Teknologi gør 4 dages arbejdsuge mulig i Danmark

Flere steder i landet bliver der eksperimenteret med nedsat arbejdstid som følge af teknologi, der gør medarbejderne mere effektive. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse er 76 procent af danske kontoransatte klar til at gå samme vej.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

76 procent af danske kontoransatte ville sige ja tak til en fire-dages arbejdsuge, hvis deres arbejdsgiver tilbød det. 14 procent svarer sågar, at de ville acceptere en fire-dages arbejdsuge, selv hvis det resulterede i en lønnedgang. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra analysebureauet OnePoll på vegne af softwarevirksomheden Citrix.

”Vi er nået til et punkt, hvor det bliver relevant for flere og flere arbejdsgivere at tage stilling til, om arbejdstiden skal sættes ned for en række medarbejdere. Det sker, fordi der bliver opfundet mere og mere teknologi og smarte løsninger, som gør medarbejderne mere effektive. Undersøgelsen viser, at der er bred opbakning fra danskerne til en fire-dages arbejdsuge – men også at der formentlig går lang tid, før den bliver til virkelighed som et udbredt fænomen,” siger Anette Vainer, landechef i Citrix Danmark.

Hun henviser i den forbindelse til, at kun 15 procent af de adspurgte finder det sandsynligt, at deres arbejdsgiver inden for overskuelig fremtid vil tilbyde dem en fire-dages arbejdsuge til samme løn som i dag . Det finder 84 procent af de adspurgte til gengæld overvejende usandsynligt.

Kunstig intelligens letter arbejdet

Der er tale om en international spørgeskemaundersøgelse, som viser, at kontoransatte i en lang række europæiske lande synes klar til en fire-dages arbejdsuge. Således svarer 88 procent af svenskerne, 88 procent af nordmændene og 81 procent af tyskerne, at de ville takke ja til en fire-dages arbejdsuge, hvis de blev det tilbudt.

I 2019 berettede Microsoft i Japan om resultaterne af et forsøg med en fire-dages arbejdsuge. Her steg produktiviteten med 40 procent i testperioden, blandt andet fordi de ansatte gjorde brug af ny teknologi, ligesom de skar ned på antallet af overflødige mails og lange møder. I Danmark bliver der eksperimenteret med en fire-dages arbejdsuge i blandt andet Odsherred Kommune, hvor medarbejderne som noget nyt går på weekend allerede om torsdagen.

Kontoransattes effektivitet kan blandt andet påvirkes via digitale arbejdspladser med brug af machine learning og kunstig intelligens. Tests fra Citrix viser, at sådanne løsninger kan gøre kontoransatte op til 67 procent mere effektive. Det sker især ved at oprette funktioner, der overflødiggør de mange daglige skift mellem programmer og applikationer. Ifølge en undersøgelse fra amerikanske Pegasystems hopper den gennemsnitlige kontormedarbejder således imellem forskellige programmer og applikationer hele 1.110 gange om dagen.

Det svarer de adspurgte danskere på spørgsmålet ”Hvad ville du svare, hvis din arbejdsgiver tilbød dig en fire-dages arbejdsuge?”:

Ja, selv hvis det betød en lønnedgang 13,8 procent
Ja, men kun hvis jeg kunne beholde den samme løn 62,6 procent
Nej 7,7 procent
Ved ikke 14,6 procent
Andet 1,2 procent

Sådan svarer de adspurgte danskere på spørgsmålet ”Hvor sandsynligt tror du, det er, at din arbejdsgiver tilbyder dig en fire-dages arbejdsuge til den samme løn som en fem-dages arbejdsgiver inden for overskuelig fremtid”?

Meget sandsynligt 1,2 procent
Nogenlunde sandsynligt 13,6 procent
Ikke særligt sandsynligt 22,8 procent
Slet ikke sandsynligt 60,8 procent
Andet 1,6 procent

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job