Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Ferrari)

Ferrari ramt af cyberangreb: Hackerne forlanger løsepenge - Ferrari afviser blankt

Ferrari afviser blankt ransomware-hackere, der har sendt selskabet krav om løsepenge for ikke at lække fortrolige data.

Italienske Ferrari er ramt af hackerangreb, men vil under ingen omstændigheder betale så meget som en bøjet femøre til de kriminelle bagmænd.

Sådan lyder det fra selskabet med hovedkvarter og fabrik i Maranello nord for Firenze i det nordlige Italien.

Ferrari fortæller, at hackerne er kommet i besiddelse af en række fortrolige kunde-oplysninger, og at selskabet ‘fornylig er blevet kontaktet’ af en hacker, som har lagt et krav om løsepenge på bordet.

Kravet er ‘relateret til visse kunde-data,” lyder det fra Ferrari.

Italienerne er dog mildest talt ikke indstillede på at betale.

“Ferrari vil af princip ikke betale løsepenge, da indfrielse af disse krav vil finansiere kriminalitet og gøre det muligt for aktørerne at gennemføre deres angreb,” lyder det fra Ferrari.

Selskabet har omgående kontaktet både myndighederne og et unavngivent, men ‘førende’, cybersikkerheds-selskab for at få reddet trådene ud.

Ferrari har desuden givet alle sine kunder besked om, at der er en risiko for, at deres data og oplysninger kan blive lækket og offentliggjort.

“Ferrari tager vores kunders fortrolighed alvorligt og forstår vigtigheden af denne incident, lyder det.

Selskabet peger på, at det er i gang med at forstærke dets it-systemer i samarbejde med eksterne konsulenter.

“Lækket har ingen indvirkning på vores operationalle funktioner,” hedder det.