Morgen-briefing: Rekrutteringen til det danske cyberlandshold er gået i gang / Phishing-kriminelle udgiver sig oftest for at være Yahoo / Brugen af TikTok sættes på pause af de nederlandske myndigheder

Rekrutteringen til det danske cyberlandshold er gået i gang / Phishing-kriminelle udgiver sig oftest for at være Yahoo / Brugen af TikTok sættes på pause af de nederlandske myndigheder

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til ugens anden morgen-briefing fra Computerworld.

Det er tirsdag 31. januar 2023.

Mit navn er Qëndrim Fazliu, jeg er samfundsredaktør og her til morgen også morgen-briefing-redaktør.

Jeg skal her fra det stormomsuste hjemmekontor guide dig gennem dagens første nyheder.

Vi begynder morgenen med nyheden om, at håbefulde cyberlandsholds-aspiranter allerede nu kan begynde at gøre sig klar til De Danske Cybermesterskaber - og måske få lov til at repræsentere Danmark på cyberlandsholdet.

Rekrutteringen til det danske cyberlandshold er gået i gang

Det danske cyberlandshold er Europamestre, og nu kan interesserede 15-25-årige komme i betragtning til at blive en del af landsholdet, der skal forsvare de danske farver til De Europæiske mesterskaber, der finder sted i Norge i efteråret 2023.

Det skriver De Danske Cybermesterskaber på deres hjemmeside.

Alle interesserede kan nu tilmelde sig den virtuelle træningslejr, der starter i uge 7.

Her bliver de tilmeldte coachet og undervist af førende danske og udenlandske cyberspecialister. Kvalifikationen til De Regionale Cybermesterskaber starter 25. februar, mens selve konkurrencen finder sted 15. april.

De bedste går videre til De Danske Cybermesterskaber, som finder sted 6. maj.

Her skal de 100 bedste dyste om en plads på det danske cyberlandshold.

Alle sessioner kan tilgås her.

Phishing-kriminelle udgiver sig oftest for at være Yahoo

Yahoo topper listen over virksomheder, som cyberkriminelle udgiver sig for at være i forsøget på at lokke oplysninger ud af intetanende brugere i form af phishing-angreb.

Det viser en ny rapport fra Check Point Research for sidste kvartal af 2022.

Hvert femte angreb i det sidste kvartal af 2022 blev begået af cyberkriminelle, der udgav sig for at være Yahoo. Det betød, at virksomheden sprang 23 pladser frem end kvartallet forinden.

De omtalte phishingmails havde emnelinjer, hvor der stod, at modtageren havde vundet priser eller pengepræmier fra afsendere som "Awards Promotion" eller "Award Center".

Det fremgik samtidig af e-mailen, at pengepræmierne var organiseret af Yahoo og havde en værdi af hundredtusinder af dollar.

Modtageren blev derefter bedt om at sende sine personlige oplysninger og bankoplysninger, så præmien kunne ville blive overført til modtagerens konto. E-mailen indeholdt også en advarsel om, at modtageren ikke måtte fortælle andre om at have vundet præmien af juridiske grunde.

Herunder er listen over de brands og virksomheder, som de cyberkriminelle oftest udgav sig for at være i oktober, november og december 2022:

  1. Yahoo (20 pct.)
  2. DHL (16 pct.)
  3. Microsoft (11 pct.)
  4. Google (5,8 pct.)
  5. LinkedIn (5,7 pct.)
  6. WeTransfer (5,3 pct.)
  7. Netflix (4,4 pct.)
  8. FedEx (2,5 pct.)
  9. HSBC (2,3 pct.)
  10. WhatsApp (2,2 pct.)

Brugen af TikTok sættes på pause af de nederlandske myndigheder

Offentlige myndigheder i Nederlandene bedes om at holde sig fra TikTok efter stigende bekymring i både EU og USA, hvor den kinesisk-ejede apps anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko i forbindelse med databeskyttelse.

Det beretter Politico.

Derfor følger nederlandske ministerier og agenturer en anbefaling om at holde sig fra den kinesiske app samt afholde sig fra at kommunikere eller reklamere på appen.

Det sker på trods af TikToks store popularitet i Nederlandene, hvor der findes 3,5 millioner brugere.

Ifølge anbefalingen bør brugen af TikTok sættes på standby af myndighederne, indtil TikTok har tilpasset deres databeskyttelsespolitik, lyder det.

Et lignende forslag – dog langt mere vidtgående – er i gang med at blive gennemført i USA. I Nederlandene er der dog mere tale om at sætte brugen af appen på pause snarere end der er tale om et regulært forbud.

Nyt Atea-værktøj skal få flere til at genbruge deres it-udstyr

Atea har taget initiativ til 100% Klubben, der har til formål at støtte små og store organisationer i at genbruge og genanvende digitale enheder.

Det oplyser Atea i en pressemeddelelse.

Atea står i forvejen bag Atea return, der er Nordens største genanvendelsesprogram for brugt it-udstyr.

Netværket er gratis og har til formål at bidrage til maksimal udnyttelse af brugte digitale enheder, lyder det.

Som navnet måske indikerer, så er formålet, at medlemmerne af netværket på sigt skal kunne genbruge alle enheder en til en.

Paraplyorganisationen WEEE Forum, der står for håndtering af elektronisk udstyr og affald, anslår, at der i 2022 blev taget 5,3 milliarder mobiltelefoner/smartphones ud af brug.

I Danmark bliver cirka 40 procent af det brugte it-udstyr genbrugt.

100% Klubben har indtil videre 50 medlemmer.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S