Diversitet bliver endnu vigtigere, når generativ AI buldrer frem

Klumme: Når vi fremover vil innovere med AI og teknologi, der rækker langt ind i vores hverdag og hjem, så skal teams bag selvfølgelig afspejle, at 50 procent af befolkningen er kvinder. Hvis ikke, risikerer vi at indarbejde bias, der ikke er til kvinders fordel.

Artikel top billede

(Foto: © Mike Ngo Photography. All Rights Reserved.)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Sommeren nærmer sig.

Inden længe går de ældste elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne ind i eksamensperioden, og dernæst skal de til at vælge det næste trin i deres uddannelse.

Der har været stort fokus på, at vi mangler unge i de klassiske håndværksfag – men mindre på, at vi samtidig mangler hænder i it-branchen.

Det har flere årsager, men er desværre også fordi kvinderne stadig fravælger de tekniske discipliner.

Nærværende medie kunne for nylig rapportere, at det fortsat halter gevaldig med fremskridt, når det gælder en bedre kønsdiversitet i it-branchen til trods for mange hensigtserklæringer og tiltag.

I Danmark er der kun knap 20 procent kvinder inden for de såkaldt ‘hårde’ tekniske uddannelser og frafaldet er stort undervejs.

Vi valgte heller ikke selv den slagne vej til it-branchen, men er henholdsvis cand.mag. i litteraturvidenskab (Pernille) og oprindeligt uddannet inden for kommunikation (Barbara).

Heldigvis fandt vi en begge en karrierevej i it alligevel. Men mange unge kvinder når måske ikke at opdage, hvad de går glip af.

Vi kan begge skrive under på, hvor vigtigt det er at have personer, man kan spejle sig i, når man skal gøre karriere: Rollemodeller, der kan synliggøre mulighederne.

Der har køn også en betydning. Det er også vigtigt, at branchen selv tydeliggør, at de tekniske uddannelser ikke er den eneste vej ind.

Vi kan være stolte af Vestager

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager er af TIME Magazine blevet udpeget til at være en af 2023's 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.

Der er ingen tvivl om, at hun om nogen er med til at forme vilkårene for teknologiudvikling og -udbredelse i disse år, selv om hendes baggrund ikke er i it.

Vi kan virkelig være stolte af hendes bidrag og engagement, som også synliggør en anden vigtig dimension i debatten: Det vigtige i at få mangfoldige blikke og baggrunde ind i innovations-rummene.

De startups, som i de sidste mange år har været med til at forme vores samfunds digitale rum, har traditionelt været startet af unge mænd, typisk start-finansieret af lidt ældre mænd og har dernæst gået deres sejrsgang i de brede befolkninger under navne som Facebook, Instagram, Twitter og TikTok, hjulpet af ganske få restriktioner og en forretningsmodel baseret på det vi nu kalder opmærksomhedsøkonomien.

Lovgivningen og den brede debat har haltet efter, men vi taler nu langt mere om påvirkningen af vores børn og unge af den massive brug af de digitale platforme, samt risici for misinformation, diskrimination og skævvridning af fakta.

Generativ AI er på alles læber

Lige nu er det den såkaldt generative AI, der er på alles læber, og vi er helt enige i at udviklingen har et enormt positivt potentiale.

Men den rummer også rig mulighed for at reproducere de skævvridninger, vi har slæbt rundt på i generationer, inklusive dem, der handler om køn.

Forskellige forsøg har allerede demonstreret, at teknologier som ChatGPT risikerer at reproducere mange traditionelle kønsstereotyper, hvis man eksempelvis spørger, hvilke faggrupper en kvinde med fordel kan søge ind i.

Svarene kredser om de klassiske omsorgsfag, mens mænd bliver anbefalet karrierer inden for eksempelvis ingeniørfaget.

Også derfor er det enormt vigtigt, at der er mangfoldig repræsentation rundt om beslutningsbordet, når generativ AI uden tvivl bliver integrereret i forretningsgange.

Samtidig er det igen og igen bevist, at når der er mere diversitet i teams, inklusive flere kvinder, så opnår virksomheder bedre resultater. Både økonomisk, på bundlinjen, men også i innovationssammenhæng.

For når vi fremover vil innovere med AI og teknologi, der rækker langt ind i vores hverdag og hjem, så skal teams bag selvfølgelig afspejle at 50 procent af befolkningen er kvinder. Hvis ikke, risikerer vi at indarbejde bias, der ikke er til kvinders fordel.

Diversitet, tak

Så vi krydser sådan fingre for, at nogle af de unge kvinder og folk med en atypisk baggrund tør binde an med en teknisk uddannelse – eller har blik for, at deres kompetencer kan bruges i it-branchen.

Det samme skal branchens rekrutteringsansvarlige naturligvis have, og på ledelsesniveau skal man turde gøre op med den gængse forestilling om, hvem der passer ind i virksomheden – og have blik for hvordan man fastholder dem, der ikke ligner flertallet.

En af måderne er at skabe synlighed for både de studerende og de allerede ansatte om de ret mange tiltag, som i disse år er stablet på benene for at skabe de muligheder for spejling og identifikation, som vi lidt ældre nogle gange har manglet på vej mod de gode karrierer, vi nu har etableret inden for faget.

Her er et lille udpluk af dem, og det vil være på sin plads at varedeklarere, at vi selv er aktive deltagere. Vi tror på, at synlighed gør en forskel.

  • Women in AI Denmark er stiftet i begyndelsen af året som del af det internationale Women in AI. Her kan kvinder møde andre kvinder med karrierer inden for faget og dele viden og erfaringer om både tekniske og almene emner inden for AI.

  • Women in Tech Denmark arbejder for at skabe interesse blandt kvinder både for iværksætteri og karrierer i tech-industrien og står blandt andet bag initiativet Female founders.

  • dk og Diverseeksperter.dk (sidstnævnte lanceres her i foråret) er et tiltag, der sætter fokus på synlighed og repræsentation, også i medierne. Her er det alt for sjældent at støde på kvindelige eksperter også inden for de tekniske fag – på siden vil journalister og andre få mulighed for at udvide deres kildenetværk, når der skal interviewes.

  • IT-Branchens mentor-ordning for kvinder som har fokus på at hjælpe kvinder skabe en karriere i IT.

Der findes langt flere tiltag end disse.

For selv om det går for langsomt med at ændre kønssammensætningen i branchen, så tror vi begge på at det går fremad.

Det kræver vedholdenhed og engagement – men det nytter og er nødvendigt, når vi sammen skal skabe teknologiske løsninger til gavn og glæde for alle slags mennesker i samfundet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS