Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Er dette verdens letteste gamingmus – fra 66 til 89 gram?

Steelseries er klar med tre nye gamingmus, som ifølge producenten er de letteste i kategorien. To af musene er trådløse.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Steelseries har danske rødder og har efterhånden etableret sig som en af de absolut førende producenter inden for e-sport. Nu lanceres tre nye mus, som ifølge producenten er de letteste på markedet inden for MMO/MOBA- (online-multiplayer) og gamingmus i det hele taget.

De tre nyheder – Aerox 5, Aerox 5 Wireless og Aerox 9 Wireless – er ifølge producenten at opfatte som en fusion mellem de klassiske MMO/MOBA-mus og Steelseries Aerox-seriens ultralette design. Vægten er nede på henholdsvis 66, 74 og 89 gram.

Fordelen ved lav vægt er, at spillerne kan bevæge musen hurtigere og mere præcist, og man bliver mindre træt i arm og hånd i langvarige spil.

Knapperne kan selvfølgelig programmeres, så de fungerer optimalt og dedikeret i de mest udbredte spil.

Den billigste og letteste

Aerox 5 er ifølge Steelseries den absolut letteste multigenre-mus på kloden lige nu med sine 66 gram. Der er ni programmerbare knapper.

PrismSync-belysningen giver 3 RGB-lyszoner, og den vandafvisende AquaBarrier giver en IP54-sikkerhedsklassificering. Musen tåler med andre ord nogle skvulp fra cola-glasset.

Prisen er 699 kroner.

Den letteste trådløse

Den næste mus i serien, SteelSeries Aerox 5 Wireless er også verdens letteste i sin klasse, dvs. inden for trådløse gamingmus, med sine 74 gram.

Batteritiden opgives til 180 timer. Også her er der ni programmerbare knapper og en TrueMove Air Sensor, som ifølge Steelseries leverer uovertruffen præcision og nøjagtighed.

Prisen er 1149 kroner.

Topmodel med 12 knapper

Topmodellen er SteelSeries Aerox 9 Wireless, også en trådløs mus. Trods vægten på 89 gram giver den brugerne adgang til 12 programmerbare tommelfingerknapper.

Aerox 9 Wireless bruger Quantum 2.0 Wireless og Bluetooth til tilslutning, har Golden Micro IP54-switche (bedømt til 80 millioner klik, hvilket skulle være tre gange holdbarheden i andre gamingmus), en TrueMove Air-gamingsensor og IP54-klassificeret AquaBarrier-beskyttelse. Batteritiden er også her op til 180 timer - med hurtige genopladningsmuligheder, hvilket giver spillere mere end 40 timer efter kun 15 minutters strøm.

Her er prisen 1199 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere