Slut med ”Made in China”, forbyd kinesiske firmaer som TikTok og stop den målrettede narkotrafik fra Kina.
Det var budskabet fra republikaneren Nikki Haleys valgmaskine, da jeg for et par uger siden deltog i et af hendes valgmøder i Conway, South Carolina.
Det er nemt at trække på skulderen af. Men det ville være en fejl – også it- og investeringsmæssigt.
Mens Nikki Haley – som i dag er Donald Trumps eneste republikanske modkandidat – også ser Rusland, Iran og Nordkorea som trusler mod den regelstyrede liberale verdensorden, indtager Kina rollen som hovedmodstander for både Biden, Trump og Haley. Både nu og efter præsidentvalget 5. november 2024.
Var det er spil poker, var Europas bluff nu blevet gennemskuet. Det var budskabet fra tænketanke og politikere i USA. På den ene side ønsker vi europæere amerikanernes næsten gratis beskyttelse, og på den anden side har vi ønsket stadigt mere udbyggede og gunstige handelsforhold med USA’s kinesiske hovedfjende.
Det bliver et ”dem eller os?”
Men efterhånden som konflikten mellem Kina og USA varmes op på begge sider, er der stor chance for, at spørgsmålet før eller siden bliver et ”dem eller os?”.
Det spørgsmål burde være forholdsvist nemt at besvare. For det et valg mellem demokrati og regler og mellem diktatur og den stærkes magt. Det gælder stort set uanset partifarven på den amerikanske præsident.
Men fordi vi alt for længe har prøvet både at spise kagen og tage den med hjem, kommer valget til at gøre ondt.
Da TDC måtte hoste op med millioner
Tænk bare på TDC, som i april 2023 måtte udfase Huawei-software og derefter stod med en massiv million-regning. En proces, som må have virket nærmest uoverskuelig for et firma, som indtil da havde fulgte reglerne.
Overvej så, hvordan et Danmark uden kinesiske producenter og kinesiske markeder vil se ud?
Vi lever nok uden pandaerne i Zoo. Men færre droner, færre elbiler og færre turister – av! Et nok nødvendigt av, men stadigt et av.
Og inden for it? Færre leverandører, flere dobbelte systemer og en konstant vagtsomhed for at sikre, at sanktioner og handelsforbud ikke overtrædes i tredje eller fjerde led.
For den amerikanske hammer slår både hårdt og rammer globalt. Spørg bare de kinesiske og indiske firmaer, som nu rammes på grund af handlen med Rusland.
Skal du de-riske eller decouple Kina?
Amerikanerne selv skelner mellem to Kina-strategier: De-risking hvor afhængigheden langsomt reduceres, og decoupling, hvor forbindelsen klippes. Det er også det, som det amerikanske november-valg handler om. Også for Danmark.
Men uanset hvordan det ender, så står vi over for en tiltrængt, dansk og europæisk re-balancering mellem Danmarks fjerdestørste handelspartner, Kina, og vores suverænt største i USA.
Det er værd at huske på, når it-samarbejdspartnere skal vælges de næste par år.
