Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er fredag den 13., og vi kan lige så godt starte hårdt ud med undskyldningerne.
Men aller-allerførst: I aften, fredag den 13.(!), kan jeg og den gode Michael Ørnø fra Statens IT (han er faktisk direktør for det hele) opleves i et lille rum hos Prosa på Farimagsgade i København, hvor vi fremviser mærkelige, men kørende, EDB-maskiner fra dengang farfar var et glimt i oldemors øjne. Fra klokken 18:00 og frem. Kom glad.
Undskyld! Sven påpegede i en god mail, at man reelt ikke kan rekreere den første "sne-bajer" mere, da Guld Tuborg (80 procent af blandingen) ikke længere laves genuint. Det er jo rigtigt. Måske er smagen af den første sne-bajer tabt for evigt med undtagelse af de (sikkert meget få) eksemplarer, som Carlsberg har gemt i deres kældre af historiske årsager.
Undskyld!
Jeg lovede også i sidste uge at fortælle i denne uge, om man kan få genuint brygget øl fra Carlsberg. Men det når vi ikke, og det må vente til næste uge. Undskyld.
Øl/alkohol-sektionen indeholder i dag lidt om enzymer, øl på 10 procent, Brunsviger-bryg-problemer, Snyd i Skagen - og vandprofiler. Efter dét snupper vi nogle useriøse emner om it, landets tilstand og andre småting.
Først øllet
Men altså først øllet:
Tak også til samme Sven for at henlede min opmærksomhed på Googles AI, Bard, der leverede en del nyttige oplysninger til ham, såsom at de tre enzymer, der anvendes ved brygningen af Guld Tuborg er: Alpha-amylase, Beta-amylase og Glucoamylase. Alpha bryder maltsukkeret ned til maltose, Beta maltose til glukose og Gluco glukose til methanol og CO2.
Som altid gør de tre fætre det muligt BÅDE at starte gæringen hurtigere og udnytte maltsukkeret fuldstændigt, så man kan brygge op til 10 procent og derefter fortynde med en given vandprofil (det kommer vi til) til man rammer den ønskede procent på 5.6 OG være helt færdige på 48 timer. Bum.
De fleste grundbryg i dag er, takket være enzym-fætrene, på cirka 10 procent og fortyndes så alt efter behov. Hvis vi tager standard-standard-øllen fortyndes det samme bryg for eksempel ned til 4.6 procent (pilsner) og/eller 2.8 procent (Grønlandsøllen og al udendørsservering i Skagen om sommeren) eller noget tredje.
Det tilsatte vand har været gennem omvendt-osmose-behandling, så det består af H, 2 og O, og intet andet - og tilføres så en vandprofil (noget pulver), der kan varieres alt efter hvor man brygger den og den ønskede smag.
I gamle dage mente man, at vandet stod for op til 25 procent af slut-produktets smag. Det er måske en af årsagerne til, at Tuborg/Carlsberg skiftede smag (markant) ved flytningen til de nye, automatiserede, gigantiske H-kolonner i Fredericia i 1981 eller så.
Fun Fact: Om sommeren er der et politimesterpåbud i Skagen om, at fadøl, der serveres udendørs, højst må være på 2.8 procent. En erfaren tjener deroppe fra fortalte mig engang (over en venteøl, mens jeg ventede på, at min fadøl blev færdigskænket på 90'eren), at folk ikke vidste, at øllet kun var på 2,8 oktan og faktisk blev lige så fulde, som når de drak normalt øl.
Bonus-info: Enzymer er katalysatorer. De indgår i processen, men ikke i slutproduktet. EU kæmpede i mange år for, at hjælpestoffer, ikke kun tilsætningsstoffer, skulle deklareres på en vare, så forbrugerne vidste, at det meste vin og alle standardøl blev lavet i en vældig hast ved hjælp af enzymer. Men der var en del lande (de sydlige på grund af vinen, Danmark pga. Carlsberg, Belgien pga. Inbrew, osv.) der ikke syntes det var en god idé.
En anden mail jeg modtog var fra et af de gode mennesker, Søren, der viderefører det fremragende bryggeri Skands. Grundlæggeren Birthe er stadig aktiv i bestyrelsen og jeg skal et smut derud til Brøndby en dag - så vil jeg spørge, hvad hulen man gør, når nu Guld Tuborg ikke længere er, hvad Guld Tuborg var. Det kan være de har en idé.
Brunsvigerstout
Sidste fredag, omkring den tid, hvor klummen blev frigivet på Computerworld, stod jeg selv på lageret på Refsvindinge og kunne vise den gode Lars, der bemandede ølsalget den dag, at jeg havde skrevet om dem! Det medførte, at jeg blev præsenteret for deres helt nye Brunsvigerstout og vist lidt rundt.
Yes, i går, torsdag, var den årlige Brunsvigerdag (hvert år på den sidste torsdag før efterårsferien), og folkene på Refsvindinge havde naturligvis, fordi de kunne, hældt 18 kg frisklavet brunsviger ned i mæsken.
Det havde medført nogle uventede reaktioner (tænk meget sukker og dej møder en varm, klæg masse i et stort kar), der nødvendiggjorde lidt, som US Marine Corp siger, 'improvise, adapt, and overcome'-attitude hos bryggerne, inklusive muligvis anvendelsen af et kraftigt bobleaggregat. Men alt lykkedes og resultatet er virkeligt godt.
Jeg skal helt sikkert til Brunsvigerdag på Refsvindinge næste år. Tak til Lars derovre for nogle gode røverhistorier.
Ikke flere undskyldninger. Ikke mere øl. Vi skal til sagen: Det digitale lokomotiv buldrer jo deruda' ligesom DSB's togstammer: Forsinket, uden ret meget information til passagererne - men til gengæld dyrere og dyrere.
Det giver muligheder. Mest for konsulenter, men alligevel.
Det eneste it-projekt vi taler om for tiden er Ejendomsvurderingen. Der er også meget at tale om. Men lad os denne skønne fredag starte med det grundlæggende - fundamentet, I ved.
Tilbage i 1978 bad man alle danskere om at selv-indberette de oplysninger, som man skulle bruge som grundlag for beskatning af dem.
Og ja, vi har jo tillid til hinanden. Meeen - at skulle indberette sig selv med henblik på en senere, ukendt beskatning er alligevel at bede danskerne om at have rigtigt meget tillid.
Derfor blev mange kældre indmeldt af borgerne som værende uegnede til beboelse. Bare for at nævne ét eksempel. Der er også penge at spare, hvis taget på huset og taget på carporten er adskilte, om så det kun drejer sig om få centimeter, fremfor at de går ud i ét.
Dermed var man ligesom i gang med at få etableret det datamæssige, tillidsbaserede fundament, som man kunne bygge videre på.
Og hver af de 271 kommuner valgte naturligvis i de kommende år at udføre den videre massage af disse data på hver sin måde, og uden at de koordinerede noget som helst.
En central førerbeslutning
i 00'erne tog man så centralt en førerbeslutning om at trække disse magnificiente, distribuerede data fra alle kommunerne ind til et nyt, centralt repository i Skat (som man var forresten nødt til at re-org'e til syv styrelser på grund af det meget dårlige ry "SKAT" havde fået). Man fik aldrig for alvor gjort op med datakvaliteten, omend eksempelvis enkelte parcelhuse med kældre på 6.000 kvadratmeter fik rettet deres stamoplysninger.
Dette, mine brave læsere, er kun ét "lag" i det datamæssige kort, som udgør grundlaget for de FORELØBIGE vurderinger.
Hvordan man nogensinde skal få rettet op på det, eller om man overhovedet kan, ved jeg ikke.
Tilbage i 2014 foreslog jeg ved et muntert, uformelt møde i SKAT's departement, at de burde etablere deres eget flyvevåben bestående af gode, langtrækkende droner man kunne sende afsted (med folks billigelse) for at filme boliger ude- og oppefra, hvis der var tvivl, indvendinger, klager og lignende. Alternativet var nemlig, dengang, at sende folk ud med iPads og filme huset/bygningerne. Mit gode råd lyttede man Gud ske tak og lov ikke til.
Forslag til at få etableret et solidt fundament fremfor denne sand-vandre-mile af et datagrundlag, modtages gerne på mogensxy@gmail.com.
NÅ, men så kom det frem i går, torsdag, at der er brugt to milliarder kroner på eksterne konsulenter på projekt Ejendomsvurdering. Og 5.5 milliarder kroner i alt i det offentlige.
Det er jo en god begyndelse, og det har givet mange familier en tryg hverdag og nogle lækre ferie, og vi bør kunne få det beløb meget højere op.
Husk på, at jo mere vi kan finde på af den slags, jo bedre går det nationaløkonomisk for Danmark!
I den forbindelse er jeg nødt til at anbefale jer at se denne tirade fra Lars Bøje Mathiesen i Folketinget.
Ham er jeg meget sjældent enig med - men her rammer han RET meget plet, og det gjorde naturligvis, at ingen efterfølgende havde kommentarer i Folketingssalen.
Han står nok så smukt bare dér og skælder ud, kommer med MANGE konkrete eksempler på mulige milliard-besparelser - og det ER en sjov skideballe han leverer til det offentlige Danmark, selvom jeg som nævnt overhovedet ikke er enig med ham:
Altså, prø'n'li'hør'hær: Der er sket noget de seneste par måneder i forhold til debatten om det offentlige forbrug og den sædvanlige teflon-remse om, at der ikke kan spares i det offentlige, fordi ALLE offentligt ansatte KNOKLER (ikke arbejder, men KNOKLER) døgnet rundt, året rundt, og at enhver kritik af det offentliges anvendelse af vore penge er lig med NeoNaziKapitalLiberalisme.
Måske satte Martin Thorborg gang i det - hans eksempel med, at man altid nedlægger et orkester i stedet for at fyre nogle af de mange chefer og konsulenter, som man ikke har brug for, gjorde alle i TV-studiet mundlamme.
Måske er LA's kampagne ("Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft.") perfekt til tidsånden. Måske har vi nået det, som Malcolm Gladwell kaldte et Tipping Point. Men der sker ét eller andet i folkedybet.
På digitaliseringsfronten kan man i hvert fald bruge nogle af pengene bedre end man gør.
Jeg kan konstatere to ting:
1) Folk er tilfredse med digitale løsninger, når det handler om simple transaktioner, men når de har et problem, dvs. noget, der ikke lige passer ned i kasserne, er de meget lidt tilfredse, for de ikke kan få hjælp.
2) Digitaliseringsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen og andre offentlige dimser er overhovedet ikke gearet til at hjælpe folk med problemer via deres support-funktioner.
Det onde loop i det offentlige
Her er et loop, som min kloge ven Dan ville kalde en uendelig løkke - eller blot en u-lykke (haha) - og som jeg ser lidt for ofte:
1) Borger kan ikke finde ud af ét eller andet.
2) Der går nu rigtig megen tid med at forsøge at finde et telefonnummer man kan ringe til. Man køres i ring (u-løkke) og præsenteres hele tiden for en masse spørgsmål og svar, der ikke har at gøre med egentlige problemer, indtil man giver op og skriver en mail om sit problem. Lad os sige, at man skriver til x@ditogdat.dk.
3) Der kommer intet svar. Man skriver igen. Stadig intet svar.
4) Man ringer til styrelsens eller ministeriets hovednummer efter nogle dage. De fortæller, at de ikke kan se de mails, som man hævder at have sendt - og anbefaler, at man skriver til y@ditogdat.dk, som er deres hoved-mail-adresse.
5) Man forwarder de mails, som man havde sendt til x@ditogdat.dk til y@ditogdat.dk med passende forklaringer.
6) Man modtager svar dagen efter, der går på, at det desværre ikke er den rette email, som man har sendt det til, og at de anbefaler, at man skriver til x@ditogdat.dk.
7) Man indvender, som svar, at man faktisk blot har gjort, hvad man blev bedt om, og at man er lidt i tvivl om næste skridt?
8) Man modtager et venligt svar, der foreslår, at man skriver til x@ditogdat.dk.
Forestil jer, at Miracle Support i sin tid havde opført sig sådan.
Ikke i det private
Kunderne ville - med rette - hævde, at de havde betalt for, at vi tog telefonen og prøvede at hjælpe dem, når de ringede - og de ville ringe til mig, Direktøren For Det Hele, hvis de ikke følte, at det fungerede godt nok.
Jo, gufanden er der masser af elendig, meget elendig og særdeles elendig support hos private aktører. Men til syvende og sidst kan man ringe til biksen og bede om at tale med The Top Dog eller få hans mailadresse, FORDI man betaler. Ingen private bikse har hemmelige numre til deres supportfunktion. Faktisk prøver de at gøre det nemt for folk at finde dem.
Når det drejer sig om det offentlige betaler vi ganske vist også (via vores beskedne skatteopkrævning) for servicen, men det er svært som kunde/borger at ringe til departementschefen eller direktøren for styrelsen for at klage.
Pro-tip: Hvis man har kæmpet lidt med u-løkkerne kan man sagtens trænge til et godt grin, og så kan man med fordel læse den næsten glemte humorist og forfatter Finn Søeborg, når det hele bliver for mærkeligt. Han spiddede ministerierne og det offentlige system på en måde, der fik min far, officeren, til at vride sig af grin dengang. Et eksempel:
"Da han havde taget 1. delen i 1944, fik han studenterstilling i Prisdirektoratet, som senere kom til at hedde Monopoltilsynet. Her arbejdede han sammen med andre studerende. Arbejdede er måske for stærkt et udtryk, for de brugte en stor del af deres tid på et hjemmelavet papirspil, som hed “at sænke slagskibe.”"
Han karakteriserede miljøet i Prisdirektoratet som “absurd” og brugte det i den satiriske roman Sådan er der så meget.
Hans samlede værker i ét bind kan købes for en slik nu om dage. Jeg kan tilføje, at jeg i 1980'erne personligt oplevede ting som studentermedhjælper i Grønlandsministeriet, der ville have glædet Hr Søeborg.
Hvis selv Søeborg ikke kan få smilet frem for alvor, så er der kun ét at gøre: Lyt til Johnny Cash, når han fortolker "Barbie Girl". AI kan altså noget!
Johnny Cash - Barbie Girl (A.I. Cover by There I Ruined it) Restoration - YouTube
God weekend. I næste uge virker ejendomsvurderingerne, Digitaliseringsministeriet har fået en pris for Danmarks bedste support, og hemmeligheden bag genuint brygget øl fra Carlsberg bliver åbenbaret. Indtil da kan I dirigere jeres smerte til mogensxy@gmail.com - jeg lover at lytte empatisk med hovedet på sned.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.