og de faglærte arbejdere i tysk industri oplevet lønnedgang. Men den peger også på, at den øgede konkurrenceevne, som automatisering kan føre med, også tilsvarende kan forstærke behovet for flere medarbejdere.

Stadigt flere ”smarte” medarbejdere

I 2013 lavede Oxford University en liste over jobs, som computere med smarte algoritmer gradvis ville overtage i fremtiden med angivelse af sandsynligheden i procent. Listen overraskede mange, fordi den indeholder mange højtlønnede job. Men forklaringen er, at det alt sammen er rutine- og analysearbejde eller ligefrem papirnusseri, der kan beskrives med formler. Derfor er det også jobtyper, som en computer med tiden kan gøre både bedre, hurtigere og billigere.

  • Bankrådgiver: 98 %
  • Advokatsekretær: 98 %
  • Ejendomsmægler: 86 %
  • Chefsekretær: 86 %
  • Optiker: 71 %
  • Pilot: 55 %
  • Computerprogrammør: 48 %
  • Historiker: 44 %
  • Økonom: 43 %
  • Dommer: 40 %

Politikernes ansvar

De fleste økonomer skyder enstemmigt ansvaret ud på politikerne og efterlyser et slags tværfagligt råd, der kan håndtere de udfordringer, digitaliseringen medfører. For hvis den digitale revolution pludselig resulterer i et samfund, hvor 30-40 % af arbejdsstyrken står uden arbejde, vil der uvægerligt opstå voksende ulighed og klasseforskelle, fordi udbuddet af jobsøgende er så stort, at det vil presse lønningerne ned.

Kort sagt vil en lille gruppe udvalgte have det ganske godt, mens en stadigt større del af befolkningen må leve på minimumsløn. Politikernes standardløsning hedder videreuddannelse, omskoling, mobilitet på arbejdsmarkedet og omstillingsparathed. Det er bare muligvis ikke nok, hvis politikerne ikke formår at omfordele midlerne, så de fleste mennesker kan forsørge sig selv.

Men som flere rapporter altså pointerer, vil digital automatisering også i sidste ende kunne skabe stor vækst i samfundet, som vi bare skal blive enige om, hvordan vi deler ligeligt mellem os. Derfor bliver det en stor opgave for politikerne at omlægge skattesystemet og skabe en fordelingspolitik, der fungerer. Men eksempelvis kan de jo lægge skat på automatisering og robotter, som nobelprisvinderen i økonomi Robert Shiller og Microsoft-stifteren Bill Gates har foreslået.

Digital intelligens vs. biologisk klogskab

Hvor det indtil nu hovedsageligt har været ufaglærte fabriksjobs og opgaver inden for rengøring og enkle kontoropgaver, der har kunnet robothåndteres, er turen nu også kommet til en lang række højere lønnede stillinger inde for både det offentlige og private erhverv, der højst sandsynligt kan komme i farezonen inden for de næste 20 år.

Der vil dog fortsat være adskillige jobs, der kræver intuition, medmenneskelig forståelse (empati), kreativ tankegang og ideudvikling. Det teer nemlig et par af computernes virkeligt svage sider. Så hvis du er sårbar, empatisk, sensitiv, lyttende, omsorgsfuld og tålmodig i dit job, burde du være sikret en tid endnu.

Sådan ser robot-indtoget ud for forskellige brancher og sektorer

Landbrug og husdyr

Det blev gode tider for landbruget, da traktoren erstattede hesten, for det effektiviserede driften. I dag er stort set alle funktioner inden for jordbrug og kvægproduktion mekaniseret, og næste skridt bliver fuld digitalisering af alle funktioner. Det betyder, at vore dages landmænd vil bruge mere tid bag en computerskærm end bag rattet i en mejetærsker, og hele driften kan afvikles computerstyret og optimalt med hensyn til tid, vejr og areal.

Førerløse maskiner vil tøffe rundt på markerne, og i dyrestaldene vil automater sørge for både fodring, malkning og rengøring. Det betyder øget produktion og mere fritid til landmanden. Anskaffelsesomkostningerne til en fuldautomatisk maskinpark vil være store, men til gengæld kan landmanden spare landbrugsmedhjælperne og tage det meste af provenuet hjem til sig selv. Driften vil også være effektiv og give godt udbytte, og det vil igen medføre flere andre arbejdspladser.

Banker og forsikring

Der er på femten år herhjemme blevet 6000 færre stillinger i bankerne, og det skyldes ikke mindst indførelsen af ny it-teknologi, der har holdt sit indtog både bag skrankerne og inde bag kontordørene. Bogholderi er eksempelvis nærmest ingen sag for en computer, ligesom der nu findes chatbots dvs. softwarerobotter, som kan svare på 97 % af alle de spørgsmål, som almindelige kunder stiller deres bankrådgiver og uden, at kunderne kan mærke, at det er en robot, de taler med.

Du får som oftest også mange andre bankaktiviteter ordnet af en robot, når du kontakter din bank. Det er til gavn for bank- og erhvervskunder, idet selv komplekse finansanalyser, som det ofte tager højtuddannede finansfolk timevis at udarbejde, kan gennemføres med den rette software, der sammenholder politiske tiltag med priserne på påvirkede varegrupper og omsætter det hele til overskuelige grafer, hvis det er det, der ønskes.

I branchen frygter man, at om 20 år vil en robot kunne konkurrere med selv den dygtigste erhvervsanalytiker. Forsikringsbranchen vil også kunne mærke udviklingen, idet robotprogrammer formentlig vil kunne komme til at koste en del forsikringskonsulenter og taksatorer beskæftigelsen.

Medier og journalistik

Finansrapporter og sportskommentarer bliver i dag mange steder udfærdiget af intelligente algoritmer, der også sagtens kan aflaste travle redaktioner ved at producere pressemeddelelser og nyhedshistorier skrevet grammatisk korrekt og uden stavefejl.

Stoffet kan tilmed så let som ingenting målrettes bestemte læsergrupper, da alle naturligvis helst vil læse om deres egne sportshold og kurserne for deres egne værdipapirer. Flere store aviser får nyhedsnotater og pressemeddelelser udformet af intelligente skribent-programmer. Om ti år vil 90 % af alle nyheder blive lavet af computere med kunstig intelligens spår flere fremtidsforskere.

I dag er mange af disse nyhedsartikler dog meget korte og en anelse trivielle. Robotterne er (endnu) ikke i stand til at dømme, vurdere og analysere fakta over for hinanden. Meningen med at indføre dem i medieverdenen er derfor heller ikke at gøre journalister og andre mediefolk arbejdsløse, men at frigøre tid og indsats til mere dybdegående journalistik.

Passager- og godstransport

Alle taler om Uber, men måske skal taxachaufførerne være mere bange for de førerløse biler. Teknologien præsenteres ofte som privatbilistens oplagte chance for at sove bag rattet, og det er sandsynligt, at vi navnlig i byerne vil opleve en flåde af offentligt tilgængelige førerløse køretøjer, der kan prajes døgnet rundt via en smartphone og betjenes med stemmekommandoer.

Industrien er allerede langt fremme med selvkørende lastbiler, og perspektiverne er både sikrere veje og større fleksibilitet i transporten. Lastbilerne kan køre længere, og de kan køre, når øvrig trafik er lille. Derfor må mange lastvognschauffører nok acceptere at skulle omskoles for at kunne bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor de så til gengæld vil kunne varetage logistik, spedition og lign. ud fra en erfaring og viden, som automatiske systemer endnu ikke kan opnå.

Lidt bedre stiller sagen sig for buschauffører, der formentlig vil kunne ånde lettet op en tid endnu, da offentlig busdrift næppe vil blive helt førerløs de første år. Toge og skibe er også så småt på vej ind i autonome tider, mens 100 % autonome flyvemaskiner nok først letter om adskillige år.

 

Anlæg og byggeri

Huse, brokonstruktioner og mange andre bygningskonstruktioner kan 3D-printes i beton med meterstore specialprintere. Og særlige bygningsrobotter kan løfte tunge ting og bevæge sig rundt mellem murværk. De kan også kravle op på stilladser, der ville være for usikre for mennesker og mod alle sikkerhedskrav. De kan også bringe råmaterialer frem til byggepladsen, røre cement og udføre simple opmuringer.

Den amerikanske opstartsvirksomhed Icon har netop fremvist et 32 m2 komplet hus udskrevet af beton på en kæmpeprinter, som Icon har døbt Vulkan. Printeren, som er lavet af aluminium, udskriver husene lag for lag og kan printe bygninger på helt op til 74 m2 på mellem 12 og 24 timer. Med en forventet slutpris helt ned på godt 24.000 kr. pr. hus betyder det mulighed for eget hjem til mange mennesker i klodens mere fattige egne.

Også det russiske firma Apis Cor kan printe full-scale huse på 24 timer til 10.000 dollar for et hus på 38 m2, og robotten Digital Construction Platform printer runde huse med en diameter på 15,24 m på 14 timer. Det kan alt sammen selvsagt gøre byggebranchen temmelig nervøs.

Advokater og retssamfund

Digitale advokathjælpere i form af særlige algoritmer til tekstgenkendelse og ordforståelse kan håndtere gennemgang og sortering af dokumenter og sagsmapper og spare mange højt betalte advokattimer. Såkaldte E-discovery-programmer kan tygge sig gennem stakke af sagsakter og lovtekster på ingen tid og kan både finde de dokumenter, der netop er relevante i en bestemt situation, og udlede oversete sammenhænge. Intelligente programmer kan også klare advokatkorrespondancer og endog chats og telefonsamtaler.

Og selv om nogle vil anse det for umuligt eller komplet vanvittigt, vil AI-programmer formentlig også i fremtiden vinde indflydelse på retslige afgørelser og fungere som jurymedlem og i sidste ende dommer. Det er beslutningsområder, hvor det før har været næsten utænkeligt at benytte sig af computerafgørelser, og de fleste stejler ved tanken, men hvad hvis det nu viser sig, at en computer er både mere hensynsfuld, neutral og retfærdig end nogen menneskelig dommer?

Skat og politik

AI-systemer kan også beregne skat og betalinger bedre end de fleste skatteansatte, og som også det danske skattevæsen har indset, spotte og slå ned på skatteydere, der synes lidt for dygtige og kreative til at skabe sig fradrag. Intelligente systemer sættes også ind i kampen mod skatteflugt til udenlandske skattely og andre former for skatteunddragelse. Det overflødiggør nok nogle skattemedarbejdere, men gavner ærlige skatteydere ved at give skattesnydere chance for at bidrage tiltrængt til samfundet.

Lidt på samme måde vil intelligent software også kunne gøre sig nyttig inden for politik. Det er ikke noget nyt, at regeringer undertiden træffer beslutninger, der ikke synes ganske baseret på alle gængse fakta og oplysninger. Men velskrevne AI-programmer vil kunne holde alle argumenter objektivt op mod hinanden og i hvert fald i første omgang lede politikerne til mere korrekte og samfundsgavnlige beslutninger.

Fødevarer og restauranter

I Silicon Valley kan du bestille en ”robotpizza” efter ønske og bagt under udbringningen, så den er helt varm og frisk, når den ankommer til din dør. Og den nordjyske robotvirksomhed Blue Workforce har udviklet en robot, der ikke bare kan sortere affald, pakke fødevarer og håndtere en lang række industrielle opgaver, men såmænd også anrette sushi med en fart, der svarer til 22.000 stykker sushi på en time eller 367 stykker i minuttet.

Den store burgerkæde McDonald’s ønsker gerne et ensartet udseende af deres produkter og har derfor planer om at erstatte mange af de medarbejdere, der tilbereder burgerne, med robotter. Mekaniske hænder kan nemlig lave dem både hurtigere og mere ensartet fra gang til gang. Firmaet Momentum har eksempelvis konstrueret en ”Burgerbot”, der kan tilberede 400 hamburgere i timen.

Den koster godt nok omkring en kvart million, men vil ifølge
Momentum kunne tjene sig selv hurtigt ind i form af sparede personaleomkostninger. Til gengæld sparer kunderne penge, fordi burgerne bliver billigere at producere. Det giver større købekraft, omsætningen øges, og der bliver behov for flere råvarer. Det hele er med til at give flere arbejdspladser.

Læger og sundhed

Hospitaler og behandlingssteder vil sandsynligvis kunne spare en del personale væk nu, hvor supercomputere med programmer som f.eks. IBM’s dr. Watson og lignende software kan være bedre til at diagnosticere og komme med behandlingsforslag end selv nok så veluddannet sundhedsfagligt personale. Et intelligent program som det amerikanske Modernizing Medicine har eksempelvis udviklet software, der ud fra gigantiske databaser af journaler og faglitteratur kan angive diagnoser og foreslå behandlinger på sekunder.

Men der vil stadig være brug for sundhedspersonale, fordi menneskelig kontakt er en kvalitet, som robotter naturligvis har lidt svært ved at efterligne.
På flere og flere også danske hospitaler kan kirurger foretage komplicerede operationer med fjernstyrede operationsrobotter. Ganske vist opererer de ikke så at sige på egen ”hånd”, men dirigeres af en erfaren kirurg ved en manøvrepult.

Men robottens bevægelser udføres med en præcision, der er langt større, end hvad lægen selv nogensinde ville kunne udføre. Teoretisk kunne forskerne godt udvikle en operationsrobot, der med den rigtige programmering kunne arbejde delvis eller helt automatisk, men teknologien og den offentlige holdning er ikke klar til dette endnu, og der vil nok gå en rum tid, før nogen får indsat et nyt hjerte af en robot.