Ledelsen overtager halvdelen af DMsave

IBM udskiller det overskudsgivende backup-selskab DMsave som et separat firma. Medstiftere af det profitable backup-firma får 50 procents ejerskab. For blot fire år siden stod de på fallittens rand.

Et ganske usædvanligt træk fra IBM?s side repræsenterer en ny begyndelse for et sandt erhvervseventyr.

IBM udskiller det overskudsgivende backup-selskab DMsave som et separat firma, men beholder kun 50 procent af ejerskabet.

Ledelsen af DMsave får de resterende 50 procent. Uden at betale en krone.

Forklaringen på IBM's enestående gavmildhed ligger i fortiden. DMsave, der er Danmarks mest succesfulde inden for fjern-backup via internettet, blev en realitet i december 2004, da købet af Mærsk Data og dermed også af driftscentralen DMdata faldt på plads.

Sikkerhedselskabet blev etableret som en del af DMdata i starten af 2002.

? Mærsk Data lovede os medejerskab, forklarer en af initiativtagerne til DMsave Michael Mark. Han er administrerende direktør for det nye DMsave.

? Forudsætningen var blot, at vi skulle nå nogle mål, der gjorde, at vi ikke havde ligget nogen til last. De mål opnåede vi allerede ved udgangen af 2004, tilføjer Michael Mark.

Omsætningen for det purunge selskab blev på omkring 52 millioner kroner, og overskuddet lød på hele 11,5 millioner.

Daglig backup af 2.600 servere

Sven Kolstrup, der står i spidsen for IBM Global Services, og som er bestyrelsesformand for det nye DMsave, tager tabet med oprejst pande.

? Og det skal ikke hindre os i at få det bedst mulige ud af det, siger Kolstrup, der fortæller om eksportovervejelser for det lille selskab.

DMsave har 250 kunder, heriblandt Oticon, BRF, Skejby Sygehus og flere kommuner. Dagligt tages backup af mere end 2.600 servere. Selve driftsopgaven outsources til IBM.

? Vi beslaglægger 250 terabyte lager, så det er ikke nogen bolsjebutik, forklarer Michael Mark.

Fremtiden så ellers sort ud for ham for blot fire år siden. Sammen med blandt andre Poul Bærentsen, der nu er direktør i det nye DMsave, havde han puklet i årevis for at få et af de allerførste fjern-backup selskaber, århusianske Wisehouse, på benene.

I sommeren 2001 stod de med kniven på struben. Selskabet var i likviditetskrise. Ambitionerne havde fået vokseværk, og udefrakommende investorer pressede på for at få kontrollen. Trods blåstempling af vækstplaner og garantier for driftskapital var det investorernes betingelse for at redde selskabet.

? Poul og jeg skulle skaffe fem millioner kroner, og vi tog en vild chance. Satte os i bilen og kørte fra Århus til København om natten. Næste morgen gik vi til Esplanaden, hvor vi forsøgte at få Mærsk McKinney Møller i tale, fortæller Michael Mark.

Foden under eget bord

Det lykkedes ikke, men hjælp fik de. Ikke de fem millioner, men aftalen, der førte til DMsave. A.P. Møller-koncernen udviste endnu en gang rettidig omhu.

Og hvad med Wisehouse? It-sikkerhedsselskabet Eurotrust, som investorerne havde presset på for at få ind som medejere, overtog selskabet, der dog aldrig blev en god forretning. Den er siden overdraget til Munk IT mod provision af fremtidige indtægter.

Michael Mark og Poul Bærentsen har igen fået foden under eget bord. Halvdelen af de omkring 30 ansatte i DMsave forbliver dog i IBM. Det er dem, der arbejder med sikring mod, at virksomheder lider tab ved driftsstop for vigtige it-systemer.

? Men hvad vi får med, tæller for broderparten af omsætningen, siger Michael Mark.

Denne artikel stammer fra fredagens udgave af avisen Computerworld

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S