Artikel top billede

Bog: Da techindustrien gav den fuld gaspedal i rumkapløbet

I helt ny bog giver forfatteren bag rost bog om Elon Musk sin version af de vilde historier bag en mere ukendt del af det private rumkapløb.

Indtil for få år siden var rumfart en sag for regeringsinstitutioner og de helt tunge aktører fra det, præsident Dwight D. Eisenhower betegnede som ”det militærindustrielle kompleks.”

Men særligt SpaceX sparkede døren ind til en tid, hvor private opstartsvirksomheder har fået en helt afgørende rolle at spille.

Dén virksomhed har forfatter og journalist Ashlee Vance imidlertid allerede behandlet indgående i en tidligere bog om Elon Musk.

Så i hans helt nye ”When the Heavens Went on Sale: The Misfits and Geniuses Racing to Put Space Within Reach” bruger han flere kræfter på særligt fire andre spillere – nemlig Astra, Firefly, Planet Labs og Rocket Lab.

Ligesom SpaceX er de udsprunget af Silicon Valleys hurtigtgående iværksætterkultur, og i bogen fortæller Vance om deres ledere, visioner og om, hvordan virksomhedskulturen adskiller sig fra særligt NASAs noget mere tilknappede ditto.

Inklusive vilde fester, stoffer, hårdtslående bodyguards, gensidig spionage og om raketglade techledere, der på nærmest alle parametre giver den fuld gaspedal.

Men hvor de samtidig har ét mål for øje: At gøre rumbaseret teknologi langt billigere og mere tilgængeligt.

When the Heavens Went on Sale er af Amazons bogredaktører allerede udpeget som en af de indtil videre bedste bøger indenfor sin genre i 2023 og har fået rosende ord med på vejen af talrige forfattere og medier.

Andy Weir har således betegnet den som en non-fiction bog, der er lige så læsværdig som en roman.

Det er dog alligevel ganske lovende ord fra manden bag en af nyere tids allerbedste sci-fi romaner, nemlig The Martian.

Du kan også møde forfatteren på den stort set altid seværdige YouTube-kanal Amanpour & Co., hvor han interviewes om bogen af Walther Isaacson.

Titel: When the Heavens Went on Sale: The Misfits and Geniuses Racing to Put Space Within Reach

Forfatter: Ashlee Vance




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere