Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu får Fyn også 5G

Tre byer på Fyn bliver forsynet med 5G-master fra TDC Net, så beboerne inden længe kan få lynhurtigt mobilt internet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er gang i udbygningen af 5G-netværket. Såvel 3 som Telia og TDC er flere steder i landet i gang med at opstille master, der kan levere den lynhurtige mobile bredbåndsforbindelse.

Nu er turen kommer til Fyn, hvor tre byer, når får opstillet master. Det gælder Odense, Middelfart og Assens.

”I Odense vil man på TDC Nets mobilnetværk opleve markante forbedringer i forbindelserne. Og det bringer nye muligheder. 5G vil skabe fundamentet for digitale fremskridt, og TDC NET vil levere et mobilt netværk, som er skabt til en fremtid, hvor flere ting og maskiner bliver tilkoblet internettet,” siger Andreas Pfisterer, CEO i TDC NET.

Erhvervslivet bliver smart

Flere ting får konstant en mobilopkobling, så man fra sin mobiltelefon f.eks. kan styre varmepumpen i sommerhuset eller finde sin parkerede bil. Det samme er tilfældet i erhvervslivet, hvor intelligente sensorer er med til at effektivisere driften indenfor smarte landbrug, smarte byer og smarte industrier.

”Kigger man f.eks. på produktionsindustrien, vil 5G kunne bidrage til højtintelligente, sammenkoblede robotter, der kommunikerer sammen på produktionsbåndet. Ledende internationale eksperter vurderer desuden nye indtjeningsmuligheder som følge af 5G-implementering i robotindustrien, som blomstrer i Odense,” siger Andreas Pfisterer.

Så lidt forstyrrelse som muligt

Dataforbruget stiger cirka med 40 pct. om året. Det stiller større krav til netværket. Hvis man som forbruger vil ride med på digitaliseringsbølgen og f.eks. ønsker, at kvaliteten på yndlingsserien på favorit-streamingtjenesten skal blive bedre, så skal mobilnetværket opgraderes.

”Desværre betyder mobilopgraderingerne også, at man kan opleve enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger. TDC Net forventer, at andre mobilmaster i området overtager dækningen, så vores kunder forhåbentlig bliver forstyrret mindst muligt. Vi beklager de gener, vores arbejde måtte medføre,” siger Andreas Pfisterer.

Datoen for, hvornår alle danskere får adgang til 5G, er endnu ikke fastlagt. Implementeringen af 5G vil ske gradvist, og først fra udgangen af 2020 forventes de fleste mobiltelefoner at kunne understøtte 5G.

TDC Net forventer derfor først at aktivere 5G i slutningen af 2020, og det vil ske i samarbejde med de tjenesteudbydere, der benytter netværket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis